Top banner
Projektet har til formål at finde en model for det tværfaglige rehabiliteringsmøde.

Tværfaglig mødemodel i hjemmeplejen styrker kerneopgaven

Hvordan skaber man et møderum, hvori de faglige indsatser kan koordineres med udgangspunkt i borgernes mål? Gladsaxe Kommune og Bornholms Regionskommune har fundet vejen.

Af Irene Aya Schou 26/05/2016
Fremfærd

Borgere, der søger om kommunal hjemmehjælp, skal i dag tilbydes et rehabiliteringsforløb. Men hvordan sikrer man den tværfaglige koordinering af disse forløb? Det har parterne i Fremfærd Ældre sat sig for at undersøge.

Resultatet er blevet et projekt med deltagelse af Gladsaxe Kommune og Bornholms Regionskommune under ledelse af konsulenthuset Type2dialog.

Projektet har til formål at finde en model for det tværfaglige rehabiliteringsmøde. En model, der beskriver, hvordan man afholder et godt og effektivt møde, hvor komplekse rehabiliteringsforløb koordineres på tværs af mange faggrupper.

- Normalt når borgeren får visiteret en ydelse i hjemmeplejen, kører social- og sundhedshjælperen ud og hjælper borgeren ud af sengen, mens sygeplejersken kommer, når såret skal passes. Hver faggruppe yder sin indsats og kender langt fra altid til de andre faggruppers bidrag, og kommunikation foregår i heldigste fald via en advis i dokumentationssystemet. Der er behov for et forum, hvor grupperne kan mødes rent fysisk og udveksle faglig viden, siger direktør i Type2dialog Helene Hoffmann.

Den gule talebold

Modellen tager udgangspunkt i, at alle fagligheder har en særlig rolle på mødet. Rollerne er beskrevet i en manual. Som social- og sundhedshjælper kender du borgerens hverdag og rehabiliteringsønsker og har som vigtigste funktion at dele denne viden med andre fagligheder.

Som sygeplejerske bidrager du med viden og løsningsforslag med udgangspunkt i de 12 sygeplejefaglige problemstillinger, som ergo- eller fysioterapeut skal især du på banen i forhold til visiterede ADL- og træningsydelser, og som visitator er du vigtig i forhold til bevillig af indsatser og hjælpemidler.

En helt særlig rolle har mødelederen, der bl.a. skal udvælge de borgere, der skal på dagsordenen, indkalde mødedeltagerne og styre slagets gang under mødet.

- Deltagerne er gennem tre måneder blevet trænet i deres roller, og de har efterfølgende fået supervision. Vi indførte en værktøjskasse med en gul talebold, et timeglas, mødedogmer og navneskilte. Man må kun tale, når man sidder med bolden i hånden, og timeglasset skal sikre et effektivt møde, hvor alle borgere på dagsordenen bliver drøftet, siger Helene Hoffmann fra Type2dialog.

10 borgere på en time

Hverken Bornholms Regionskommune eller Gladsaxe Kommune havde inden projektets start erfaringer med store tværfaglige forløb i hjemmeplejen. I begge kommuner blev der udvalgt to hjemmeplejegrupper, der skulle med i projektet.

- Det gode ved modellen er, at den er så effektiv, fordi folk møder velforberedt op og har klare roller. Vi har også tidligere snakket tværfagligt om borgerne, men det har været meget mere ustruktureret. Vi har kunne snakke om en borger i en halv time uden at komme til en løsning. Med modellen kan vi nå 10 borgere på en time, siger Charlotte Lind, der er hjemmeplejeleder i Bornholms Regionskommune og tovholder på projektet.

Også i Gladsaxe Kommune er erfaringen, at møderne er effektive, netop fordi borgeren kommer i centrum, og man holder fokus på fakta, viden og faglighed fremfor synsninger.

- Det gør, at man ikke spilder tiden. Medarbejderne lærer virkelig at tage sig selv alvorligt i forhold til borgernes forløb. De ved, at hvis deres borger skal have et godt forløb, skal de på banen med deres viden og lytte til, hvad andre har at sige, siger hjemmeplejeleder i Gladsaxe Kommune, Anne Kristensen.

Den tavse viden

Ledere og medarbejdere i begge kommuner fortæller, at ”den tavse viden” har fået en stemme. Især social- og sundhedshjælpere er vokset med opgaven, fordi de har følt sig set og anerkendt. Det kan Hans-Peter W. Jørgensen, social- og sundhedshjælper i Gladsaxe Kommune skrive under på.

- Jeg har ikke oplevet barrierer eller hierarkier. Kommer man med et godt argument eller ny viden, bliver man hørt og taget alvorligt. Jeg er virkelig overrasket over, hvor meget man respekterer hinandens meninger, siger han.

Sygeplejerske Dorthe Nørgaard og ergoterapeut Katrine Jaqueline Johnston fra Gladsaxe Kommune er to af de ansatte, der har fået et nyt syn på bl.a. social- og sundhedshjælperne takket være de tværfaglige møder.

- Jeg har fået respekt for, hvad de egentlig ved om de enkelte borgere. En viden som vi sygeplejersker slet ikke har, siger Dorthe Nørgaard, mens Katrine Jaqueline Johnston fortæller, at hun ofte kan bruge informationer fra social- og sundhedshjælperne til at skabe et større helhedsbillede af borgeren. 

Udrulles til hele Bornholm

På Bornholm er erfaringen med modellen så god, at den nu udbredes til alle hjemmeplejeteams. I den forbindelse skal der ansattes to faste mødeledere, fortæller projektleder Charlotte Lind.

- Det sker i erkendelse af, at funktionen som mødeleder er enormt vigtig, og at de nuværende teamledere ikke har tid til at påtage sig rollen.

De to mødeledere skal ansættes i ét år og derefter give deres erfaringer videre til andre i gruppen f.eks. social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter, der har lyst og evner til at påtage sig rollen.

I Gladsaxe er planen ligeledes at udbrede modellen til hele kommunen, men i en ”light-udgave” tilpasset det triagerings-projekt, kommunen skal i gang med.

- Talebolden kan vi sagtens bruge. Det samme med strukturen og mødedisciplinen. Men hvis vi skulle dele navneskilte ud ved triageringsmøderne, ville forberedelserne tage lige så lang tid som selve mødet, siger hjemmeplejeleder Anne Kristensen.

Workshop i Gladsaxe

Som en del af udrulningen skal alle ansatte i Gladsaxe Hjemmepleje lære om principperne bag det tværfaglige rehabiliteringsmøde på en workshop. Der vil også blive udviklet et uddannelsesforløb til mødeledere i samarbejde med Type2dialog.  

Erfaringerne fra Fremfærd-projektet viser, at det er en bekostelig affære at uddanne personalet i god mødekultur. Over 200.000 kroner har det kostet alene i vikartimer, at 50 medarbejdere fra to teams har kunnet deltage i de tre kursusdage, der har været.

-De penge er formentlig givet godt ud, men det er noget af en investering, hvis de 10 andre teams skal have samme uddannelsesforløb, siger Anne Kristensen.

På Bornholm er man ikke i tvivl. Det tværfaglige rehabiliteringsmøde virker og er værd at satse på, selv om der også her bliver tale om en light-model i forhold til især uddannelse af medarbejdere, siger projektleder Charlotte Lind.

- Det er genialt at udvikle en model så tæt på praksis. Så stor ros til parterne. Man kan udvikle rigtig mange fine modeller, men hvis ikke de fungerer derude, hvor man har kerneydelsen, så er de intet værd.

Foto: Thomas Søndergaard

 

Fakta om Det Tværfaglige Rehabiliteringsmøde

Fremfærd Ældre finansierer projektet, der gennemføres i et samarbejde mellem Bornholms Regionskommune, Gladsaxe Kommune og Type2dialog. Formålet er at udvikle, afprøve og implementere en model, der sikrer, at faglige indsatser på tværs af målgrupper, ydelser og lovgivning koordineres med udgangspunkt i borgernes rehabiliteringsplan og borgernes mål. Modellen bygger på de 12 mødedogmer, der gælder for samtlige deltagere.

  1. Forberedelse: Mød velforberedt op med udgangspunkt i de udvalgte borgercases
  2. Mødetid: Mødet starter præcist. Så vær fysisk og mental klar fem minutter før start
  3. Fakta: Hold fokus på fakta, viden og faglighed fremfor synsninger
  4. Rehab-mål: Tag hele tiden udgangspunkt i borgerens rehabiliteringsmål
  5. Respekt: Respekter mødelederens rolle – denne rolle er svær
  6. Talerække: Márker når du vil sige noget. Tal, når du får ordet og talebolden – ikke før
  7. Bidrag: Deltag aktivt på mødet. Der er brug for netop din viden
  8. Anerkendelse: Vær anerkendende over for kolleger og mødeleder
  9. Spørgsmål: Stil åbne spørgsmål og vær nysgerrig i forhold til borgerens mål
  10. Opfølgning: Tag ansvar for at dokumentere det aftalte, og del viden med borgere og kolleger
  11. Handling: Tag ansvar for, at det aftalte udføres hos borgerne efterfølgende
  12. Afbud: Giv mødelederen besked, hvis du ikke kan deltage

Erfaringer og resultater fra de to kommuner:

  • Effektivitet: Modellen bidrager til en højere grad af effektivitet forstået som lettere arbejdsgange, hurtig opfølgning og igangsætning af indsatser samt kvalitativt flere borgersager-gennemgange ved hvert møde. 
  • Kvalitet: Deltagerne oplever øget faglighed og større erfaringsudveksling, hvilket øger kvaliteten i rehabiliteringsindsatsen. Bl.a. er ”den tavse viden” kommet i spil, herunder særligt kontaktpersoner med fagligheden social- og sundhedshjælpere.
  • Relationel koordinering: Deltagerne oplever større grad af koordinering i forhold til de tværfaglige indsatser f.eks. har samarbejdet med visitationen lettet kommunikation, ansvar og arbejdsgange indbyrdes.
  • Borgerinddragelse: Modellen har gjort medarbejderne opmærksomme på at inddrage borgerne og fokusere på borgernes mål. Modellen viser også, at de medarbejdere, der kender borgerne, er nøglepersoner ved mødet. Uden deres viden og deltagelse, udvikler mødet sig til en gættekonkurrence.

Definition af rehabilitering:

”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammehængende og vidensbaseret indsats."

Kilde: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Rehabilitering i Danmark (2004)