Forebyggende hjemmebesøg skal forhindre genindlæggelser. Foto: Colourbox

Holbæk investerer i forskning der skal forebygge genindlæggelser

En medarbejder i Holbæk Kommune er blevet ansat som ph.d.-studerende på Holbæk Sygehus med forskningsstøtte fra kommunen. Målet er fælles viden om, hvordan man forebygger genindlæggelser.

Af Irene Aya Schou 04/08/2016

Der er ikke tradition for, at kommunale medarbejdere deltager i forskning på sundhedsområdet. Men i Holbæk Kommune har man valgt en utraditionel vej.

Sara Fokdal Lehn startede som studentermedhjælper i den vestsjællandske kommune i 2009. Senere blev hun projektleder for et projekt om opfølgende hjemmebesøg og er nu ansat som ph.d.-studerende på Holbæk Sygehus med forskningsstøtte fra Holbæk Kommune. 

Sara Lehns ph.d.-afhandling handler om, hvordan man gennem opfølgende hjemmebesøg kan forhindre genindlæggelser blandt ældre medicinske patienter og sikre, at der bliver fulgt op på den behandling, der er blevet iværksat.

Forebyggelse og rehabilitering

Det emne har Holbæk Kommune stor interesse i, fortæller Hanna Vestenaa, chefkonsulent i Holbæk Kommune.

- Vi vil gerne som kommune være med til at finansiere forskningsprojekter, der ser på den kommunale del af det nære sundhedsvæsen, så vi kan se, om det vi gør, nu også er det bedste og mest hensigtsmæssige. Normalt forbindes forskning i sundhed med sygdom og borgeren som patient, men vi har som kommune en stor opgave omkring forebyggelse bredt set og i forhold til hele det rehabiliterende område, siger hun.

25 procent af de såkaldt ”skrøbelige ældre”, der udskrives fra Holbæk Sygehus, genindlægges inden for den første måned. Hvis det tal skal nedbringes, skal samarbejdet mellem sygehus, hjemmeplejen og praktiserende læger forbedres, pointerer Hanna Vestenaa.

- Sektorovergange har stor betydning for borgerens hele situation både i forhold til forebyggelse og behandling. Derfor er det vigtigt at kigge på, hvordan sektorovergangene kan blive en styrkelse af borgeren fremfor en svækkelse, siger hun.

Hver anden ældre får ikke besøg

I Region Sjælland har man i de sidste par år kørt forsøg med opfølgende hjemmebesøg i alle 23 kommuner, hvor praktiserende læge og hjemmesygeplejerske besøger de ældre patienter kort efter, at de er udskrevet.

Denne såkaldte Følge-op ordning har dog vist sig svær at implementere. Således får knap to tredjedel af de patienter, som sygehuset indstiller til opfølgende hjemmebesøg, aldrig besøg, viser tal fra 2014.

Og de besøg, der gennemføres, finder sted senere end de anbefalede syv dage efter udskrivelsen. Besøgene finder i gennemsnit sted inden for 12 dage. Det betyder, at mange patienter når at blive genindlagt, inden læge og sygeplejerske kommer forbi.

Årsagerne til, at ikke flere patienter får besøg, skyldes primært kommunikationsproblemer mellem sygehus og kommune, men også internt i kommunen, når visitationen skal kontakte hjemmesygeplejerske, og sygeplejerske efterfølgende skal have fat i praktiserende læge.

- Der sker fejl hele vejen rundt, og der sker lige mange fejl i alle led, forklarer Hanna Vestenaa, der har været formand for den styregruppe, der har stået for Følge-op ordningen i Region Sjælland.

Lavpraktiske problemer

Sara Fokdal Lehn kigger i sit ph.d.-projekt, der varer de næste tre år, nærmere på selve implementeringen af Følge-op ordningen og skal forsøge at komme med anbefalinger til, hvad der kan gøre den mere effektiv.

- Der er rigtig mange praktiske og organisatoriske ting, der spænder ben for ordningen. Mit projekt undersøger, hvad vi skal blive bedre til, og hvad årsagerne er til, at ordningen er så svært at få til at fungere, siger hun.

Blandt barriererne er helt lavpraktiske spørgsmål som at få koordineret besøgene mellem læge og hjemmesygeplejerske. 

- Hvornår skal besøgene ligge? Her kan praktiserende læge og hjemmesygeplejerske have tid på forskellige tidspunkter af døgnet, siger hun.

Multisyge koster

I forbindelse med sin ph.d. har Sara Fokdal Lehn gennemført fokusgruppeinterview med læger, sygeplejersker og sekretærer. Noget af det, der blev sagt, var, at det er vigtigt, at besøgene bliver prioriteret hos ledelsen.

- Ordninger, der handler om at få samarbejdet til at fungere på tværs af sektorer, ligger uden for den kvalitetsmåling, man er vant til at arbejde med inden for de enkelte organisationer. Derfor er prioriteringen så vigtig, siger Sara Fokdal Lehn.

Chefkonsulent i Holbæk Kommune, Hanne Vestenaa, er enig. Området skal prioriteres – også selvom der let kan gå fem-seks år, før den helt rigtige samarbejdsmodel er implementeret.

- Vi skal lære at bruge hinanden rigtigt i sundhedsvæsenet, for det er de multisyge, der koster, og de koster rigtig meget, fordi de ikke bliver velbehandlede, siger hun.