Udtryk som ’vi skal være kreative’, og ’velfærdsstaten skal overleve på kreativitet’, har gjort begrebet kreativitet til et af dette århundredes største buzzwords. Men det er paradoksalt, at kreativitet er noget vi "leger" på workshops, og noget vi er på særlige tidspunkter.

I stedet burde begrebet være mere integreret i det daglige arbejdsliv, lyder det fra Rasmus Lindgaard, der er ph.d.-studerende i kreativitet ved Aalborg Universitet.

Kreativitet som magisk begreb

Begrebet kreativitet får et slør af fantasi og magi over sig, og nogle gange er det ikke heldige associationer. 

- Kreativitet er blevet et magisk ord. Det er helt fantastisk at være kreativ, men der er også en forventning om, at kreativitet er noget skørt. Sådan behøver det altså ikke at være, siger Rasmus Lindgaard.

LÆS OGSÅ: Slip din viden løs og bliv kreativ

- Når man siger til folk, at de skal være kreative, så bliver de også kreative, men også lidt skøre. Det bliver lige pludselig et eller andet med blå balloner, og det behøver man ikke nødvendigvis. De naturlige ideer passer ofte bedre ind og kan skabe mere reel værdi for arbejdspladsen, forklarer Rasmus Lindgaard.

Den kunstige og den naturlige kreativitet

Groft sagt, kan man skille kreativitet ad i to slags. En naturlig og en kunstig. Når arbejdspladser har fokus på kreativitet i form af lege, workshops og seancer, er det den kunstige kreativitet, man iværksætter, og man ender ofte med 1000 ideer.

- Ved den naturlige kreativitet er der ikke fokus på selve kreativiteten, men på det der virker, og det skaber ofte mere værdi, forklarer Rasmus Lindgaard.

Kreativitet handler om at skabe nye løsninger, der bliver ført ud i livet, og som har en værdi. Når man er kreativ i kunstige situationer, skaber man ofte bare ideer, men de ender ikke så ofte som den naturlige kreativitet i at have en reel funktionel værdi.

- Det er lidt paradoksalt, at der har været så meget fokus på den kunstige kreativitet. Jeg tror ikke, vi skal være kreative på noget bestemt tidspunkt, men at vi skal være det hele tiden og være bedre til at skabe mulighed for den hele tiden, slutter Rasmus Lindgaard.