Tina Øllgaard

Fem skarpe om tillid og kontrol

Hvad kan medarbejdere og ledere gøre for at fjerne bureaukratiske snubletråde? Læs fem svar på fem spørgsmål om tillid og kontrol til ph.d.- Tina Øllgaard Bentzen.

Af Irene Aya Schou 13/06/2016

Hvordan går det med tillidsbaseret ledelse i kommunerne? Og er kontrol et vilkår, vi må leve med? Læs svarene her.

Skal vi bare slippe kontrollen i det offentlige?

Nej. Målet er ikke jo mere tillid, jo bedre. På nogle området kan man give medarbejderne mere spillerum, mens man på andre områder er nødt til at bevare kontrollen. Grundlaget for at kunne slippe kontrollen er, at der er en høj faglighed, og at tingene kører. Typisk er der brug for kontrol som støttefunktion til at håndtere risici f.eks. på myndighedsområdet eller når det gælder medicinhåndtering. Her hjælper kontrol til at beskytte både borgere og medarbejdere.

LÆS OGSÅ: Tillidsforsker: De fleste synes, det er megafedt at få mere frihed

Er kontrol et vilkår, vi bare må acceptere?

Styringsmekanismerne har i mange år været et vilkår, man som medarbejder bare skulle acceptere. Men måske er det noget, vi kan og bør ændre på, fordi vilkårene simpelthen æder for mange ressourcer. Vi har for blindt antaget, at mere måling og mere kontrol altid kun var af det gode. Nu har det nået et omfang, hvor det stjæler for meget tid i forhold til, hvad det giver af værdi.

Hvad kan man gøre som menig medarbejder?

Det lokale MED-udvalg er et godt sted at starte. Man kan som medarbejder overveje, hvad det er for styringsmæssige snubletråde, der tackler én i opgaveløsningen, og så få de snubletråde op på bordet, så man kan kigge på dem. Næste opgave er at undersøge, hvem det er, der har besluttet f.eks. at der skal tidsregistreres. Nogle gange er det på forvaltningsniveau. Andre gange er det en lokal leder, der måske har bragt en rutine med fra en tidligere arbejdsplads, og som ikke er klar over, at den ikke længere virker.

Hvilken rolle spiller ledelsen?

Ledelsessiden spiller en særlig rolle, fordi den har en formel magt til at sige f.eks. til MED-udvalget: Hvad accepterer vi, der bliver taget op som noget, I kan få indflydelse på. Tillid handler om dialog og kontakt ansigt til ansigt. Det handler om, hvor tæt lederen er på praksis, og hvor langt der er mellem institution og forvaltning. Hvis du som institutionsleder kender bare et menneske i forvaltningen, som du kan ringe til og sige: ”Nu er der nogle, der har sendt et eller andet. Hvad handler det om?” Det har stor betydning for tilliden til det samlede system.

Arbejder alle kommuner med tillidsbaseret ledelse?

En del kommuner arbejder med det under forskellige overskrifter. Nogle kalder det afbureaukratisering, andre tillid eller samarbejde. Mange kommuner beskæftiger sig med samskabelse og finder gennem det arbejde ud af, at der er noget styringsmæssigt, der halter i maskinrummet. Jeg vil påstå, at tillidsbaseret ledelse er et vigtigt afsæt for at kunne lave samskabelse. Hvis ikke medarbejderne har råderummet til at kunne samskabe, så kommer man ikke ret langt.

Om Tina Øllgaard Bentzen
  • Chefkonsulent i UKON
  • Ph.d. i tillidsbaseret styring og ledelse fra Roskilde Universitet 2015
  • Cand. mag. i kommunikation og psykologi
  • 15 års erfaring som konsulent, leder og foredragsholder
  • Er tilknyttet Fremfærd-projektet "Mere kerneopgave og mindre bureaukrati" som konsulent
Fakta om Tina Øllgaard Bentzens ph.d.-projekt

Fokus er på dynamikken imellem tillid og kontrol og på mulighederne for at etablere tillid i organisationer, som er meget regulerede. Ph.d.-projektet handler bl.a. om, hvad det i praksis vil sige at styre og lede tillidsbaseret, og hvilke rolleforandring og barrierer, som følger i kølvandet.


Ph.d.'en forsøger med tillidsreformen i Københavns Kommune som case at undersøge:
• Hvordan praktiseres tillidsbaseret styring og ledelse i en offentlig kontekst?
• Hvilke barrerier kan opstå i processen?
• Hvilke rolleforandringer kalder tillidsbaseret styring og ledelse på?

Ph.d.'en er medfinansieret af Københavns Kommune, KFF (Københavns Fælles forhandlingsfælleskab) OAO og DLF.