Hvis du hører folk omkring dig sige, at der aldrig foregår nytænkning i den offentlige sektor, så får du her skyts til at fortælle dem det modsatte.

Center for Offentlig Innovation har sammen med Danmarks  Statistik og Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet udarbejdet Innovationsbarometeret, der i tal fortæller, hvordan det går med at føre gode ideer ud i livet i kommuner, regioner og staten. Og det går ganske godt. 

86 pct. at de offentlige arbejdspladser har været innovative i 2013 og 2014, og i langt de fleste tilfælde har medarbejdere og ledere spillet en betydelig rolle. I 86 procent af de tilfælde, hvor der har været innovation, har medarbejderne enten fremmet innovationen (82%) eller direkte været med til at igangsætte den (41 pct.)  på deres arbejdsplads. Lederne spiller også en betydelig rolle i forhold til at sætte innovation igang. De bliver nævnt i 50 pct. af tilfældene som en af de primære faktorer for, at innovationen blev startet. 

LÆS OGSÅ: Vi genbruger hinandens løsninger i stor stil

Medarbejderne møder borgerne

Årsagerne til, at det er medarbejderne, der har førertrøjen på, når det gælder innovation er ligetil.:

- Vi kan se, at det ofte er medarbejderne, der ser problemerne og udfordringerne. De får en idé og bærer den igennem. Det er medarbejderne, der yder den borgernære service døgnet rundt, og det er dem, der møder både borgere og virksomheder, siger Ole Bech Lykkebo, der er chefkonsulent i Center for Offentlig Innovation og har arbejdet med Innovationsbarometeret. 

Han påpeger, at medarbejdernes tydelige rolle også hænger sammen med et andet af Innovationsbarometerets resultater. Det viser sig nemlig, at 79 procent af innovationerne i den offentlige sektor sker i samarbejde med andre uden for arbejdspladsen. Og det kan ofte være medarbejderne, der konkret enten bidrager aktivt til eller tager initiativ til samarbejde med f.eks. borgere, virksomheder eller andre offentlige arbejdspladser.

Blandt de øvrige aktører, der kan igangsætte eller fremme innovation er politikere - enten gennem lovgivning på nationalt niveau eller som den nærmeste politiske ledelse. De spiller en rolle i enten at sætte innovation i gang eller i at fremme den i 69 pct. af tilfældene. Også borgerne, virksomheder, frivillige og vidensinistitutioner er nævnt som aktører, der kan fremme, samarbejde om eller igangsætte innovation. 

Hvad betyder anerkendelse og kultur?

I den undersøgelse, som Innovationsbarometeret bygger på, er de offentlige arbejdspladser også stillet en række spørgsmål om deres organisationskultur. Det er ofte blevet fremhævet, at anerkendelse og en høj grad af tillid kan gøre noget godt for medarbejdernens motivation til at komme med nye ideer og prøve dem af i praksis, og at nulfejlskultur derimod hæmmer innovationen.

Læs også: Medarbejdere skaber brugerdreven innovation

Innovationsbarometeret viser, at arbejdspladser, som er enige i udsagnet 'VI anerkender medarbejdere, som kommer med nye ideer, som ikke kan bruges' er mere innovative, end arbejdspladser som er uenige i udsagnet.

- Vi kan se, at arbejdspladser, der anerkender medarbejdernes ideer uanset hvad, har en højere sandsynlighed for at være innovative. Det er en statistisk sammenhæng, så vi kan ikke sige, om det også er årsagen, men man kan sige, at der er et mønster, der kan fortolkes således, at har man tendens til at omfavne ideerne frem for f.eks. at gøre dem til grin, så er man også mere innovativ, siger Ole Bech Lykkebo. 

Det samme kan siges om arbejdspladser, som angiver, at de arbejder systematisk med at inddrage medarbejdernes forskellighed.

Læs om flere resultater af Innovationsbarometeret her.