Samarbejdsmodel

Sådan kommer man i gang med en samarbejdsmodel

Sorø Kommune har succes med at bruge en helhedsorienteret samarbejdsmodel på aktivitetsparate borgere over 30 år og borgere i ressourceforløb. Men hvad er det? Og hvordan gør man? Få her et overblik.

Af Mia Dalby Larsen 08/09/2017
Fremfærd

I 2015 gik Sorø Kommune i gang med projekt ’Kerneopgave i forandring’. Målet var, at medarbejderne i langt højere grad skulle samarbejde tværfagligt omkring en fælles defineret kerneopgave og med udsatte borgere som målgruppe. Men hvor starter man, og hvordan gør man – sådan helt konkret?

- På et tidspunkt sad vi til et styregruppemøde, og snakken bølgede frem og tilbage. Det ene øjeblik mente folk, at der var brug for faste strukturer og modeller og dagsordener. Det næste øjeblik mente folk, at vi skulle starte med at ændre på kulturen, hvis vi skulle have medarbejderne til at samarbejde bedre på tværs. Og lidt efter var der igen nogle, der sagde, at vi ikke kunne undvære strukturen, fortæller Kasia Caroline Vad, som er projektleder for ’Kerneopgave i forandring’ i Sorø Kommune.

Det virkelige behov er et både-og, kom hun og hendes kolleger frem til, og struktur-delen krævede en model.

Modellen fandtes i forvejen

I Sorø Kommune blev løsningen en samarbejdsmodel, som grundlæggende består af minimum tre årlige samarbejdsmøder mellem borgeren og alle de fagligheder, som borgeren møder til hverdag i sin kontakt med kommunen. Det kan være de relevante sagsbehandlere, men f.eks. også en praktiserende læge eller en fagperson fra misbrugscenteret. På mødet vendes hele borgerens situation med borgeren selv for bordenden, og der laves alt fra almindelige praktiske aftaler til reel sagsbehandling på mødet. 

Møderne er bygget op om en model, som Socialstyrelsen har udgivet: Vejen til uddannelse og beskæftigelse, som oprindeligt er udarbejdet til en målgruppe af anbragte børn og unge, og den har Sorø Kommune tidligere arbejdet med i forbindelse med netop den målgruppe. 

- Vi har jo ikke selv udviklet den, men vi har tilpasset den vores målgruppe af voksne aktivitetsparate borgere over 30 år og borgere i ressourceforløb, og det kan andre kommuner jo også gøre. Det gælder bare om at finde en plan, der virker og giver mening for alle. Så længe den tager udgangspunkt i borgerens perspektiv, siger Kasia Caroline Vad.

LÆS OGSÅ: Otte elementer i at indføre en samarbejdsmodel

I Sorø er det en væsentlig pointe, at det helhedsorienterede tager udgangspunkt i borgerens eget perspektiv. 

- Mødet skal være borgerens møde, og det er borgerens plan, vi arbejder ud fra. På den måde finder vi den fælles kerneopgave, som vi skal samarbejde om i stedet for at diskutere, hvilke indsatser og faglige perspektiver, der er vigtigere end andre, siger Kasia Caroline Vad og fortsætter:

- Og nok så vigtigt: Vi giver ansvaret for eget liv tilbage til borgeren - med den nødvendige støtte til borgeren i processen. 

Mål for samarbejdsmodellen i Sorø
  • Alle fagpersoner understøtter via en rehabiliterende socialfaglig-, sundhedsfaglig og arbejdsmarkedsrettet indsats, at borgeren gøres i stand til at tage større ansvar for sig selv og sin familie.
  •  Borgeren har én koordinerende sagsbehandler.
  • Borgeren har én gennemgående støtteperson. Det kan være en frivillig via borgers eget netværk, eller via et frivilligt mentorkorps, en social mentor eller en støtteperson via § 85 i Serviceloven.
  • Alle sagsbehandlere, der har del i borgerens sag, deltager ved tre samarbejdsmøder om året. Andre fagpersoner samt relevante personer fra borgerens netværk inviteres ad hoc efter borgerens ønske og sagsbehandlers faglige vurdering.
  • Mål og aftaleskema udfyldes på samarbejdsmøderne og knyttes til handleplan og jobplan, sådan at alle oplysninger er samlet ét sted.
  • Hver borger har en plan (et mål- og aftaleskema) i kommunen. Det er borgerens plan og ikke fagpersonernes plan.
  • Sagen behandles helhedsorienteret også ud fra et økonomisk perspektiv.

 

Modellen er beskrevet i en håndbog, som alle de deltagende medarbejdere følger.

Forløbet for samarbejdsmødet, og hvad der skal ske før og efter, er beskrevet, ligesom alle roller er forklaret. Der er prototyper for dagsorden, for indkaldelse af samarbejdspartnere og for mål- og aftaleskemaet, som er borgerens egen plan.

I håndbogen er alle praktiske opgaver beskrevet med tilhørende ejerskab, så der er ikke tvivl om, hvem der skal sørge for, at aftaler underskrives, mødelokaler bookes, og sørger for at alle kommer til orde, og hvem der laver kaffe.

Vi ved, hvad vi afviger fra

Håndbogen skaber rammen og har især i starten været den, der gjorde, at man kom godt i gang, vurderer nogle af de medarbejdere, der deltager i projekt ’Kernopgave i forandring’. I dag bliver den ikke fulgt 100 procent slavisk i hvert eneste møde, for måske kræver netop denne borger og denne situation noget lidt andet, men så danner bogen grundlaget, så man ved, hvad man afviger fra.

- Vi starter med den og slutter med den hver gang. Det kan være, der er nogle punkter, vi tager i en anden rækkefølge, og når vi er igennem mødet, så bruger vi den til at få samlet op på tråde, siger Tina Thillerup, der er ydelsesmedarbejder og en af de medarbejdere, som er trænet i modellen.

Håndbogen betyder også, at når medarbejdere får nyt job, eller der kommer nye til, så går der ikke viden tabt.

- Vi har oplevet en stor udskiftning i personalet, og den er god at have, når man kommer ude fra og hopper ind midt i det hele. Det er et godt fundament at have, og den forpligter os alle sammen siger Hanne Hansen, der er teamkoordinator i Social Service Team Handicap og Psykiatri, og som deltager i samarbejdsmøderne, når hun har en borger, som er centrum for et samarbejdsmøde.

LÆS OGSÅ: Medarbejdere: Helhedsorienteret sagsbehandling giver energi til arbejdet med de tunge sager

Koordinatoren er vigtig

Med projektet ’Kerneopgave i Forandring’ har Sorø Kommune valgt at udnævne en administrativ tovholder, som er gennemgående i alle samarbejdsmøder i alle sager. I projektet var det Birgitte Tjørnebjerg, der til daglig er børnesagsbehandler i Familierådgivningen, men som i projektet fik sat timer af til at varetage tovholderfunktionen. Ud over at holde styr på aftaler og administration, så har hun og håndbogen også haft en anden vigtig funktion på tværs af medarbejdere og afdelinger i kommunen:

- Vi har opnået et fælles sprog. Jeg siger de samme ting igen og igen. Når der kommer nye sagsbehandlere ind i samarbejdsrummet, så er det min opgave at forklare, hvad det går ud på og hvad deres rolle er, siger hun. 

Det kan Kasia Caroline Vad nikke genkendende til.

- Jeg har oplevet at sidde til møde i en afdeling, hvor nogle af sagsbehandlerne helt automatisk er begyndt at tale om samarbejdsmøder, og hvad der ligger i det koncept. Det, synes jeg, er en landvinding for et tværgående samarbejde, at man har fået dannet et fælles sprog, siger hun.

 

 

Download samarbejdsmodellen

Herunder kan du downloade to håndbøger til samarbejdsmodellen, som Sorø Kommune selv har videreudviklet på. Du kan downloade en version til samarbejdsmøder for målgruppen af aktivitetsparate borgere over 30 og borgere i ressourceforløb kaldet 'Borgere i vejen til job'. Og en håndbog for samarbejdsmøder for en målgruppe af udsatte unge mellem 14 og 29 år. 

 

Samarbejdsmodellen kort fortalt:

Borgeren og fagpersoner mødes tre gange om året og gennemgår hele borgerens situation på tværs af jobcenter, ydelse, social service og familierådgivning. På mødet fastsætter borgeren mål for sig selv og laver aftaler med fagpersonerne. Mål og aftaler skrives med det samme ned i mål- og aftaleskemaet på en storskærm, hvor alle kan følge med. Mål- og aftaleskemaet er borgerens. Det udskrives og underskrives på stedet af alle tilstedeværende inklusiv borgeren selv. Ved næste møde følges op på mål og aftaler, og der sættes nye.

Inden hvert samarbejdsmøde har borgeren holdt et formøde med sin koordinerende sagsbehandler, hvor  borgeren selv har formuleret dagsordenen med udgangspunkt i de mest presserende problemer. Her aftaler de også, hvilke deltagere der er relevante at invitere med til samarbejdsmødet.

Inden deltagerne går fra samarbejdsmødet er der aftalt og booket et nyt samarbejdsmøde. I Sorø har man valgt at reservere alle sagsbehandlernes kalendere til samarbejdsmøder en hel dag om ugen. Hvis en sagsbehandler ikke indkaldes til et samarbejdsmøde på den reserverede dag, så bruger han eller hun dagen på administrative opgaver. 

Målet med samarbejdsmøderne er, at borgeren får en fælles rehabiliterende plan mod et selvforvaltende liv med uddannelse og/eller beskæftigelse.

På samarbejdsmøderne deltager en tovholder, som sørger for, at konceptet er indarbejdet, at de rigtige papirer bliver udfyldt og at møder bookes i alle kalendere. Tovholderen er gennemgående i alle samarbejdsmøder.

 

Deltagere:

  1. En koordinerende sagsbehandler hver gang
  2. En administrativ tovholder hver gang
  3. En gennemgående støtteperson, hvis borgeren og den koordinerende sagsbehandler ønsker det. 
  4. Sagsbehandlere fra hver af de øvrige afdelinger i kommunen hver gang. F.eks. fra Social Service, Børn og Familier og Borgerservice (ydelser og akutlisten)
  5. Faglige koordinatorer/konsulenter, f.eks. Hjerneskadekoordinator, faglig konsulent i specialundervisningen og faglig koordinator for Arbejdsmarked og Borgerservice, familievejleder når det er relevant
  6. Andre relevante deltagere inviteres når det er relevant. F.eks. praktiserende læger, psykiatrien, misbrugscentre, andre behandlingssteder, f.eks. somatiske afdelinger, sociale tilbud, uddannelsesinstitutioner, Sundhedsplejen og PPR, familie/pårørende, virksomheder, herunder socialøkonomiske virksomheder, kriminalforsorg og PSP samarbejdet, Statsforvaltningen,  Fogedretten, boligselskaber.

Læs mere om samarbejdsmodellen på Socialstyrelsens hjemmeside.

Du kan også downloade Sorø Kommunes versionerede håndbog her på siden.