I 2015 besluttede Købehavns Kommune, at de ville være en Smart City. Siden da er det gået hurtigt i København og i mange andre danske byer med at indføre Smart City-løsninger. Men hvad vil det egentligt sige at være en Smart City? Vi har spurgt Marius Sylvestersen, programleder for Copenhagen Solutions Lab.

Han fortæller, at man med Smart City-tankegangen vil forsøge at komme i hus med en række mål.

- København har et mål om at blive CO2 neutral i 2025. Det er en af de ting, vi skal hjælpe med. Og så har vi blandt andet også et overordnet mål om at nedbringe rejsetiden for borgerne.

Det er med redskaber som ”big data” og sensorer, at en Smart City kan nå de mål. Redskaberne og selve Smart City-tilgangen er altså ikke mål i sig selv, men midler til at skabe en by med høj livskvalitet.

Hold musen over punkterne i grafikken nedenfor for at læse eksempler på, hvordan en Smart City kan bruge big data. Artiklen fortsætter.

Mulighederne med en Smart City

Som eksempel nævner Marius Sylvestersen sensorer, der måler luftforureningen rundt om i byen. Sensorerne er små apparater koblet op til internettet, hvilket gør, at man hele tiden kan følge med i, hvordan forureningen er i København.

- På den måde får man et dynamisk billede af byens forurening. Det kan for eksempel hjælpe borgerne med at undgå særlige områder, når de er forurenede, eller det kan hjælpe kommunen med at målrette sin indsats.

Et lignende eksempel er måden, kommunen styrer sin affaldstømning. Det kan den blandt andet gøre ud fra data fra sensorer, der sidder i skraldespande og måler mængden af affald i dem.

Udover tiltag som disse, der kan komme borgere og kommune til gavn, kan private firmaer også gøre brug af den data, som bliver indsamlet.

- Big data bliver jo mere og mere interessant for virksomheder. Og på siden Open Data DK kan de gratis finde datasæt fra over 30 kommuner, fortæller Marius Sylvestersen.

Privatliv i en Smart City

Marius Sylvestersen understreger i den forbindelse, at de ikke deler personfølsomme oplysninger.

- Det er klart, at privatlivet kan være en bekymring for nogle. Den bekymring tager vi meget alvorligt. Derfor har vi også et uafhængigt privatlivs-panel, som har lavet guidelines for, hvordan vi må indsamle data.

De guidelines siger blandt andet, at der skal være et klart formål med alt den data, der bliver indsamlet. Desuden bruger kommunen ofte en særlig tilgang kaldet ”privacy by design”.

Tilgangen går ud på, at hvis en sensor for eksempel tager et billede for at indsamle et stykke data, så sletter den automatisk billedet igen, når den har fået det data, den skal bruge. På den måde bliver personfølsomme oplysninger aldrig lagret. Med privacy by design er der altså en indbygget mekanisme i apparaterne, der automatisk sikrer beskyttelse af borgernes privatliv

Videndeling mellem smarte byer

De danske Smart Cities er under udvikling, og det er stadig et forholdsvist nyt felt. Marius Sylvestersen fortæller, at de i første omgang blev inspireret af byer som Amsterdam og Barcelona, der var nogle af de første Smart Cities. Sidenhen har de danske Smart Cities dog også hentet inspiration fra hinanden.

De fem største danske byer er blandt andet gået sammen om at skabe et netværk, City Pack, hvor de deler viden med hinanden.

 Billederne er fra Copenhagen Solutions Lab