skole

Nyt Fremfærd-projekt på skoleområdet vil styrke inddragelsen af de professionelles viden

Hvad skal der til for at fremme en tillidsbaseret dialog- og feedbackkultur i skolen? Det sætter Danmarks Lærerforening, BUPL og KL fokus på i nyt Fremfærd-projekt. Skolelederforeningen indgår i projektet som sparringspartner.

Af Irene Aya Schou 19/06/2017

Hvordan kan man styrke den professionelle dialog mellem ledelse og medarbejdere, dialogen mellem medarbejdere og samtidig fremme den enkelte medarbejders oplevelse af involvering og medindflydelse på opgaveløsningen?

Hvordan kan man videreudvikle en kultur, der understøtter såvel undervisning, læring og trivsel som arbejdsmiljø på skolerne?

Det er blandt de spørgsmål, et nyt projekt under Fremfærd Børn tager fat på. Danmarks Lærerforening, BUPL og KL står bag projektet ”Styrket inddragelse af de professionelles viden i skolens udvikling”, hvor Skolelederforeningen indgår som sparringspartner.

Kollegial vidensudveksling

Projektet har til formål at sætte fokus på de processer, der fremmer en tillidsbaseret dialog- og feedbackkultur mellem ledelse og medarbejdere samt medarbejderne imellem om skolens pædagogiske udvikling.

LÆS OGSÅ: Pædagogisk servicetjek giver arbejdsglæde og mindre sygefravær på skole

Det kan være at udvikle en fagprofessionel kultur, der er præget af kollegial vidensudveksling, dialog i teams og dialog med ledelsen om nye udviklingstiltag. Det kan være at skabe en styrket dialog om vision og strategi for skolens udvikling.

- At udvikle løsningerne sammen giver større ejerskab og mere holdbare løsninger, som er nemmere at implementere og skaber højere kvalitet. Det styrker både samhørighed og faglig stolthed. Kort sagt: Der er både energi og innovation i at styrke de fagprofessionelles involvering i og indflydelse på opgaveløsningen, siger Evy Stokholm, der er projektleder for Danmarks Lærerforening.

Erfaringer fra 15 skoler

I denne fase af projektet indgår 15 skoler, der alle har et godt samarbejde og er præget af inddragelse og dialog. Ledere og medarbejdere på de 15 skoler interviewes i fokusgruppeinterviews af en konsulent fra Professionshøjskolen Metropol.

- Vores håb er, at vi gennem interviews med disse skoler kan uddrage eksempler på metoder, praksisser og gode erfaringer med professionelle dialoger, der understøtter involvering, medejerskab, motivation og kvalitet i opgaveløsningen, siger Charlotte Rømer Engel, projektleder for BUPL.

LÆS OGSÅ: Du må ikke blive så faglig, at du mister evnen til at være nysgerrig

I projektets anden fase, som forventes at gå i gang i efteråret, skal metoder, redskaber og tilgange afprøves på fem skoler landet over.

- Disse skoler skal have et ønske om at udvikle de professionelle dialoger mellem ledelse og medarbejdere samt medarbejderne imellem med henblik på at styrke skolens pædagogiske udvikling, lyder det fra Anna Sofie Weigaard Jørgensen, projektleder fra KL.

Metoder afprøves

Afprøvningen vil bestå af både konkrete dialog- og involveringsprocesser, feedback-processer og sparringssamtaler, som skræddersyes i forhold til den enkeltes skoles ønsker og behov.

Erfaringerne fra det samlede afprøvningsforløb dokumenteres i en afsluttende rapport. Projektets resultater tænkes endvidere formidlet og spredt gennem afholdelse af konferencer/workshops og gennem eventuelle korte film.

For alle de implicerede parter giver det god mening at udvikle løsninger sammen.

- Et øget engagement hos medarbejderne understøtter opgaveløsningen og fremmer, at professionernes forskellige kompetencer og viden bringes i spil til gavn for alle elevers undervisning, læring og trivsel. Det er et vigtigt element i skoler og kommuners arbejde med at realisere de politiske mål på den enkelte skole, lyder det fra de tre projektledere.

Vil I være med?

Hvis I som skole er interesseret i at indgå i projektets anden fase, bedes I kontakte Anna Sofie Weigaard Jørgensen, KL, på mail aswj@kl.dk  

I denne fase, som ventes at gå i gang i efteråret, samarbejdes med 5 skoler, der har et ønske om at udvikle de professionelle dialoger mellem ledelse og medarbejdere samt medarbejderne imellem med henblik på at styrke skolens pædagogiske udvikling.

Afprøvningen vil bestå af både konkrete dialog- og involveringsprocesser, feedback-processer og sparringssamtaler, som skræddersyes i forhold til den enkeltes skoles ønsker og behov. Inden igangsættelsen af afprøvningerne gennemføres en baseline-dialog med de 5 deltagende skoler, hvor I får mulighed for at beskrive jeres oplevede udfordringer. Efter afprøvningen gennemføres en evaluerende og opsamlende samtale.

Det vil være chefkonsulent Line Arnmark fra Professionshøjskolen Metropol, der forestår den anden fase af projektet.

Fakta om projektet

Baggrunden:

KORA gennemførte i 2015 en statusrapport om de pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer med den nye folkeskole. Rapporten viser, at der på mange skoler er udfordringer i at implementere nye tiltag, nye opgaver, samarbejdsformer og nye måder at arbejde på, så den enkelte medarbejder oplever at kunne lykkes med sine opgaver.

Self-efficacy:

Projektet tager bl.a. afsæt i studier om professionel kapital og self-efficacy forstået som medarbejderens oplevede mestring af opgaven. Her viser et studie fra 2017, at medarbejderens motivation, engagement og professionelle ansvar styrkes, når følgende forhold er tilstede:

  • Gode relationer, oplevet fællesskab og en veludviklet samarbejdspraksis i forhold til kolleger, elever, ledelse og forældre
  • Gensidig dialog mellem ledelse og medarbejdere, der skaber mening med, ejerskab til og prioritering mellem skolens målsætninger.
  • Inddragende beslutningsstrukturer, dialog og refleksion, der sikrer medarbejdernes involvering i beslutninger, der påvirker deres arbejde

Succeskriterier:

  • At udvikle og indsamle viden om, hvordan man via en styrkelse af professionelle dialoger mellem ledelse og medarbejdere og medarbejdere imellem kan videreudvikle en kultur, der understøtter såvel undervisning, læring og trivsel som arbejdsmiljø på skolerne
  • At indkredse generaliserbar viden om processer, der fremmer, at medarbejderne oplever involvering og medindflydelse på opgaveløsningen i relation til skolens udvikling
  • At få spredt den nye viden til skoler og kommuner i hele landet.