Mereme

Sosu-hjælper er ekspert i velfærdsteknologi: Utroligt hvad lille dims kan gøre for borgeren

Social- og sundhedshjælper Mereme Aslani er blevet ekspert i velfærdsteknologi takket være ny uddannelse i Københavns Kommune. Hør om hendes erfaringer.

Af Irene Aya Schou 20/03/2018

- Det er utroligt, så meget en lille dims kan gøre for borgeren. Ofte taler man om store hjælpemidler, når man taler velfærdsteknologi. Men det kan også være noget så simpelt som en bh-hjælper eller en ting, der hjælper med at knappe en skjorte. Jeg er virkelig overrasket over, hvor mange hjælpemidler, der findes.

Sådan siger Mereme Aslani, der er social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen i Vanløse/Brønshøj/Husum lokalområde i København. Hun har gode erfaringer med velfærdsteknologi, bl.a. arbejder hun med skærmbesøg, hvor borgeren via en tablet guides i selv at tage bad, medicin eller støttestrømper på.

Da hun for nylig blev spurgt af sin leder, om hun kunne tænke sig at få en decideret velfærdsteknologisk uddannelse med henblik på at blive vidensperson på området – så hun kan hjælpe og inspirere kolleger til at se mulighederne i velfærdsteknologi – sagde hun ja med det samme.

- Jeg er meget interesseret i velfærdsteknologi, fordi jeg kan se, hvor meget livskvalitet det giver borgerne, fordi de bliver mere selvhjulpne, siger Mereme Aslani. 

Små hjælpemidler gør stor forskel 

Mereme Aslani taler et perfekt dansk trods sit udenlandsk klingende navn. Hun er født og opvokset i Danmark, men har familiemæssige rødder i det tidligere Jugoslavien. Og det med det danske sprog er vigtigt, når man som Mereme arbejder med velfærdsteknologi.

- Jeg kan ikke bruge mine hænder ved skærmbesøg. Jeg har kun mit sprog og skal forsøge at guide de ældre gennem et bad eller til at tage medicin eller måle deres værdier. Det er en anden faglighed end når vi er derude, og faktisk vil jeg påstå, at det er en faglighed, hvor vi tager mere hensyn til borgerens behov, fordi vi er mere koncentrerede og ikke gør ting for dem, som de faktisk godt selv kan, siger Mereme Aslani, der er overrasket over, hvor mange muligheder, velfærdsteknologi giver i arbejdet med rehabilitering.

- Der findes rigtig, rigtig mange ting, som vi er blevet præsenteret for under uddannelsen, og som jeg ikke var klar over fandtes. Ofte tænker man ikke over de små løsninger f.eks. i forhold til at tage tøj på. Det er noget, jeg er begyndt at inspirere kolleger med, siger Mereme Aslani.

Klar til næste modul

Model 1 på uddannelsen i velfærdsteknologi i Københavns Kommune tager tre dage. Her lærer sosu-hjælpere bl.a. at motivere borgerne, så de ældre selv får lyst til at afprøve velfærdsteknologiske løsninger.

- Det er rigtig svært at fortælle borgeren, hvad velfærdsteknologi er og sælge de her velfærdsteknologiske løsninger til borgeren, hvis du ikke har en motiverende og anerkendende kommunikation, siger Mereme Aslani.

Fire kolleger fra hendes hjemmeplejedistrikt har også været på skolebænken. Sammen har de dannet et netværk, der udveksler oplysninger og erfaringer. Mereme Aslani vil gerne afsted på modul 2, så hun kan blive ”specialist”.

- Velfærdsteknologi er kommet for at blive, og det skal dyrkes meget mere. Ikke mindst social- og sundhedshjælpere har brug for mere viden, siger Mereme Aslani, der mener, at velfærdsteknologi både er til gavn for borgere og medarbejdere.

- F.eks. sparer vi rigtig meget tid ved skærmbesøg, fordi vi ikke skal køre frem og tilbage. Mange borgere er utrygge ved at selv at tage bad, fordi de er bange for at falde i badet, men det giver dem tryghed, at vi er med over skærmen. Så kan de godt klare det selv, siger hun og understreger, at skærmen ofte vendes af diskretionshensyn, så personalet kun er med på en lytter.

Tag ja-hatten på

For Gitte Kristensen, gruppeleder i hjemmeplejen i Københavns Kommune og daglig leder for Mereme Aslani, er det vigtigt at have medarbejdere, der tager ja-hatten på i forhold til velfærdsteknologi. 

- Blandt social- og sundhedshjælpere møder velfærdsteknologi ofte stor modstand, fordi medarbejderne frygter for deres job. Her er det vigtigt med gode ambassadører, der ser en gevinst i de nye teknologier, og som har en gejst i forhold til at lære nyt og ser muligheder frem for begrænsninger, siger Gitte Kristensen.

Hun har været i hjemmeplejen i 30 år og mener, at velfærdsteknologi har meget at tilbyde de ældre, fordi det gør dem mere selvhjulpne.

- Modviljen blandt medarbejderne forsvinder i takt med, at de ser, hvad velfærdsteknologi kan bruges til. Derfor gør det mig glad og stolt, at vi kan tilbyde en dygtig medarbejder som Mereme en uddannelse i velfærdsteknologi, så hun kan udleve potentialet hos borgerne og gøre kollegerne nysgerrige på, hvad det er, hun gør, siger Gitte Kristensen.

Hør Mereme fortælle:

Filmen er produceret af Mandag Morgen til Velfærdens Innovationsdag 2018.

Fem spørgsmål om velfærdsuddannelsen:

Hvor mange har været igennem?

Ind til videre har vi afholdt uddannelsens modul 1 én gang med 25 deltagere. 

Er det kun for sosu-hjælpere?

Ja uddannelsen er kun for vores sosu-hjælpere 

Hvor mange skal igennem?

Modul 1 kører yderligere 7 gange i år i forår og efterår – det vil sige 175 medarbejdere

Modul 2 kører én gang – med 25 medarbejdere  

I 2019 uddannes yderligere 175 medarbejdere på modul 1 og 75 medarbejdere på modul 2 og 3

Målet er at uddanne mindst 500 sosu-hjælpere

Hvor lang tid tager den?

Modul 1 varer tre dage 

Modul 2 varer fem dage 

Modul 3 varer også fem dage 

Modul 4 er på akademiniveau og varer 9 dage 

Hvor foregår uddannelsen?

Vi afholder modul 1 i en af vores læringslejligheder. Det er lejligheder indrettet med velfærdsteknologi, hvor medarbejderne kan gå på opdagelse og blive inspireret.

Besvaret af Christian Wittenkamp Hansen, projektleder i Afdeling for Velfærdsinnovation, Københavns Kommune.