Møde på Nyborg HeldagsHvert år bliver en hel dag sat af til at tale om kerneopgaven på Nyborg Heldagsskole. De kalder det for et ”pædagogisk servicetjek”. Dagen er en hjørnesten i en større strategi på skolen om at skabe et godt arbejdsmiljø og samtidigt et lavt sygefravær.  Noget man ifølge skolen især kan gøre gennem et fokus på kerneopgaven. - Man kan tage til nok så mange bowlingaftener, men i sidste ende er det kerneopgaven, der tæller. Det, der virkelig rykker, er, når man lykkes med det arbejde,skole

Pædagogisk servicetjek giver arbejdsglæde og mindre sygefravær på skole

At tale sammen og få styr på kerneopgaven er med til at skabe et godt arbejdsmiljø, samtidigt med at man kommer højt sygefravær til livs, mener de på heldagsskole i Nyborg, der har et sygefravær på omkring 3 procent.

Af William Meyer 13/06/2017

Hvert år bliver en hel dag sat af til at tale om kerneopgaven på Nyborg Heldagsskole. De kalder det for et ”pædagogisk servicetjek”. Dagen er en hjørnesten i en større strategi på skolen om at skabe et godt arbejdsmiljø og samtidigt et lavt sygefravær.  Noget man ifølge skolen især kan gøre gennem et fokus på kerneopgaven.

LÆS OGSÅ: Nyt Fremfærd-projekt på skoleområdet vil styrke inddragelsen af de professionelles viden

- Man kan tage til nok så mange bowlingaftener, men i sidste ende er det kerneopgaven, der tæller. Det, der virkelig rykker, er, når man lykkes med det arbejde, man er sat til, mener tillidsrepræsentant for lærerne på skolen, Jeppe Dørup.

Konkret foregår det pædagogiske servicetjek ved, at alle skolens afdelinger først på dagen mødes. Her har man en tjekliste med forskellige punkter omkring skolens opgaver, som bliver gennemgået.

- På den måde bliver vi enige om en fælles linje, og vi får talt om eventuelle problemer før de opstår i stedet for efter, fortæller han.

Når det fælles møde er slut, holder hver afdeling sit eget møde. Det er medarbejderne selv, der vedtager punkterne i servicetjekket, og hver medarbejder har et punkt, som vedkommende står for at fremlægge. På den måde får de et medejerskab over dagen, hvilket er gavnligt ifølge skoleleder Torben Juel Sørensen.

- Det er vores erfaring, at medarbejderindflydelse er med til at motivere. I starten var det ledelsen, der stod for dagen, men nu er vores rolle at være en flue på væggen, siger han.

Mentorordning giver mulighed for faglige snakke

Behovet for at snakke om kerneopgaven blev ifølge Jeppe Dørup og Torben Juel Sørensen især tydeligt efter skolen i 2007 fik færre penge på grund af en ny finansieringsmodel, og efter at skolen i løbet af kort tid fordoblede sit elevtal, hvilket betyder, at skolen også har fordoblet antallet af medarbejdere.

Det er derfor heller ikke kun under det pædagogiske servicetjek, at skolens lærere i formelle rammer kan få snakket kerneopgaven og andre relevante emner igennem. Når en ny medarbejder starter på skolen, bliver de tilknyttet en mentorordning. Ordningen går ud på, at den nye medarbejder holder formelle og skemalagte møder med en ”mentor”, det vil sige en medarbejder, der har været på skolen i længere tid.

LÆS OGSÅ: Mentorordning er en win-win situation

- På møderne er der nogle bestemte punkter, man kommer igennem. Dels vedrørende faglige emner og dels en italesættelse af arbejdsmiljøet, fortæller Jeppe Dørup.

 Ordningen er dermed med til at give et fælles fundament for at løse kerneopgaven. Desuden får alle medarbejder en artikelsamling, når de starter, som også kan være med til at skabe et fælles fundament ifølge Torben Juel Sørensen.

Ledelse og medarbejdere reflekterer sammen

Skolen gør brug af et tredje værktøj, bl.a. når medarbejdere og ledelse skal mødes til MED-møder. Her forsøger skolen gennem ”domæneteori” at få en så åben og konstruktiv dialog som muligt.

- Det går ud på, at vi bevæger os ind det reflekterende domæne frem for det personlige eller produktionens domæne. Konkret vil det sige, at jeg som leder går fra at tage udgangspunkt i regler og procedurer, produktionens domæne, til at forholde mig åbent og reflekterende. På samme måde skal medarbejdersiden til gengæld gå fra det personlige domæne til det reflekterende, fortæller Torben Juel Sørensen.

Førhen blev møderne afholdt på den måde, at de to sider havde et formøde hver for sig, før de mødtes med hinanden, men den model er de nu gået væk fra.

- Man havde allerede besluttet sig for noget, før man gik ind til mødet dengang. Men nu går vi direkte ind til mødet, og det skaber åbenhed og tillid, mener Jeppe Dørup.

Skolen har desuden forsøgt at udbrede kendskabet til domæneteorien til andre mødetyper.

- Den er faktisk helt nødvendig at kunne for at blive god til at samarbejde og i særdeleshed forældresamarbejdet, fortæller Jeppe Dørup.

”Professionel kapital” fik sat ord på tilgang

Fokusset på kerneopgaven og den gode dialog har nu været en del af skolens tilgang i flere år. Det var dog først for nyligt, at de på et kursus om ”professionel kapital” fik hæftet nogle begreber på deres tilgang. Professionel kapital er en kombination af begreberne social, human og beslutningskapital.

- Det gik op for os, at vi allerede gjorde de ting, der skulle til for at få en høj professionel kapital. Men på kurset fik vi bekræftet, at det vi gør er rigtigt, og det har gjort os mere målrettede og bevidste omkring vores indsats, fortæller Torben Juel Sørensen.

På kurset fik de at vide af en underviser, at man alene ud fra skolens høje professionelle kapital kunne regne ud, at de måtte have et lavt sygefravær. Og det har skolen rigtignok med et sygefravær på 2-3%.

- Vi taler ikke direkte om, at vi skal bekæmpe sygefravær. Men ved at vi har den høje professionelle kapital, som vores tiltag er med til at understøtte, kommer der et lavt sygefravær, forklarer Jeppe Dørup.

I det hele taget smitter det gode arbejdsmiljø på skolen af på alle dele af skolen, mener Torben Juel Sørensen:

- Hvis du besøger os, så vil du se, at medarbejdernes motivation spreder sig til elever og forældre, fortæller han.

Den pointe er Jeppe Dørup enig med ham i og henviser til, at skolen i en undersøgelse fik topkarakter, hvad angik forældres tilfredshed. 

Billedet er fra Nyborg Heldagsskole. Torben Juel Sørensen (t.v.) og Jeppe Dørup (t.h.)

Om Nyborg Heldagsskole

Nyborg Heldagsskole er en specialskole for normaltbegavede børn, der af forskellige grunde ikke kan være med i folkeskolen. På tre år (2012-2015) voksede skolen fra 46 til 103 elever. De har et sygefravær på 2-3% og ligger i top i kommunens tilfredshedmålinger blandt forældre.

Mere inspiration: Arbejdsglæde i en kommunal verden
Balloner

Skru op for arbejdsglæde på din kommunale arbejdsplads ved hjælp af værktøjer, erfaringer og mødeguider fra projekt ’Arbejdsglæde i en kommunal verden’. Læs mere om arbejdsglæde og projektet her.