Hvordan klæder jeg mig på, når jeg skal møde på arbejde? Hvor ofte kommer jeg til tiden? Gør jeg fremskridt i at arbejde selvstændigt? Eller i at falde ind i den sociale omgangstone på en arbejdsplads?

Sådanne spørgsmål kan elever på den tre-årige ungdomsuddannelse STU løbende få svar på og følge med i udviklingen af, når de deltager i et praktikforløb på Center for Specialundervisning af Voksne på Sydfyn (CSV).

I et projekt støttet af Fremfærds Særlige Behov har CSV udviklet et brobygningsforløb i samarbejde med butikskæden Fakta,  for unge, der ikke kan tage en almindelig ungdomsuddannelse. Forløbet består at tre ugers kursus efterfulgt af tre ugers praktik.

Chancer for en fremtid på arbejdsmarkedet

Et af resultaterne af projektet er et evalueringsværktøj og – forløb, der systematisk skal give de unge selv, deres undervisere, deres praktikplads og jobcenteret et overblik over kompetencer, ressourcer og løbende fremskridt hos den unge.

Målet er, at give de unge alle chancer for en fremtid så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt.

- De unge får et større kendskab til sig selv, og de får nogle andre erfaringer end dem, de vil få i en almindelig praktik. Det gør de bl.a., fordi vi følger dem meget tæt. Når de er i praktik, så kommer vi derud hver uge. Gennem evalueringsværktøjet bliver det meget tydeligt beskrevet, hvad vi har fokus på, hvad det er for nogle udfordringer, de skal arbejde med og hvilke ressourcer de har, fortæller Else Starbæk Olsen, som har været projektleder på hele forløbet og til daglig er vejleder på CSV.

Tæt samspil med butikskæde

Det særlige ved brobygningsforløbet på Sydfyn er, at både undervisning og praktik foregår i tæt samspil med butikskæden Fakta og de lokale butikschefer. De kommer ind i undervisningen inden praktikken, noget af undervisningen flyttes ud i butikkerne.

Butikscheferne har været med til at definere opgaver for de unge helt ned i detaljer, og de er med til at evaluere og give sparring til de unge. Eleverne oplever en høj grad af sammenhæng mellem skole og praktik, fordi undervisningen er tilrettelagt, så de f.eks. lærer om kundebetjening i Fakta og at sætte varer op i Fakta.

- Vi har elever, der er meget konkret tænkende, og i vores undervisningsforløb kan vi omsætte det, de skal igennem i praktikken, til meget konkrete opgaver, siger Else Starbæk Olsen.

Evalueringsværktøjet indeholder en hel række opgaver – f.eks. en beskrivelse af, hvad man skal gøre, når man sidder i kassen eller arbejder med flaskeautomaten. Alle opgaver er samlet i en opgavebank, og de opgaver, eleven har arbejdet med i praktikken, hentes løbende ind i evalueringsredskabet. På den måde kan underviser, elev og arbejdsgiver sammensætte et forløb og en tilhørende evaluering for hver enkelt elev.

Målet med forløbet og evalueringen af de unges udvikling er ikke, at de absolut skal have en fremtid inden for handel og supermarked, understreger Else Starbæk Olsen.

- De skal blive bevidste om deres egne kompetencer. For nogle betyder det, at de fortsætter, men for nogle betyder det, at de prøver det af, og finder ud af, at det ikke var en succes, og det er lige så godt, siger Else Starbæk Olsen og påpeger, at det selvom opgaver er konkrete og specifikke, så er det som regel helt generelle kompetencer, som eleverne bliver mere bevidste om og kan udvikle, både i skolen og i en ny praktik.

En af eleverne, der gik på forløbet i foråret 2016 er stadig i praktik i Fakta, og det viser, at arbejdsgiveren også får noget ud af forløbet, selvom de unge ikke kan komme ud i erhvervslivet på ordinære vilkår, påpeger Else Starbæk Olsen.  

Arbejdsgiverne giver også udtryk for, at de er glade for det indblik, de får I, hvordan det er at have unge medarbejdere med vanskeligheder ansat, ligesom CSVs undervisere kan hjælpe butikscheferne med at blive klædt på til at tage den svære samtale med medarbejdere.

Jobcenteret er central aktør

Det store tværgående arbejde, som har gjort det muligt at gennemføre projektet, involverer også en vigtig aktør i form af det lokale jobcenter. Det vil typisk være her, at de unge kommer hen, efter de har afsluttet deres STU. Her skal det så afklares, om de skal ud på arbejdsmarkedet til selvforsørgelse, om de skal afklares mod et flexjob eller måske afklares mod forsørgelse i form af pension.

Brobygningsforløbet og særligt evalueringsværktøjet er et vigtigt redskab for den jobkonsulent, der skal hjælpe den enkelte unge videre, og medarbejdere herfra har været med til at give input til udformningen af værktøjet. Jobcenteret har f.eks. ønsket, at der på forsiden af evalueringen er et kort, resume med arbejdsgiverens og undervisernes vurdering af elevens kompetencer, ressourcer og udfordringer.

- Jobcenteret bruger vores praktikevalueringer, og de har brug for meget præcis information. Hvis vi bare skriver en prosatekst om, at vores elev er er sød og rar, og at det gik nogenlunde, og at han er blevet bedre, så vil man spørge: På hvilke områder gik det godt, og hvilke områder var udfordrende? Hvad, helt præcis, er han blevet bedre til og på hvilken måde? siger Else Starbæk Olsen.

For at sikre sammenhængen mellem uddannelse og jobcenter, så er det i forvejen fast praksis, at en af to faste jobkonsulenter deltager i de unges uddannelsessamtaler på 3. år og også nogle gange på 2. år, så de kender både CSV og eleverne, inden de kommer over i jobcenter-regi.

Eleverne giver også udtryk for, at de kan bruge evalueringsredskabet til noget positivt. De har hele tiden mulighed for at følge med i, hvordan de udvikler sig, og alting er konkret og udformet i overblik med tal og farvekoder.

Samme model kan bruges i kantiner

Brobygningsforløbet på Sydfyn er nu i drift. Undervejs er der udviklet undervisningsmateriale og en detaljeret model for, hvordan man kan gennemføre et lignende projekt på et andet fagområde, og det er CSV allerede i gang med.

- Vi er ved at starte et kantinekursus ud fra den samme model, og håbet var, at den skabelon vi arbejder med i Fakta-projektet har et overførselspotentiale. Det mener vi, det har, siger Else Starbæk Olsen.

Andre kommuner kan også lade sig inspirere af arbejdet på Sydfyn. Der er i forbindelse med projektet udarbejdet en kogebog, hvor projektet beskriver fremgangsmåde og giver tips og erfaringer videre.