- Når det lykkes med de ledige, er det fordi, vi laver individuelle løsninger for den enkelte borger. Derfor går en stor del af vores kompetencemidler til at geare vores medarbejdere til at blive endnu bedre til de individuelle løsninger, siger arbejdsmarkedschef i Hjørring Kommune, Michael Duus Nielsen.

Den holdning er den nordjyske kommune ikke ene om. Mange kommuner bruger i øjeblikket ressourcer på kurser i coaching og forskellige empowermentværktøjer.

Ønsket er at klæde medarbejderne bedre på til at håndtere de mange forskellige borgere, der dagligt har deres gang på landets jobcentre.

Læs også: Jobrotation løfter faglighed og fællesskab

I Frederikshavn Kommune har man eksempelvis gennemført kombineret coachingkurser for alle jobcentrets medarbejdere med henblik på at professionalisere dialogen med borgerne og understøtte, at borgerne har krav på selv at have styringen i eget liv.

Medarbejderne skal coache såvel alene i borgersamtalerne som i samarbejde med kollegaer i borgerrettede coachforløb. Holdningen på jobcentret er, at det er en helhedsorienteret indsats, der for alvor virker - specielt når man har med de svageste ledige at gøre.

- Derfor kan det ikke nytte, at det kun er psykologerne, der sidder inde med relevante værktøjer. Dem skal jobcentermedarbejderne, der har den løbende kontakt, naturligvis også have, siger jobcenterchef Mette Krog Dalsgaard.

Alle medarbejdere coaches

Rebild Kommune er gået skridtet længere. Her har alle medarbejdere været igennem et grundmodul i coaching. Og kommunen sender også mange medarbejdere på et seks dages kursus på akademiniveau i ”den professionelle samtale”.

Kurset skal give viden om og værktøjer til, hvordan man bliver bedre til at give styringen tilbage til borgerne over deres egen livssituation.

Det med at give styringen tilbage til borgeren står højt på dagsordenen i alle landets kommuner. Og selv om det giver lidt udfordringer, giver det rigtig god mening ifølge Simon Mæng, der er afdelingsleder på jobcentret i Silkeborg Kommune.

- Det udfordrer nemlig også medarbejderne til at søge nye veje og finde nye løsninger i samarbejde med borgeren.

Når man arbejder inden for et system, der hele tiden ændrer sig, kan man tit støde på begrænsninger i forhold til lovgivning og økonomi. Andre gange er begrænsningerne vores egne, typisk strukturelt, fortæller Simon Mæng og uddyber:

- Derfor er det nogle gange vigtigt, at man også tillader sig at sætte spørgsmålstegn ved, om den måde vi gør tingene på, nødvendigvis er den bedste, også helt lavpraktisk.

Som et eksempel nævner han en borger, hvis ryglidelse gjorde, at vedkommende ville have godt af at deltage i rygtræning i et varmtvandsbassin. Borgeren led dog af en social fobi, så vedkommende blev
panisk ved tanken om at skulle transportere sig til kommunens største svømmehal og deltage på et hold med mange andre mennesker.

- Så er løsningen jo ikke at sige ”øv, det var ærgerligt”, men i stedet at give borgeren et klippekort til den lille lokale svømmehal, så borgeren kan træne, når det passer vedkommende, siger Simon Mæng.

Fra kontrol til udvikling

Beskæftigelsesindsatsen har i mange år været karakteriseret ved kontrol. Det skulle for eksempel kontrolleres, om de ledige stod til rådighed for arbejdsmarkedet, og sikres, at lovgivningens
bestemmelser om aktivering på bestemte tidspunkter blev fulgt. 

I for eksempel Halsnæs Kommune har man da også fundet en anden måde at gøre det på, fortæller virksomhedskonsulent Brian Madsen.

-Det var ærlig talt ikke det mest spændende system at arbejde indenfor. Det er langt mere givende at arbejde med borgerne, som vi gør nu, hvor udvikling og fremdrift i samarbejde med den enkelte er i fokus, og hvor vi som medarbejdere bringes mere i spil, siger Brian Madsen.

I Halsnæs Kommune er det rehabiliteringsteamet, der har til opgave at vurdere, hvorvidt en borger skal have et ressourceforløb, fleksjob eller andre tiltag, der kan bringe vedkommende tættere på arbejdsmarkedet. Det er lidt atypisk kun medarbejdere, der sidder med i teamet, og det har skabt et fokus på kompetenceudvikling på tværs.

- Vi har på tværs i teamet arbejdet meget med at skabe en fælles platform. Vi har haft temadage sammen, vi tager ud på virksomheder sammen, og vi har opbygget et godt netværk med de praktiserende læger i kommunen. Det har ført til øget forståelse for vores respektive opgaver, så vi er næsten kommet af med den der holdning om, at kommunen er en bureaukratisk modspiller. I stedet ses vi som en medspiller, der præcis som lægen har borgerens bedste for øje, fortæller Brian Madsen.

Skal være tilgængelige

Når en kommune i højere grad skal vise sig frem som en attraktiv medspiller, stiller det også nye krav til jobcentrene. I Skanderborg Kommune har man eksempelvis opbygget et korps af erhvervsmentorer, hvor lokale erhvervsfolk stiller tid og ressourcer til rådighed for især unge ledige, der har brug for opbakning til at komme videre.

- Virksomhederne forventer, at vi er tilgængelige, og de har ikke tid til bureaukrati. På den baggrund har man i Skanderborg deltaget i et pilotprojekt, hvor målet er at digitalisere alle blanketter, så man kan udfylde og godkende eksempelvis en virksomhedspraktik på stedet. Det er ikke blot en service over for virksomheden, men jo i høj grad en lettelse af vores eget arbejde, siger Karin Hybschmann, der arbejder som virksomhedskonsulent på jobcentret i Skanderborg Kommune.

Læs også: Du må ikke blive så faglig at du mister nysgerrigheden

Susanne Nielsen, der er arbejdsmarkedschef i Rebild Kommune, kan godt genkende det med, at jobcentrene skal være mere tilgængelige.

- Det sker tit, at man klandrer jobcentrene for ikke at kende virkeligheden. Det forsøger vi at imødekomme ved at rekruttere bredt, vi søger medarbejdere som både vil og kan agere som sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter. Det er yderst vigtigt, at sagsbehandlere har deres gang i virksomhederne, så de kender arbejdsmarkedet, siger hun.

Kompetencer for 150 millioner kroner

De nye krav til jobcentrene medfører naturligvis også nye krav til medarbejdernes kompetencer. Men ifølge Martin Lodahl, der arbejder som virksomhedskonsulent på jobcentret i Skanderborg Kommune, kan kompetencer dække over mange ting.

- De ledige er jo vidt forskellige, så derfor må jobcentermedarbejderne nødvendigvis afspejle den mangfoldighed, vi møder på jobcentret. Jeg tror dog også, der er begyndt at være en erkendelse af, at et fælles fagligt udgangspunkt er nødvendigt, siger Martin Lodahl og henviser til, at beskæftigelsesreformen indeholder kompetenceløftsmidler for 150 millioner kroner.

Sideløbende med midlerne fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har flere fagforeninger desuden lavet kompetencefonde i deres overenskomster med KL, så medarbejderne også herigennem kan søge midler til moduler. Senest er HK Kommunal og Socialrådgiverne, der organiserer størstedelen af medarbejderne på beskæftigelsesområdet, blevet enige med KL om at se på fremtidens jobprofiler på jobcentrene for at danne sig et fælles billede af kompetencebehovet. Det sker i et såkaldt partsprojekt, der efter planen starter i begyndelsen af 2016.