Ressourcer på tværs

Udvekslingsmedarbejder skaber praktikker til unge med autisme

Et samarbejde mellem Autismecenter Storstrøm, jobcenteret i Vordingborg Kommune og en udvekslingsmedarbejder giver unge med autisme praktikpladser i områdets virksomheder. Samarbejdet er nu gået fra at være et forsøg til en fast del af arbejdet med de unge.

Af Mia Dalby Larsen 17/03/2017
Fremfærd

En ung mand med autisme fik i december godkendt et længere praktikforløb i en lokal virksomhed. Og inden for det næste års tid venter der måske et fleksjob samme sted. Det er den historie, som Flemming Rasmussen er mest stolt over i det arbejde, han har udført siden efteråret 2015. Her ansatte Autismecenter Storstrøm ham nogle timer om ugen til at finde praktikpladser og støtte unge mennesker med autisme i at komme tættere på en fremtid på arbejdsmarkedet. Projektet blev støttet af puljen Nyspecialisering og Inklusion under Fremfærd Særlige Behov.

Flemming Rasmussen er tidligere virksomhedskonsulent og kender alt til de lokale virksomheder i det sydsjællandske, og han er nu bindeled mellem virksomheder, autismecenter, jobcenter og de unge med autisme. 

-  Den unge mand var på kontanthjælp og hans vejledere i jobcenteret vidste ikke rigtig, hvad de skulle gøre med ham. Han havde tidligere været i forskellige tilbud, men det gik galt hver gang. F.eks. har han været i tilbud sammen med misbrugere, men han har jo ikke noget misbrug, han har autisme, siger Flemming Rasmussen. 

Mennesker med autisme har ikke en sygdom

Han skaffede ret hurtigt en plads til den unge mand, som har særlige færdigheder inden for it, og som sagtens kan fungere i et job, hvis vilkårene er til det. Det lykkedes at få ham i et ressourceforløb med praktik i et år frem for korte praktikker med tilhørende usikkerhed for den unge mand, som har brug for at vide, hvad fremtiden bringer. 

Og netop vilkårene og forståelsen for, at de unge har et handicap og ikke en sygdom, der kan kureres, er ofte en barriere både i forhold til arbejdsgiverne og i forhold til jobcenteret, ligesom forståelsen for, hvordan jobcenteret og arbejdsgivere tænker og agerer kan være en barriere for de pædagoger, som arbejder med de unge i autismecenteret. 

Derfor har projektet, der ansatte Flemming Rasmussen også budt på kurser i autisme både til ham og til en række af medarbejderne på jobcenteret, og der er gjort en særlig indsats for at forsøge at oplyse de kommende arbejdsgivere om, hvad de kan forvente, når de siger ja til at have et ungt menneske med autisme i praktik. Når Flemming Rasmussen ringer til en arbejdsgiver, så aftaler han hurtigt et personligt møde, hvor han forklarer, hvad praktikken går ud på, og han har en pjece med, som fortæller om autisme. Han forbereder også praktikanten og tager en række samtaler med ham eller hende og forsøger at sætte sig grundigt ind i ønsker, interesser og kompetencer. 

- De unge, vi har, er ikke helt så velfungerende, som dem man f.eks. kan se i TV-programmet 'De skjulte talenter', men der er job til dem på arbejdsmarkedet. Måske er det forskellige former for støttede job, men kunsten er at finde dem, siger Flemming Rasmussen.  

Synergi af forskellige fagligheder

Han er ansat til at gøre netop det, og det at han har en anden faglighed end de andre medarbejdere på Autismecenter Storstrøm er væsentligt. 

- Der har de jo pædagoger ansat, og de fortæller, at de kan være lidt usikre på det med at sparke døre ind og tage telefonen og ringe til virksomhederne. Man er jo lidt lige som en forsikringssælger, og de kan være bekymrede for, om de bliver godt modtaget ved kontakten eller skældt ud, når de henvender sig. Jeg er nu altid blevet godt modtaget, smiler Flemming Rasmussen. 

Projektet blev en succes, og Autismecenter Storstrøm har valgt at forsætte med en udvekslingsmedarbejder, selvom projektet er slut. Andre kommuner vil sagtens kunne lave et lignende projekt, mener Flemming Rasmussen.

Barrieren ligger måske i, at man ikke kan beskæftige en virksomhedskonsulent på fuld tid, og at time antallet svinger meget alt efter hvem og hvor mange unge mennesker, der har brug for en praktikplads. Selv er Flemming Rasmussen pensioneret, og han fakturerer autismecenteret for de timer, han bruger. Det er ikke alle steder, man kan finde en Flemming Rasmussen, men samarbejdet på tværs mellem autismecenter og jobcenter, hvor der er fagligheder i spil fra både det sociale område og fra vejledere og virksomhedskonsulenter om at komme i dialog med virksomheder og de unge, kan andre godt kopiere. 

Flemming Rasmussen er projektets ansigt ud ad til og bindeledet mellem de mange enheder, der skal involveres, for at få sådan et projekt til at fungere på tværs af autismecenter, jobcenter, arbejdsgivere, unge og deres forældre, men bag ham er mange andre også involveret. Nendenfor ses vejen gennem et projektet skridt for skridt, som projektet har skitseret. og til højre i artiklen kan du læse om de erfaringer og gode råd, som projektet har samlet op undervejs.  

Download kogebog til Ressourcer på Tværs

Projektet Ressourcer på Tværs har udarbejdet en kogebog, hvor de beskriver ingredienserne i deres projekt og giver erfaringer videre. 

Download kogebogen og få inspiration til jeres egne projekter.

Erfaringer fra Ressourcer på tværs

1) Sørg for en tværgående faglig forankring. Det er hovedingrediensen i projektet, og i Vordingborg er man kommet langt ved at tilbyde undervisning i autismespecifikke problematikker og sørge for at pædagogisk personale står klar til at assistere og forstår deres rolle i projektet.  

2) Stå sammen om indsatserne. Udvekslingsmedarbejderen har en central rolle, men der er mange andre medarbejdere, der også skal støtte op. Skellet mellem områderne - autismecenter og jobcenter- bliver gradvist formindsket. Det gør en stor forskel for Autismecentrets evne til at bringe de unge mennesker ordentligt videre i systemet, at medarbejderen har større forståelse for jobcentrets virkeområde. I det hele taget har Autismecentret fået en større forståelse for borgerens sag i jobcenter-sammenhæng. Når jobcentret samtidig får lettere ved at forstå de specifikke behov, som gruppen har, kan det hele begynde at gå op i en højere enhed.

3) Definer roller. Det er vigtigt, at alle får en klar opfattelse af, hvad deres rolle i indsatsen er. I kraft af udvekslingsmedarbejderens centrale rolle står denne i en udsat position, hvor medarbejdere let kan komme til at skubbe opgaver i denne retning. Men udvekslingsmedarbejderen kan kun agere optimalt i de unges interesse, hvis holdet omkring assisterer og udfylder deres roller.

4) Afdæk ønsker og muligheder - udform en plan. Fremgangsmåden har været, at udvekslingsmedarbejderen har holdt et uformelt møde med den unge, hvor de har kunnet tale helt frit om interesser og gradvist har bevæget sig ind på, hvad der beskæftigelsesmæssigt kunne give mening. Derefter har udvekslingsmedarbejderen undersøgt muligheder for at finde praktikker, der kunne matche det ønskede. Mulighederne er dernæst blevet præsenteret for den unge. I en sådan proces får de unge i højere grad en følelse af, at de faktisk selv er med til at definere, hvilken retning de gerne vil følge.

5) Skab struktur. Struktur er vigtigt – i særlig grad for mennesker med autisme. Mange har svært ved at se en forståelig sammenhæng mellem krav fra Jobcentret, krav fra arbejdsgiver, egne ønsker mv.; men denne sammenhæng er vigtig for at sikre, at brugerne ikke i sidste ende giver op og falder ud af systemet. Som et helt konkret skridt i denne retning har projektet Ressourcer på tværs arbejdet med løbende at holde møder med de unge mennesker, hvor vi bl.a. er kommet ind på, hvordan de forskellige krav skal forstås, og hvordan man kan forholde sig til virkeligheden på praktikpladsen.

6) Fokus på afkast. Lav en proces for opfølgning, så de unge får noget med fra processen. Tænk på det som materiale til den unges CV. Helt konkret har projektet tænkt i at udforme en model for, hvordan vi kan følge op på praktikkerne på en struktureret måde, så personer den unge fremadrettet vil møde hurtigt vil kunne afkode den unges sag og servicere denne så godt som muligt.