forebyg vold og trusler

Forebyg trusler og vold på jobcentrene

Ny guide giver information og inspiration til medarbejderne på landets jobcentre, så de bedre kan styre uden om ubehagelige episopder.

Af Personaleweb 08/02/2016

Normalt fokuseres der på to ting i forhold til forebyggelse af trusler og vold på arbejdet, nemlig på henholdsvis borgeren og medarbejderen. Guiden 'Styr uden om vold og trusler - til ansatte i jobcenteret' forsøger at koble de to sammen, så mødet med borgeren bliver trygt og rart for alle. Guiden giver konkrete anvisninger til eksempelvis faglige metoder, hvordan man skaber bedre samarbejde blandt de mange aktører, eller hvordan indretningen kan gøre en stor forskel.

Der bliver desuden stillet spørgsmål, som medarbejderne kan bruge til at reflektere over de forhold, der på nuværende tidspunkt er på jobcentret.

Guiden fokuserer på fire områder til at styre uden om trusler og vold:

  • faglig udvikling
  • samarbejde
  • vurdering af risiko
  • trygge rammer

Guiden er udgivet af BAR, BrancheArbejdsmiljøRådet Finans/Offentlig Kontor og Administration. BAR samarbejder med arbejdsgivere og arbejdstagere inden for kontor- og administrationsområdet i stat, regioner, kommuner og den finansielle sektor om et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø. 

Find guiden på arbejdsmiljøweb.dk.

Styr uden om vold og trusler

BAR har udgivet andre guides med samme tema til blandt andre ældreplejen, dagsinstitutioner, psykiatrien og banker. Se alle sammen her