Samskabelse

Socialpædagoger finder Løsning: Borgerforløb skal koordineres

Ugentlige teammøder har skabt trivsel og fokus på kerneopgaven i Specialvejledningen Handicap i Hedensted Kommune. Nu skal ideen bredes ud. ”Vi skal koordinere på et større plan om borgeren”, lyder det.

Af Irene Aya Schou 30/09/2016

Succes skaber succes. Ideer skaber nye ideer.

Det ved man i Specialvejledningen, Handicap i Hedensted Kommune, der for et par år siden begyndte at holde ugentlige teammøder.

I starten var der skepsis og rynkede øjenbryn. Ikke alle medarbejdere brød sig om pludselig at skulle dele dilemmaer og udfordringer med kolleger og ledelse.

I dag er tonen en anden.

- Den faglige sparring er et super værktøj. Det er evaluering af kerneopgaven hos borgeren. Man får sparring af de øvrige i teamet i form af input og mulige løsninger til, hvordan man kan komme videre, hvis man er kørt fast, siger afdelingsleder Bente Dalsgaard fra Specialvejledningen, Handicap i Hedensted Kommune.

Søjler skal arbejde sammen

Specialvejledningen har fysisk beliggenhed i Løsning i Hedensted Kommune. Der er 26 ansatte, der alle yder socialpædagogisk støtte i eget hjem til mennesker med nedsat fysiske, psykiske og sociale funktionsevner, f.eks. ADHD, autisme, misbrugsproblemer, psykiske problemstillinger, sklerose eller senhjerneskadede.

Erfaringen med den åbne refleksion på teammøder og problemløsning internt, har Specialvejledningen arbejdet med længe. Medarbejdere og ledere har samtidig set, at de kunne gøre det endnu bedre for borgeren, hvis der blev arbejdet på tværs af søjleopdelingen i Hedensted Kommune. 

- Det vil sige, at hvis en borger har andre interessenter fra de øvrige kerneområder i kommunen eksempelvis misbrug, psykiatrien, familierådgivningen og jobcenter kunne det være en fordel, at disse var samlet, og at man koordinerede en indsats omkring borgeren i stedet for som det er nu, at der er flere indsatser fra de forskellige kerneområder. Alle ville vide, hvem der gjorde hvad og arbejde ud fra samme mål, siger Bente Dalsgaard.

Hun forklarer, at Specialvejledningen kan sætte én indsats i gang og køre efter én pædagogisk metode, og så kan andre instanser gøre det samme og i værste fald modsvarer det, som Specialvejledningen gør.

- Og så står borgerne der midt i mellem og bliver forvirret, siger Bente Dalsgaard.

I Specialvejledningen oplever man med andre ord, hvor svært det kan være at samarbejde om en borger, og at faggrupper kan modarbejde hinanden – ikke af ond vilje, men fordi regler og lovgivninger ikke spiller sammen.

Rehabilitering som mønstereksempel

En løsning er at koordinere borgerforløb fra start til slut og lave tværfaglige møder, som man i en rum tid har været i gang med at etablere i hjemmeplejen, hvor man koordinerer omkring rehabiliteringsforløb.

Man har et team, der tager sig af borgeren, når borgeren kommer ind i systemet. Der er rehabiliteringsagenter, der kigger på de kompetencer, der skal i spil, og der udpeges en koordinator til at styre forløbet og holde fast i den røde tråd.

- Når vi har fælles mål og indsats for borgeren fra start betyder det, at indsatsen kan iværksættes hurtigere, og at den bliver mere effektiv til gavn for borgeren siger Bente Dalsgaard.

Problemer med relationel koordinering mellem de forskellige kerneopgaver er ikke ukendt og er italesat over for den øvrige ledelse i Socialomsorg.

- Vi arbejder på nuværende tidspunkt med et kulturforløb på ledelsesplan i Socialomsorg, hvor relationel koordinering er et af emnerne. Der sker fremover udvikling på dette plan, siger hun.

Gruppeforløb for borgere

Succesen med interne teammøder har også fået socialpædagogerne til at tænke i, hvordan borgere med fysiske, psykiske og sociale udfordringer på lignende måde kan støtte hinanden.

- Vi har nogle fremadrettede tanker omkring gruppeforløb, hvor vi vil samle borgere, der har sammenfaldne udfordringer. Så kan vi i gruppen snakke om disse og gennem dialogen lære af hinanden. Sekundært kan man jo håbe på at borgerne opnår nye bekendtskaber og indgår i flere sociale relationer. Vi har mange ensomme borgere, siger Bente Dalsgaard.

En anden ide er madaftener for unge med en autismespektrum-forstyrrelse – en ide, der allerede er realiseret. Her står de unge selv for indkøb og madlavning, med vejlederne som støtte.

- Måden, vi ideudvikler på, er via vores faglige sparring, hvor vi får medinddraget medarbejderne. Derudover har vi også temadage, hvor vi ideudviklede, siger Charlotte Nedergaard Pedersen, der er pædagogfaglig koordinator i Specialvejledning Handicap.

Sparekrav som motorer for forandringer

Leder Bente Dalsgaard erkender dog også, at knappe ressourcer er en stærk motor bag innovation og nytænkning. 

- Det er ikke altid, at vi siger, at det er fordi, vi skal spare, men hvis vi ikke selv finder på noget, så kommer der nogle andre og finder på det for os. Så hvad vil vi helst? siger Bente Dalsgaard.

Men tilbage til de koordinerede borgerforløb. For det kan kun gå for langsomt med at komme i gang, mener de to ledere.

- En borger. Et team. Der skal sættes ord på, hvem der er indsatsansvarlig. Systemerne skal koordineres. Vi har borgere, der bare venter på, at sådanne forløb bliver iværksat. Så lad os bare komme i gang, lyder opfordringen.

Fornyelse i Fællesskabet

Specialvejledningen, Handicap i Hedensted Kommune, har givet inspiration og input til projekt "Fornyelse i Fællesskabet" - et projekt, hvor KL og Forhandlingsfællesskabet sammen har udviklet værktøjer, der kan hjælpe med at udvikle en stærk innovationskultur og føre de gode ideer ud i livet.

LÆS MERE Seks trin til fornyelse i fællesskabet