- Det smager 100 procent som karrysild. Det smager rigtig godt, men man skal lige vænne sig til konsistensen. Hvor er det rart at smage det, man selv serverer.

Overraskelsen var stor, da en gruppe medarbejdere primært fra hjemmeplejen i Vordingborg blev inviteret på maden til de ældre på ét af byens aktivitetscentre.

Vordingborg Madservice, der står for maden, har det seneste halvandet år sat ekstra fokus på at udvikle indbydende og næringsrig mad i forskellige konsistenser til ældre på plejecentrene og hjemmeboende i kommunen.

Mange ældre er underernærede. Derfor skal kosten se appetitlig ud og være nem at spise for borgere, der ikke længere kan tygge og har problemet med at synke.

- Det er vigtigt, at I selv har smagt på maden og ved, at den findes, og at den smager godt, siger kostkonsulent i Vordingborg Kommune, Katrine Lohmann Simonsen i forbindelse med arrangementet, der har til formål at klæde frontpersonalet på i mødet med de ældre og deres kostvaner.

Kotelet uden skorpe

Vordingborg Kommune er sammen med Kalundborg Kommune og Odder Kommune med i et tværfagligt projekt under Fremfærd Ældre, der skal forebygge fejl- og underernæring blandt ældre i eget hjem.

Mange ældre har nedsat appetit og får ikke den næring, de behøver. Derfor er det vigtigt at kunne spotte, hvornår det begynder at gå ned ad bakke og sætte ind med en forebyggende indsats.

Her spiller frontmedarbejdere, der dagligt kommer hos de ældre i eget hjem, en afgørende rolle. De skal have styrket deres kompetencer, så de i højere grad kan støtte og motivere borgeren om mad, kost- og måltidsvaner.

Men tilbage til maden. I Vordingborg Kommune bliver al mad til ældre nu lavet med konsistens som normalkost, blød kost og gratinkost. De to sidstnævnte er konsistensmodificerede til at passe til borgere med tygge- og synkebesvær.

En kotelet som blød kost eller gratinkost smager som en kotelet. Det er fordi, det ER en kotelet, understreger kostkonsulenten.

- Vi steger og hakker koteletten. Så blander vi kødet med maizena, æg og fløde og bager det i nogle forme, så det ikke får skorpe. Det smager fuldstændig som kotelet, men man skal ikke bruge så meget energi på at tygge det, siger Katrine Lohmann Simonsen og understreger, at også anretningen betyder meget.

Alternativ til suppe og yoghurt

Den kolde og den varme mad går rundt. Medarbejderne smager på den. De er overraskede. På en tallerken ligger fint pyntede gratin-rugbrødsmadder med karrysild, frikadelle og rullepølse.

LÆS OGSÅ: Ernæring på dagsordenen i hjemmeplejen: Man må godt være lidt af en terrier

Rugbrødet ser solidt ud, men når det rammer munden, smelter det på tungen og glider let ned gennem ganen. En uvant oplevelse for mange.

- Det smager godt, men man skal lige vænne sig til konsistensen, lyder det fra bordene.

I Vordingborg er de ældre, som før havde svært ved at tygge og synke deres mad, så glade for den nye næringsrige og lettilgængelige ældremad, at de ringer og takker Madservice.

- De har fået et godt alternativ til yoghurt, suppe og sondemad. De kan selv spise deres måltid. De kan smage koteletten eller hamburgerryggen. Det giver livskvalitet, siger Katrine Lohmann Simonsen.

På vægten hver måned

Som frontmedarbejder er der mange udfordringer i mødet med den ældre borger og dennes mad og kostvaner. F.eks. kan det være svært at se, hvornår den ældre har tabt sig.

Derfor er det godt systematisk at veje borgeren én gang om måneden, fastslår Katrine Lohmann Simonsen og understreger, at vejningen skal lægges ind i kørelisterne.

En anden udfordring er at sikre, at ældre borgere får nok protein, så de ikke taber deres muskelmasse. Her kan man skifte den røde saft ud med sødmælk eller lægge dobbelt pålæg på brødet.

- Der findes også ernæringsdrikke, der kan bruges som supplement. Det gælder om at få lagt mange små måltider ind. Ældre har ikke en naturlig appetitregulering og har svært ved at tage på igen, når de har tabt sig, siger Katrine Lohmann Simonsen.

Kombinationen diabetes og underernæring er en tredje problematik. Her har det førsteprioritet, at de ældre tager på i vægt. Så må man regulere blodsukkeret efterfølgende, lyder det fra kostkonsulenten.

Undervisnings-film

I Vordingborg Kommune har man det seneste år uddannet 25 ernæringsambassadører og samtidig implementeret et screeningsværktøj, der skal bruges på ældre med pludseligt vægttab over ét kilo.

Det gælder om hurtigt at finde ud af, hvorfor den ældre taber sig. Det kan f.eks. være sygdom, sorg eller medicin.

- Den tidligere opsporing skal gøre de ældre mere selvhjulpne, så de får en bedre trivsel og en bedre livskvalitet, siger Katrine Lohmann Simonsen.

LÆS OGSÅ: Tværfaglig indsats skal øge ældres appetit

Fremfærd Ældre-projektet er et samarbejde mellem KL, Sundhedskartellet, Kost- & Ernæringsforbundet og FOA og løber frem til begyndelsen af 2018.

Om kort tid præsenteres to små film henvendt til frontpersonalet. Håbet er, at filmene, der bl.a. giver gode råd til, hvordan man spotter begyndende underernæring, kan bruges som undervisningsmaterialet både ude i hjemmeplejen og på uddannelsesinstitutioner som f.eks. social- og sundhedshjælperuddannelsen.

Filmene vil blive lagt ud på vpt.dk.