Top banner
vordingborg

Frontpersonalet lærer om kost : Gratinkost smager af karrysild og kotelet

Der blev smagt på gratinkost i form af karrysild, frikadellemad og braiseret kalvesteg som led i tværfaglig indsats, der skal øge ældres ernæringsstatus.

Af Irene Aya Schou 16/10/2017

- Det smager 100 procent som karrysild. Det smager rigtig godt, men man skal lige vænne sig til konsistensen. Hvor er det rart at smage det, man selv serverer.

Overraskelsen var stor, da en gruppe medarbejdere primært fra hjemmeplejen i Vordingborg blev inviteret på maden til de ældre på ét af byens aktivitetscentre.

Vordingborg Madservice, der står for maden, har det seneste halvandet år sat ekstra fokus på at udvikle indbydende og næringsrig mad i forskellige konsistenser til ældre på plejecentrene og hjemmeboende i kommunen.

Mange ældre er underernærede. Derfor skal kosten se appetitlig ud og være nem at spise for borgere, der ikke længere kan tygge og har problemet med at synke.

- Det er vigtigt, at I selv har smagt på maden og ved, at den findes, og at den smager godt, siger kostkonsulent i Vordingborg Kommune, Katrine Lohmann Simonsen i forbindelse med arrangementet, der har til formål at klæde frontpersonalet på i mødet med de ældre og deres kostvaner.

Kotelet uden skorpe

Vordingborg Kommune er sammen med Kalundborg Kommune og Odder Kommune med i et tværfagligt projekt under Fremfærd Ældre, der skal forebygge fejl- og underernæring blandt ældre i eget hjem.

Mange ældre har nedsat appetit og får ikke den næring, de behøver. Derfor er det vigtigt at kunne spotte, hvornår det begynder at gå ned ad bakke og sætte ind med en forebyggende indsats.

Her spiller frontmedarbejdere, der dagligt kommer hos de ældre i eget hjem, en afgørende rolle. De skal have styrket deres kompetencer, så de i højere grad kan støtte og motivere borgeren om mad, kost- og måltidsvaner.

Men tilbage til maden. I Vordingborg Kommune bliver al mad til ældre nu lavet med konsistens som normalkost, blød kost og gratinkost. De to sidstnævnte er konsistensmodificerede til at passe til borgere med tygge- og synkebesvær.

En kotelet som blød kost eller gratinkost smager som en kotelet. Det er fordi, det ER en kotelet, understreger kostkonsulenten.

- Vi steger og hakker koteletten. Så blander vi kødet med maizena, æg og fløde og bager det i nogle forme, så det ikke får skorpe. Det smager fuldstændig som kotelet, men man skal ikke bruge så meget energi på at tygge det, siger Katrine Lohmann Simonsen og understreger, at også anretningen betyder meget.

Alternativ til suppe og yoghurt

Den kolde og den varme mad går rundt. Medarbejderne smager på den. De er overraskede. På en tallerken ligger fint pyntede gratin-rugbrødsmadder med karrysild, frikadelle og rullepølse.

LÆS OGSÅ: Ernæring på dagsordenen i hjemmeplejen: Man må godt være lidt af en terrier

Rugbrødet ser solidt ud, men når det rammer munden, smelter det på tungen og glider let ned gennem ganen. En uvant oplevelse for mange.

- Det smager godt, men man skal lige vænne sig til konsistensen, lyder det fra bordene.

I Vordingborg er de ældre, som før havde svært ved at tygge og synke deres mad, så glade for den nye næringsrige og lettilgængelige ældremad, at de ringer og takker Madservice.

- De har fået et godt alternativ til yoghurt, suppe og sondemad. De kan selv spise deres måltid. De kan smage koteletten eller hamburgerryggen. Det giver livskvalitet, siger Katrine Lohmann Simonsen.

På vægten hver måned

Som frontmedarbejder er der mange udfordringer i mødet med den ældre borger og dennes mad og kostvaner. F.eks. kan det være svært at se, hvornår den ældre har tabt sig.

Derfor er det godt systematisk at veje borgeren én gang om måneden, fastslår Katrine Lohmann Simonsen og understreger, at vejningen skal lægges ind i kørelisterne.

En anden udfordring er at sikre, at ældre borgere får nok protein, så de ikke taber deres muskelmasse. Her kan man skifte den røde saft ud med sødmælk eller lægge dobbelt pålæg på brødet.

- Der findes også ernæringsdrikke, der kan bruges som supplement. Det gælder om at få lagt mange små måltider ind. Ældre har ikke en naturlig appetitregulering og har svært ved at tage på igen, når de har tabt sig, siger Katrine Lohmann Simonsen.

Kombinationen diabetes og underernæring er en tredje problematik. Her har det førsteprioritet, at de ældre tager på i vægt. Så må man regulere blodsukkeret efterfølgende, lyder det fra kostkonsulenten.

Undervisnings-film

I Vordingborg Kommune har man det seneste år uddannet 25 ernæringsambassadører og samtidig implementeret et screeningsværktøj, der skal bruges på ældre med pludseligt vægttab over ét kilo.

Det gælder om hurtigt at finde ud af, hvorfor den ældre taber sig. Det kan f.eks. være sygdom, sorg eller medicin.

- Den tidligere opsporing skal gøre de ældre mere selvhjulpne, så de får en bedre trivsel og en bedre livskvalitet, siger Katrine Lohmann Simonsen.

LÆS OGSÅ: Tværfaglig indsats skal øge ældres appetit

Fremfærd Ældre-projektet er et samarbejde mellem KL, Sundhedskartellet, Kost- & Ernæringsforbundet og FOA og løber frem til begyndelsen af 2018.

Om kort tid præsenteres to små film henvendt til frontpersonalet. Håbet er, at filmene, der bl.a. giver gode råd til, hvordan man spotter begyndende underernæring, kan bruges som undervisningsmaterialet både ude i hjemmeplejen og på uddannelsesinstitutioner som f.eks. social- og sundhedshjælperuddannelsen.

Filmene vil blive lagt ud på vpt.dk.

Andre artikler om kost og måltider

Både ældre og særlige medarbejdere finder mening i Cafe Ingeborg

Café Ingeborg i Ringsted Kommune har stor succes med at ansætte udviklingshæmmede, psykisk sårbare og andre særlige medarbejdere. Der laves nu god, hjemmelavet kvalitetsmad til kommunens ældre, mens de særlige medarbejdere udvikler sig på det personlige plan.

Nyt koncept skal forbedre måltidsoplevelsen for hjemmeboende ældre

Ved hjælp af en ændret menustruktur og nyt design af emballage vil Københavns Kommune forbedre oplevelsen af den udbragte mad. I første omgang som et eksperiment.

Småkager bager man da selv

Da køkkenet på Ryetbo Plejecenter i Furesø Kommune skulle lave mad af økologiske varer til samme pris som før, så kom der gang i innovationen. Læs femte afsnit af artikelserien, der går bag om ti idéer fra kampagnen Danmarks Bedste Mindste Idé.

Værdibaseret ledelse er nøglen til succes for en særlig arbejdsplads: Vi gør det, der virker

Café Ingeborg i Ringsted kan noget særligt, når den sætter medarbejdere med udviklingshæmning og psykisk sårbarhed sammen med ordinært ansatte og laver ældremad. Det særlige er ledelse og kan med omtanke overføres til andre kommuner, siger en konsulent, der har skrevet en rapport om stedet.

Hvad gør man med en lakto-ovo-vegetarisk borger? Kosthåndbog giver råd

En ny kosthåndbog, der skal fungere som et opslagsværk, er blevet lanceret af Kost & Ernæringsforbundet og Fødevarestyrelsen. Her kan du blandt andet finde råd og opskrifter.

Café sætter succes med særlige medarbejdere i system

Café Ingeborg i Ringsted Kommune har stor succes med at drive en socialt ansvarlig virksomhed, der giver både medarbejdere og de ældre borgere en gladere hverdag.

Gelérugbrød sætter fokus på fagligheden

Forestil dig, at du fejlsynker hver gang, du spiser. Morgen, middag og aften. En kliniske retningslinje har sat fokus på fejlsynkning hos ældre, og den er ikke bare endnu en retningslinje, men en meningsskabende indsats for personalet på Plejecenter Sct. Jørgensbjerg i Roskilde.

Om projekt kost og ernæring
  • Tværfagligt projekt fra Fremfærd Ældre, der sætter fokus på indsatser i forebyggelse af fejl- og underernæring blandt ældre i eget hjem.
  • Målet er, at frontmedarbejdere, der dagligt kommer hos de ældre i eget hjem, skal have styrket deres kompetencer, så de i højere grad kan støtte og motivere borgeren om mad, kost- og måltidsvaner.
  • Undersøgelser viser, at cirka halvdelen af ældre på plejehjem og i hjemmeplejen er underernærede eller i risiko for at blive det.
  • Konkret skal projektet munde ud i et undervisningsmateriale, der skal give frontmedarbejderne viden om, hvor de kan søge faglig støtte, når de møder en borger, som er i risiko for at blive underernæret.
  • Materialet skal prøves af i tre deltagende kommuner. Det drejer sig om Vordingborg, Kalundborg og Odder Kommuner.
  • Dårlig ernæringstilstand betyder ofte uønsket vægttab, nedsat immunforsvar, risiko for svimmelhed og fald og social isolation. Dårlig ernæring betyder ligeledes ofte tab af funktionsevne og dermed behov for hjælp og eksterne ydelser.
  • Projektet er et samarbejde mellem KL, Sundhedskartellet, FOA og Kost & Ernæringsforbundet under Fremfærd Ældre.
Råd til småtspisende
  • Spis lidt men ofte. Gerne seks til otte måltider dagligt
  • Brug fedtstof i rigelige mængder - på brød, i kartoffelmos, grød og supper
  • Drik sødmælk og kærnemælk med fløde
  • Spis meget pålæg. Spar på rugbrød
  • Blug bruge fløde til frugtgrød på øllebrød eller i kaffen
  • Spis kød, sovs og kartofler frem for grøntsager
  • Vælg dine livretter. Spis is og desserter
  • Spis kager, nødder rosiner, chips og chokolade

Kilde: Landbrug & Fødevarer

Fakta om ældre og underernæring
  • Det er især ældre borgere på plejehjem og i hjemmeplejen, som er i risiko for underernæring.
  • Undersøgelser viser, at mere end halvdelen af alle danske ældre, der enten er på plejehjem eller omfattet af hjemmepleje, er i fare for at blive underernærede. Og at op mod hver femte ældre dansker omfattet af ældrepleje er underernæret.
  • Det er ikke en naturlig tilstand at være undervægtig, bare fordi man bliver ældre. Undersøgelser viser, at et BMI under 18,5 sjældent findes blandt raske, selvhjulpne danskere.
  • Ældre har en højere risiko for at blive underernærede i forbindelse med sygdom. Samtidig er underernæring blandt ældre særligt kritisk, da de i forvejen har nedsat muskelmasse og styrke, og dermed nedsat funktionsevne.
  • I praksis kan man snakke om underernæring, hvis BMI er under 18,5 og man er påvirket af det helbredsmæssigt. Man taler også om underernæring, hvis man i løbet af 3-6 måneder taber 5-10 procent af sin sædvanlige vægt. Eller hvis man igennem længere tid har et dagligt energiunderskud på 30 procent.

Læs mere om ældre og underernæring her.