Rebild

Ernæring på dagsordenen i hjemmeplejen: Man må godt være lidt af en terrier

Hvordan får man skabt fokus på ældres kostvaner i hjemmeplejen og klædt frontpersonalet på? I Rebild Kommune har kostvejleder Annette Hendrup Smith fundet en alternativ tilgang.

Af Irene Aya Schou 31/03/2017
Fremfærd

Ældres ernæring er et vigtigt emne, men ofte har medarbejderne i hjemmeplejen 117 andre ting at tænke på end at huske at kigge efter, om fru Hansen får væske nok eller er begyndt at tabe sig.

Det problem har Annette Hendrup Smith et bud på, hvordan man løser.

Som kostvejleder i Rebild Kommune har hun udviklet sin helt egen tilgang til at få fokus på ældres ernæring. For personalet har travlt og der er ikke tid til lange møder.

Lommekort

Én af metoderne er at få fremstillet laminerede lommekort, som passer til baglommen eller vesten. Så kan frontmedarbejderen tage kortet op ad lommen og f.eks. spørge borgeren:

Har du haft et ikke planlagt vægttab inden for de sidste tre måneder? Er der umiddelbart nogle ting, der påvirker din appetit?

Kortet er tænkt som en guide til en lille ernæringsscreening. Trin for trin opnår medarbejderen viden om, hvorvidt borgeren er ernæringstruet og der evt. er behov for en yderligere indsats.  

- Det er et super enkelt screeningsredskab, der virker, fordi det er visuelt og hurtigt at formidle, siger Annette Hendrup Smith.

Undervisning hele døgnet

Som eneste kostvejleder på ældreområdet dækker hun 10 ældrecentre og 800 hjemmeboende borgere, der modtager hjemmehjælp.

Hun ved, at personale, der er på fødderne hele dagen som sosu-personalet er, sjældent har tid til et to-timers møde om ernæring. Derfor kommer hun ud, hvor personalet er.

- Jeg kommer til et morgenmøde klokken 7 om morgenen, til frokostmødet eller om aftenen, hvor er der kun er to aftenvagter. Det er vigtigt at være synlig og fleksibel, siger Annette Hendrup Smith, der er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom og har en tillægsuddannelse i journalistik og en treårig NLP-uddannelse.

Hun betegner sig selv som et ”one man-band”, der gerne spiller alle instrumenter og afprøve nye metoder i jagten på det, der virker.

Det gælder også visuelle virkemidler som tøj. Da hun skiftede sit almindelige tøj ud med det arbejdstøj, som frontpersonalet bærer, skete der noget.  

- Jeg kunne mærke en markant ændring i vores dialog. Du er på arbejde. Jeg er på arbejde. Vi er lige. Vi arbejder omkring det samme mål nemlig borgeren. Det overraskede mig meget, at tøjet betød så meget i dialogen med frontpersonalet, siger Annette Hendrup Smith.  

Samarbejde skaber tryghed

Social- og sundhedsassistent i Rebild Kommune, Hanne Jensen, er én af de medarbejdere, der er blevet klædt på til bedre at kunne spotte ældre med ernæringsmæssige problemer.

- Det er de små tegn, man skal kigge efter. Har borgeren tabt sig? Har de mindre appetit og efterlader halvdelen af maden på tallerkenen? Er der problemer, henvender jeg mig til min kostvejer. Jeg ved, at jeg altid kan ringe og få råd og vejledning. Det, synes jeg, er helt fantastisk, siger Hanne Jensen, der har 40 års erfaring i hjemmeplejen.

Hun er glad for, at Annette Hendrup Smith som kostvejleder lader sosu-personalet prøvesmage produkter.

- Det kan være proteinholdige drikke, som er gode til småtspisende ældre, der mangler appetit og måske har svært ved at tygge eller synke. Det var en øjenåbner for mig, at der finder de muligheder. Det kommer vores borgere til gode, siger hun.

Facebook virker

Erfaringen fra Rebild Kommunes sundhedscenter er, at Facebook er en god kanal til at nå især social- og sundhedsassistenter og hjælpere.

- De er på Facebook, og rigtig mange kigger på vores Facebook-side og liker det, vi lægger op. På den måde kommer vi ud med vores budskaber, siger Annette Hendrup Smith og understreger, at det er vigtigt at undersøge, hvad personalet ved i forvejen.

En anden ting, der virker, er at bruge storytelling og få fortalt de gode historier f.eks. til den lokale avis.

Det skaber sammenhold og arbejdsglæde, når personalet f.eks. kan læse om en borger, der lå i sengen i fire år, men som pludselig kunne gå med rollator på grund af det rehabiliterende arbejde i hjemmeplejen og samarbejdet mellem forskellige faggrupper.

- Det var en knaldgod historie. Personalet blev rigtig stolte, siger hun.  

Smagsprøver

Hvis ernæringsområdet skal opprioriteres, er det afgørende, at plejepersonalet klædes på til opgaven, understreger Annette Hendrup Smith.

Det kan være gennem smagsprøver, så personalet på egne smagsløg erfarer, hvordan den ernæringsdrik, man anbefaler den undervægtige fru Hansen, faktisk smager.

Medarbejderne i hjemmeplejen har også postkort med ud til borgerne. Kortene fortæller borgerne om de muligheder for rådgivning, de har, hvis de f.eks. har tabt sig på grund af sygdom eller manglende appetit.

LÆS OGSÅ: Tværfaglig indsats skal øge ældres appetit

- Så kan borgeren ringe til mig, eller frontmedarbejderen kan sige: Har du lyst til, at jeg ringer til Annette for dig. Så kan hun kontakte dig? Man må godt være lidt af en terrier i mit job og stikke foden ind. Ellers får man aldrig brudt fordommen om, at ernæring ikke er så vigtigt, siger hun og understreger, at projektet ikke er i hus endnu.

- Det er en løbende proces. Vi har ikke fået alle medarbejdere involveret endnu, men vi arbejder på det, siger hun.  

Om projekt kost og ernæring
  • Tværfagligt projekt fra Fremfærd Ældre, der sætter fokus på indsatser i forebyggelse af fejl- og underernæring blandt ældre i eget hjem.
  • Målet er, at frontmedarbejdere, der dagligt kommer hos de ældre i eget hjem, skal have styrket deres kompetencer, så de i højere grad kan støtte og motivere borgeren om mad, kost- og måltidsvaner.
  • Undersøgelser viser, at cirka halvdelen af ældre på plejehjem og i hjemmeplejen er underernærede eller i risiko for at blive det.
  • Konkret skal projektet munde ud i et undervisningsmateriale, der skal give frontmedarbejderne viden om, hvor de kan søge faglig støtte, når de møder en borger, som er i risiko for at blive underernæret.
  • Materialet skal prøves af i tre deltagende kommuner. Det drejer sig om Vordingborg, Kalundborg og Odder Kommuner.
  • Dårlig ernæringstilstand betyder ofte uønsket vægttab, nedsat immunforsvar, risiko for svimmelhed og fald og social isolation. Dårlig ernæring betyder ligeledes ofte tab af funktionsevne og dermed behov for hjælp og eksterne ydelser.
  • Projektet er et samarbejde mellem KL, Sundhedskartellet, FOA og Kost & Ernæringsforbundet under Fremfærd Ældre.
Gode råd fra Rebild Kommune
  • Etabler et samarbejde med ernæringsfaglig medarbejder.
  • Denne medarbejder skal være synlig, tilgængelig og venlig
  • Medarbejderen kan med fordel bære samme tøj som frontpersonalet
  • Kom uformelt til morgen og frokostmøder i hjemmeplejen
  • Brug Facebook som formidlingskanal og lav postkort til borgerne
  • Få den gode historie i avisen
  • Brug laminerede lommekort som screeningsredskab