mål

Medarbejder nyder jobsucces i Aabenraa: "Resultatmål synliggør, at vi gør en forskel"

Styring af indsatser og synlige resultatmål virker motiverende på medarbejderne, viser erfaringer fra Jobcenter Aabenraa. ”Nu trækker medarbejdere og ledere i samme retning”, lyder det fra socialrådgiver.

Af Irene Aya Schou 25/01/2017

Anne Katrine Edemann er sagsbehandler i Jobcenter Aabenraa og tillidsrepræsentant for godt 30 socialrådgivere.

Hun glæder sig over, at kommunen på blot ét år er lykkedes med at halvere antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bl.a. ved at ansætte 14 ekstra medarbejdere - i alt 10 sagsbehandlere og 4 konsulenter. Det har givet færre sager per medarbejdere og mere tid til den enkelte borger.

- De færre sager betyder, at vi kan holde uddybende samtaler med borgeren og igangsætte forløb, der giver det rigtige udbytte. Vi har også en meget tættere opfølgning i forhold til det tilbudssted, vi har borgeren ude i, siger Anne Katrine Edemann, der har været ansat i Jobcenter Aabenraa siden 2011.

Synlig ledelse rykker

Udover 14 ekstra medarbejdere har kommunen afsat 10 millioner kroner årligt - ud af de i alt 68 mio. kroner, som kommunen investerer over en treårig periode - som jobcentret kan købe ekstra indsatser for hos interne og eksterne leverandører.

De ekstra penge betyder, at tilbuddene i højere grad end tidligere skræddersys den enkelte borger.

- Det er en meget mere håndholdt indsats, og vi hører fra borgerne, at de får noget ud af det. Samspillet mellem flere ressourcer, færre sager og de helt rigtige forløb tilpasset borgernes behov, gør udslaget, siger Anne Katrine Edemann.   

Tidligere var kontanthjælpsområdet ”et turbulent område”. Nu er området præget af overblik, styring af indsatser og synlige resultatmål. Det er en kæmpe fordel, mener Anne Katrine Edemann.

- Uge for uge kommer der overbliksrapporter, der synliggør resultaterne. Den politiske bevågenhed er virkelig noget, der rykker, siger hun og understreger, at medarbejderne ikke ser de mange rapporter som kontrol men derimod som interesse.

- De gør, at vi kan se, at vi gør en forskel, og at vi hele tiden kan følge med i processen og ved, at medarbejdere og ledere trækker i samme retning, siger hun.

Det rette antal sager

Anne Katrine Edemann er sikker på, at Jobcenter Aabenraa kan fortsætte de gode takter – også efter at projektet slutter ved udgangen af 2018.

- Det vil vi kunne, hvis vi fortsætter med at have den ledelsesform, vi har nu og fokuserer på resultater og antallet af sager per sagsbehandler, siger hun.

Tidligere kunne sagsantallet pr. sagsbehandler nå helt op mellem 80-100, hvor det nu med flere ressourcer ligger på mellem 45-65 afhængig af målgruppe.

Det giver livskvalitet og selvtillid at føle sig som en del af samfundet

Som sagsbehandler kan man hurtigt mærke, når man kommer over den forsvarlige grænse, siger Anne Katrine Edemann.

- Så løber vi stærkt, og der er ikke den samme tid til borgerne. Nu har vi fundet et stabilt niveau, hvor vi hjælper hinanden og rykker rundt på ressourcerne, så vi hele tiden holder sagstallene nede på et niveau, hvor vi kan være med, siger hun.

Over 500 aktivitetsparate borgere er kommet i arbejde/uddannelse eller er blevet afklaret til f.eks. ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension det seneste år i den sønderjyske by.

Rengøring, lager og butik

Derfor er det en stor lettelse at få placeret borgeren det rette sted, understreger Anne Katrine Edemann.

- Vi er selvfølgelig kun interesseret i at få borgerne derhen, hvor de hører til og give dem den afklaring, de har ventet på, siger hun og understreger, at hovedparten af de aktivitetsparate er ansat i deltidsstillinger eller småjobs f.eks. inden for rengøring, butikssalg, lager og på daginstitutionsområdet.

- Det er virkelig alle mulige job. Arbejdsgiverne har været rigtig positive, siger hun.

Det er vigtigt at gøre borgerne opmærksomme på, at man ikke behøver at arbejde 37 timer for at kunne kalde sig selvforsørgende og frigøre sig fra systemet, understreger Anne Katrine Edemann.

LÆS OGSÅ: I Aabenraa investerer de sig til færre ledige

- Det er der rigtig mange, der har fundet ud af, at det er vejen frem. Man har måske nogle fysiske skavanker eller psykiske problemer, der gør, at man ikke kan holde til at være der 37 timer.

Anne Katrine Edemann er ikke i tvivl om, at tilknytning til arbejdsmarkedet, uanset at det bare er nogle få timer om ugen, er den bedste måde at hjælpe borgerne.  

- De vokser, når de kommer ud og har en arbejdsgiver, der rent faktisk betaler løn til dem. Det giver livskvalitet og selvtillid at føle sig som en aktiv del af samfundet, siger hun.

Fakta om Aabenraa Kommunes KIK projekt
  • Aabenraa Kommune vedtog i 2015 en investeringsstrategi ved navn KIK, der over tre år fra 2016 skal halvere antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i kommunen. Byrådet afsatte 68 mio. kroner til KIK. 
  • Efter det første år viser status, at strategien allerede har givet nogle af de ønskede resultater. 
  • Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er faldet betragteligt. Da projektet startede, havde jobcenteret registreret 1.008 personer i den gruppe, og 11. januar 2017 er antallet reduceret til 661.
  • Af udgangspunktet på de 1008 aktivitetsparate er antallet reduceret til 499. Dertil kommer en ny tilgang på 162 aktivitetsparate. 
  • Af de 509 borgere, der ikke længere indgår i gruppen af aktivitetsparate kontakthjælpsmodtagere, er 56 procent blevet selvforsørgende. 27 procent er blevet afklaret til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, mens 17 procent er blevet flyttet til en anden målgruppe.
  • Aabenraa Kommune har sparet 9,7 mio. kroner på området de første 9 måneder af 2016. Det skal ses i forhold til, at der var budgetteret med en nettoudgift på 14,5 mio. kroner i samme periode.
  • Kilde: Aabenraa Kommune