Folkemødedeltagere smagte på ældremad
Der var smagsprøver på næringsrig gratinkost og livlig debat om ældre og underernæring på baggrund af tværfagligt Fremfærd-projekt på førstedagen af Folkemødet.
- Den havde fin smag, var visuel flot, og så var der overraskende meget bid i den, når man tænker på, at den er så blød i konsistensen.
Der var dækket op med gratinmadder i form af kalvesteg på rugbrød med peberodscreme og tomat og grønt beregnet til ældre med synke- og tyggebesvær, da FOA og Kost- og Ernæringsforbundet torsdag satte fokus på underernæring blandt ældre på Folkemødet på Bornholm.
Tidlig indsats sparer penge
De mange fremmødte i FOA-teltet tog for sig af madderne, som var produceret af den lokale madservice på Bornholm. Og dommer var klar.
Maden smager godt og ser appetitlig ud. Dermed synes konsistensmodificeret gratinkost at være én af løsningerne, hvis man skal forebygge underernæring blandt ældre - noget 60 procent af borgerne i ældreplejen er i risiko for at udvikle.
Samtidig viser undersøgelser, at en målrettet indsats mod underernæring kan spare den offentlige sektor flere milliarder kroner om året.
Netop det økonomiske argument var ét, som Astrid Krag (S), medlem af Folketingets Ældre- og Sundhedsudvalg, tog fat på under debatten.
- Det vigtigste, vi som politikere skal anerkende, er, at det en investering, der lønner sig, hvis man formår at gøre noget ved underernæring og give måltidet en højere prioritet, sagde hun.
Personale skal spotte tegn på underernæring
For Berit Jakobsen, sektornæstformand i FOA, handler forebyggelse af underernæring primært om viden og uddannelse. Et vægttab på blot et kilo kan være begyndelsen til et større vægttab.
- Personalet skal være uddannet til at se, når en ældre er ved at tabe i vægt og målrette den mad, som den ældre kan spise. Vores medlemmer har bl.a. brug for viden om, hvordan man producerer mad til ældre. Det er ikke noget, man bare kan komme ind fra gaden og gøre, sagde hun.
Ifølge Mariann Aagaard, regionsformand i Kost & Ernæringsforbundet mangler der ofte en mad- og måltidsansvarlig i kommunen, så frontpersonale ved, hvem de skal rapportere tilbage til, når de ser et ernæringsmæssigt problem.
- Jeg har mødt mange dygtige social- og sundhedshjælpere, men de ved ikke, hvor de skal gå hen med den viden, de har om, at fru Jensen ikke har spist sin mad, sagde hun.
Fødevarebranche vil indgå partnerskaber
Netop det tværfaglige samarbejde mellem sosu-personale og de kost- og ernæringsfaglige er i centrum i et Fremfærd-projekt, der har til formål at forebygge fejl- og underernæring blandt ældre i eget hjem ved at styrke kompetencerne blandt de medarbejdere, der dagligt kommer hos de ældre.
Her er næringsrig og lettilgængelige ældremad i form af gratinkost et godt alternativ til yoghurt, suppe og sondemad.
Ifølge Morten Holm Østergaard, erhvervspolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, er fødevarebranchen klar til hjælpe bl.a. ved at producere beriget kost og indgå partnerskaber for at få mere viden om, hvordan man kan bruge kosten til at forhøje ældres livskvalitet.
- Kosten kan gøre folk raske, så kost skal integreres mere bl.a. i kommunernes sundhedsplaner. Vi har taget initiativ til Forum for Underernæring, så vi kan få en debat på området, og vi støtter gerne op om, at vi får viden. For der mangler viden og forskning, sagde han.
Gratinkost giver lykke
For Nina Krageskov, leder af den kommunale madservice på Bornholm, er Folkemødet en unik mulighed for at vise verden, at man godt kan have en sanselig madoplevelse, selvom man får tygge og synkebesvær.
- Der bliver mere og mere efterspørgsel på gratinkost og heldigvis for det. For det gør, at ældre med dysfagi kan få den samme smagsoplevelse, især rugbrødet er savnet. De ældre er lykkelige, når de finder ud af, at de kan slippe for flydende kost, siger hun.
LÆS MERE om projekt kost og ældre.
- Vi bør som velfærdssamfund være meget mere optaget af, hvad måltidet kan. Det en bl.a. en nøgle til at gøre op med ufrivillig ensomhed. Mad er ikke bare mad, det handler om retten til at få en sanseoplevelse, også når man er svækket, sagde den tidligere sundhedsminister under debatten.
Paneldeltagerne smagte også på dysfagi-kosten. Her er det Mariann Aagaard, regionsformand i Kost- og Ernæringsforbundet, og Morten Holm Østergaard, erhvervspolitiske chef i Landbrug og Fødevarer.
Berit Jakobsen, sektornæstformand i FOA, og Astrid Krag (S), medlem af Folketingets ældre- og sundhedsudvalg.
Madpakken bestod af en almindelig rugbrødsmad og en mad, der var lavet til ældre med dysfagi.