hjemmepleje

Sygeplejerske i København: Fleksibel arbejdstid giver mig mere tid til min datter

37-årige Mette Schlichter er sygeplejerske i Københavns Kommune og én af dem, der overvejer at ændre arbejdstid, efter at pilotprojekt har gjort arbejdstiden mere fleksibel.

Af Irene Aya Schou 26/01/2017

Når man er alenemor, vil det lette hverdagen, hvis man kan skrue op og ned for arbejdstiden.

- Jeg har min datter hver anden uge. Her vil det være en fordel, hvis jeg kan arbejde en halv time mindre hver dag i den uge, hvor jeg har hende, og så arbejde tilsvarende mere den uge, hvor jeg ikke har hende.

Sådan siger Mette Schlichter, der er sygeplejerske i hjemmeplejen på Østerbro i København og én af de medarbejdere, der er med i et pilotprojekt under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

En halv time er altafgørende

Pilotprojektet betyder, at en hjemmepleje- og sygeplejegruppe har fået mulighed for at gå op eller ned i tid efter ønske og på den måde opnå en bedre balance mellem arbejds- og familieliv.

Hvis Mette Schlichter tager imod tilbuddet om fleksibel arbejdstid, betyder det, at hun den uge, hvor hun har sin datter, kan møde klokken 8 i stedet for klokken 7.30.

Det giver en roligere morgen, inden datteren skal i børnehave og hun selv videre på arbejde.

- En halv time ekstra om morgenen kan være altafgørende for, hvordan ens dag bliver. Vi bruger os selv rigtig meget ude hos borgeren. Derfor har det stor betydning for borgeren, at vi kommer og kan rumme dem, siger hun.

Fleksibel arbejdstid italesættes

Pia Dahl er gruppeleder for hjemmesygeplejerskerne på Østerbro. Hun er glad for at være med i pilotprojektet, selvom medarbejderne hos hende i hovedreglen altid har kunnet gå op og ned i tid.

- Vi er meget fleksible omkring arbejdstid, men nu bliver det italesat yderligere, og det skærper opmærksomheden på, at det er en mulighed, siger hun og understreger, at ændrede arbejdstider kan træde i kraft én til to måneder efter, at de er blevet ønsket.

Pia Dahl mener ikke, at fleksibel arbejdstid gør det sværere for hende at få vagtplanen til at hænge sammen – medmindre alle f.eks. vil møde klokken 8.

- Der er 33 sygeplejerske. Det giver et naturligt flow, hvor man kan dække hinanden ind. Men der er selvfølgelig en dagsrytme og et fællesskab især om morgenen, som man skal værne om. Man kan ikke bare møde ind og nærmest tage sin køreliste i et kosteskab, siger hun.  

Fleksibilitet giver jobtilfredshed

Baggrunden for at lade medarbejderne få indflydelse på egen arbejdstid er, at gladere medarbejdere skaber gladere borgere.

En statusundersøgelse fra december viser, at tre ud af fire sygeplejersker og sosu-medarbejdere svarer, at muligheden for at ændre deres arbejdstid i høj eller meget høj grad har betydning for deres jobtilfredshed.

Mere end hver fjerde deltager i pilotprojektet er ifølge undersøgelsen interesseret i at gå op eller ned i tid mod en tilsvarende løntilpasning.

Alle vil ned i tid

Sygeplejerske Mette Schlichter, der også er tillidsrepræsentant, er ikke i tvivl om, at hendes kolleger vil bruge fleksibiliteten til at gå ned i tid, selvom hver anden i forvejen arbejder mindre end 37 timer.

- Det er et hårdt job at være sygeplejerske både fysisk og psykisk. Hvis man har råd, giver det rigtig meget til ens hverdag at have en ekstra fridag om ugen eller færre timer dagligt, men man skal passe på pensionen, hvis man går ned i tid, siger hun.

Det seneste halve år, inden pilotprojektet gik i gang, valgte fire sygeplejersker at ændre deres arbejdstid – alle gik de ned i tid. Til sammenligning valgte to sosu-medarbejdere at ændre arbejdstid – begge gik de op i tid.

Fleksibel arbejdstid er vejen frem, pointerer gruppeleder Pia Dahl.

- Vi kan alle komme ud for situationer i livet, hvor man tænker. Vil jeg bruge ferie, afspadsering eller vil jeg i periode gerne gå ned i tid, selvom jeg også går ned i løn.

Borgernes tarv

Hun mener, at det er borgernes tav, at man har glade medarbejderne, der kommer glade ud af døren om morgenen.

- Borgerne mærker med det samme, hvis ikke medarbejderne har lyttelapperne ude, siger Pia Dahl.

Mette Schlichter mener godt, at fleksibel arbejdstid kan udbredes til andre områder i det offentlige f.eks. på sygehusene.

- Ja, derfor ser man også på det mange steder, fordi det er så værdifuldt for os medarbejdere og giver så stor arbejdsglæde.

Pilotprojektet fra København skal evalueres til april. Først da kan det konkluderes, om forsøget har fået flere til at ønske at gå op eller ned i tid.

Kort om pilotprojekt med arbejdstid
  • Projektet gennemføres på Østerbro med en gruppe på 76 medarbejdere i hjemmeplejen.
  • Forsøgsperioden er fastlagt til 1. december 2016 til 30 juni 2017.
  • Forsøget sker inden for de eksisterende økonomiske rammer.
  • Medarbejderne aflønnes efter det konkrete timetal, der aftales.
  • Formålet med projektet er at undersøge, hvad fleksibel arbejdstid betyder for medarbejdere, borgere og organisationen.
  • Succeskriterier: Medarbejderne føler sig motiverede og oplever en god balance mellem arbejdsliv og familieliv. Det er muligt at imødekomme medarbejdernes ønsker til arbejdstid samtidig med, at borgernes behov tilgodeses.
  • Projektet er for begrænset til i sig selv at føre til ændringer i sygefravær og borgertilfredsheden.

Resultater af startmåling:

  • For hovedparten af medarbejderne har det stor betydning for jobtilfredsheden, at de har mulighed for at aftale ændringer i deres ugentlige arbejdstid. Størst betydning har det dog for sygeplejerskerne.
  • 81 pct. af medarbejderne i sygeplejegruppen og 65 pct. af medarbejderne i hjemmeplejegruppen angiver, at muligheden for at aftale ændringer "i høj grad" eller "i meget høj grad" har betydning for deres jobtilfredshed.
  • Både i sygeplejegruppen og i hjemmehjælpergruppen er der flere, der er interesseret i at gå op eller ned i tid.
  • For sygeplejerskerne gælder det 25 pct., mens det for sosu-personalet drejer sig om 34 pct.
  • Lidt flere i sygeplejergruppen end hjemmeplejegruppen har ændret arbejdstid indenfor de sidste 6 måneder.
  • Det gælder 13 pct. af sygeplejerskerne og 7 pct. af sosu-medarbejderne.
  • Alle (4) sygeplejersker er gået ned i tid, mens alle (2) sosu-medarbejdere er gået op i tid.

Kilde: Københavns Kommune