Retter delt op i flere portioner

Nyt koncept skal forbedre måltidsoplevelsen for hjemmeboende ældre

Ved hjælp af en ændret menustruktur og nyt design af emballage vil Københavns Kommune forbedre oplevelsen af den udbragte mad. I første omgang som et eksperiment.

Af William Meyer 30/08/2017

Forskning har vist, at måltidsoplevelsen er vigtig i ældreplejen og i rehabiliteringen. De rette rammer om et måltid kan øge både appetit og livskvalitet. Men hvordan skaber man en god oplevelse omkring måltidet, når maden skal udbringes? Det svære spørgsmål forsøger man at finde et svar på i Københavns Kommune.

LÆS OGSÅ: Tre vigtige elementer i det gode måltid

- Når maden først er leveret, har vi ikke længere kontrol over, hvad der sker. Men på tre områder kan vi alligevel gøre en indsats for at skabe et godt måltid: emballagen, menustrukturen og selve menuen, fortæller Lene Vad Jensen, der er Senior Designstrateg i Københavns Kommunes Afdeling for Velfærdsinnovation.

Hun står i spidsen for et nyt projekt, der gennem et fokus på især redesign af emballage og menustruktur skal give de ældre et bedre måltid.

Lige nu er det en sort eller hvid industribakke, maden bliver serveret i. Det kan vi gøre radikalt bedre med samme materialer og produktionsteknikker.

Lene Vad Jensen

Ny struktur på menuen

Kommunen har gennem forskning erfaret, at en menustruktur med flere mindre serveringer kan give mere appetit.

- Førhen så man det som en stor kvalitet, at kommunen kunne levere varm mad. Men vi har fundet ud af, at de ældre ofte ikke har appetit til at spise et stort, varmt måltid på én gang. Så står meget af maden bare på køkkenbordet og bliver dårlig, forklarer Lene Vad Jensen.

Løsningen er større fleksibilitet, mener de. Normalt-spisende borgere får måltidet delt op i to, mens dem med en dårligere appetit får det delt op i fire dele. Det kan være en snack, en forret, en hovedret og en dessert.

LÆS OGSÅ: Få råd til en god menu fra Den Nationale Kosthåndbog

- Så kan borgerne spise det hele på en gang, hvis de er sultne, eller de kan dele det op over dagen, hvis de foretrækker det, fortæller hun.

Nyt design

Til den nye struktur hører der desuden en ambition om at skabe et nyt design af den emballage, som maden kommer i.

- Vi lavede en stor undersøgelse og fandt ud af, at der ikke var et sammenhængene design, der både kigger på ergonomi, måden man åbner det på og visuel opbygning af måltidet. Derfor har vi vurderet, at vi er nødt til at designe noget selv, siger Lene Vad Jensen

Emballagen i sig selv skulle gerne få måltidet til at se indbydende ud for borgeren, samtidigt med at den skal være ergonomisk, så borgerne kan spise direkte fra emballagen, hvilket undersøgelser viser, at mange borgere gør.

- Lige nu er det en sort eller hvid industribakke, maden bliver serveret i. Det kan vi gøre radikalt bedre med samme materialer og produktionsteknikker, mener Lene Vad Jensen.

Et eksempel på et indbydende design kunne være at lave referencer til traditionel service som porcelæn ved at ændre på farverne. Derudover handler det for eksempel om at lave relief i overfladen, som forbedrer ergonomien, lave klare markeringer af åbninger på emballagen, sikre at teksten på pakken står stort og tydeligt samt laserprint, der kan underbygge fortællingen om et kvalitetsmåltid.

Det foreløbige design
Design

Dette foreløbige design bliver løbende tilpasset på baggrund af borgernes tilbagemeldinger. Billede: Københavns Kommune.

Spredning af konceptet

Kommunen skal nu i gang med at eksperimentere med de nye designs og strukturen på måltiderne. I den forbindelse vil de løbende opdatere konceptet ud fra tilbagemeldinger fra projektets testpersoner. Når projektet engang er slut, burde de nye tiltag ikke være en ekstra udgift, men udelukkende en kvalitet for borgerne, mener Lene Vad Jensen.

- Vi har regnet på det, og faktisk får vi formentlig en mindre besparelse, fordi vi omlægger produktionsformen af emballagen, forklarer hun.

Der er altså god grund til at følge med i, hvilke erfaringer Lene Vad Jensen og hendes kolleger gør sig. Hun håber, at andre kommuner vil kunne anvende viden fra eksperimentet som inspiration til at skabe deres egen udgave af konceptet.

- Det er selvfølgelig ikke alle kommuner, der har de samme behov og muligheder som København. Men mange andre er for eksempel også i gang med at kigge på deres produktion af emballage, og hvis de vil, er de meget velkomne til at kontakte os, så vi kan dele erfaringer på området.

Sådan forløber projektet

Projektet er delvist finansieret af Sunheds- og Ældreministeriets Pulje for bedre mad til ældre i eget hjem med 1,8 millioner kroner.

I første omgang forløber projektet som et eksperiment med 5-10 private hjem og en større fokusgruppe. I slutningen af 2018 skulle projektet efter planen være klar til at blive implementeret.

Konceptet udvikles i samarbejde med Meyers Madhus, der bl.a. hjælper med at finde på menuer, der passer godt til den nye struktur.