Nudging er en del af personalepolitikken i Hospitalsenheden i Horsens Kommune. Skilte opfordrer til at tage trappen. Foto: Helene Bagger

Medarbejdere og patienter får et kærligt skub

Hospitalsenheden Horsens har introduceret metoden 'Nudging' for at påvirke medarbejdere og patienter til at handle, som de i virkeligheden gerne selv vil. Det skal hjælpe patienter til at møde til tiden, medarbejdere til at tage trappen og pårørende til at hjælpe mere til.

Af Mikkel Kamp 22/03/2013

Patienter udebliver fra operationer og efterlader et helt hold af velforberedte læger og sygeplejersker uden mulighed for at gøre deres arbejde. Patienter vil gerne ud af sengen, men gør det ikke, ligesom pårørende gerne vil hjælpe, men tror, de ikke må.

På hospitaler er der masser af irrationelle handlinger, som gør hverdagen mere besværlig for personale og patienter. Det forsøger man at ændre på Hospitalsenheden Horsens.

Nudging - et lille kærligt puf

Metoden hedder nudging og handler grundlæggende om at give et lille puf, der påvirker menneskers adfærd i en ønsket retning – uden at begrænse deres valgmuligheder. Det sker ved at gøre det attraktivt og nemt at udføre en bestemt handling.

Indkaldelsesbrevet er skrevet om

I efteråret 2012 blev 25 medarbejdere uddannet som 'top nudgers'. Som bevidst strategi er det medarbejdere fra mange forskellige afdelinger lige fra malere i teknisk afdeling til sygeplejersker og læger. En af dem er udviklingssygeplejerke Louise Bang Grode, der blandt andet har arbejdet med indkaldelsesbreve til planlagte operationer. Problemet er, at op til 40 procent af patienterne ikke møder velforberedte. Nogle har ikke fastet, som de skulle, andre kommer for sent, mens en del helt bliver væk.

LÆS OGSÅ: Nudging skaber accept af usunde kollegaer

- De har ikke læst indkaldelsesbrevet godt nok, så vi prøver at ændre brevet, så det bliver læst. Det gør vi blandt andet ved at skrive mindre tekst og fremhæve de vigtigste budskaber med farver, siger hun.

En anden nyskabelse er, at der er brugt formuleringer som: ”Vi forventer, at du er velforberedt,” og ”Vi står klar til at modtage dig.”

- Så ved patienten, at hvis han ikke kommer, står et helt hold af læger og sygeplejersker og venter på ham. Det er ikke bare ligegyldigt, siger Louise Bang Grode.

Prøv det af i lille målestok

Da brevet var skrevet, var næste træk at prøve det af i det små. Louise Bang Grode fandt nogle patienter i et venteværelse, gav dem brevet og spurgte til deres mening. De var positive. Senere gav andre patienter tilladelse til at få brevet tilsendt, hvorefter de blev interviewet, da de mødte til operationen.

Louise Bang Grode anbefaler, at man prøver nye tiltag af i lille skala først, inden man laver et stort forkromet projekt.

- Så ved man, om man er på rette vej og kan hurtigt ændre konceptet uden væsentlige omkostninger. Samtidig hjælper det i implementeringen, at man har erfaringer. Vi kan også bruge det som argument, at vi allerede har afprøvet noget i det små – og det virker, siger Louise Bang Grode.

LÆS OGSÅ: Hvad er nudging?

Det kan blive nødvendigt med gode argumenter, for indkaldelsesbreve skal leve op til en række formelle krav, så det nye brev skal først godkendes, inden det kan bruges til alle patienter.

Indkaldelsesbrevet har også et billede af det sted, hvor patienter skal scanne sygesikringsbeviset, når de kommer ind på hospitalet. Årsagen er, at mange ikke finder scanneren og derfor skal have hjælp af personalet. Billedet skal gøre det nemmere at klare sig selv.

En gruppe medarbejdere har fundet ud af, at der på gangene er skilte til elevatoren, men ikke til trappen. Det fører til ventetid til elevatoren, og medarbejdere og patienter går glip af masser af god motion, de kunne have fået på trappen. I dette tilfælde er nye skilte til trapperne et nudge.

Patienter er en uudnyttet ressource

Arbejdet med nudging indgår i det større projekt 'Fra patient til borger', som blandt andet handler om at gøre patienter til en ressource.

- Når vi bliver indlagt, får vi hospitalstøj på og bliver på mange måder passive og mister vores selvstændighed, så vi undlader at gøre mange af de ting, vi automatisk ville gøre i andre situationer. Vi vil give patienterne kontrol over situationen ved, at de for eksempel let og ubesværet kan finde rundt på hospitalet, som ellers er fremmed grund. Stærke patienter bliver hurtigere raske, og nudging kan være et bidrag til det, fortæller chefsygeplejerske Inge Pia Christensen.

Det gælder også de pårørende

- De vil gerne hjælpe, men de skal vide, at de gerne selv må hente et glas vand eller en vase, hvis de kommer med blomster. De skal vide, at vi sætter stor pris på deres omsorg for og støtte til deres syge pårørende. Vi skal gøre det nemt for de pårørende at handle på fremmed grund, siger chefsygeplejersken.

Inge Pia Christensen oplever, at der er stor begejstring for nudging og opfordrer personalet til at prøve ideer af – også selvom de er vilde.

- Når vi prøver ti gange, er der måske to, der fejler. Det skal der være plads til, og heldigvis er kreativiteten stor, siger hun.

Nudging

Begrebet ’nudge’ stammer fra bogen ”Nudge: Improving decisions about health, wealth and happiness” fra 2008, skrevet af adfærdsøkonom Richard Thaler og jurist Cass Sunstein.

Adfærdsforskning viser, at vi ofte har gode intentioner. Vi vil gerne motionere, smide skrald i skraldespanden og spise sundt, men vi gør det langt fra altid. Nudging handler om at få os til at gøre, som vi i virkeligheden gerne vil.

Hvordan nudger man

Man kan blandt andet nudge ved at kommunikere normer.

Får vi at vide, at ni ud af ti smider skrald i skraldespanden, er der stor sandsynlighed for, at vi også selv gør det – større end hvis vi bliver mødt med en løftet pegefinger, viser undersøgelser.

Et andet element er at ændre defaults, altså forudindstillingerne. Det skal være let at gøre det rigtige.

På hospitalet i Horsens har man på den konto ændret proceduren, når en patient indlægges på intensivafdelingen. Nogle patienter får tryksår af at ligge stille for længe. Derfor har man hidtil screenet patienter inden for det første døgns tid efter, de er kommet på intensiv. Har de risiko for tryksår, får de en særlig madras, som modarbejder det.

Nu har man ændret forudindstillingen, så alle automatisk kommer på en særlig madras med det samme og senere bliver screenet for, om de kan ligge på en normal madras uden gener. På den måde er arbejdet det samme for personalet, og patienterne får ingen tryksår.