Museet i den åbne skole

”Jeg kan ikke stå nede i natur- og tekniklokalet og folde evolution ud”

Et unikt samarbejde mellem 15 skoler, 15 museer og 15 kommuner skal udvikle modeller for museet som læringsrum. Læs her om erfaringerne fra projekt på Fyn.

Af Irene Aya Schou 18/08/2016

- Det vigtigste for et godt forløb er samarbejdet mellem museumsformidler og lærer. Det samarbejde skal etableres, inden børnene kommer på banen og bygge på gensidig respekt af hinandens fagligheder.

Det siger Mads Nielsen, der er formidlingschef på det naturhistoriske museum Naturama i Svendborg.

Han og resten af museet, der rummer alt fra levende fugleedderkopper til udstoppede isbjørne og hvalskeletter, er med i projekt ”Museet i den åbne skole”, der skal undersøge, hvad der sker med elevernes læring, når de tages ud af klasselokalet og ind på lokale museer.

Ifølge Mads Nielsen kræver et godt læringsforløb for eleverne, at skole og museum mødes på ”begge halvdele” inden projektets start.

- Læreren skal kende museet, men lige så afgørende er det, at museumsformidler kender skolens lokaliteter og ved, hvilken baggrund børnene kommer fra. Børnene kan sagtens mærke, om lærer og museumsperson svinger sammen, siger han.

Bestemmer egen læring

Ørkildskolen i Svendborg er én af de deltagende skoler i det toårige projekt ”Museet i den åbne skole”.

Skolens to 3. klasser havde før sommerferien to undervisningsdage på Naturama. Temaet var evolution - et interessant og udfordrende begreb i forhold til målgrupper, fortæller Anders Stausholm Kühl, natur- og tekniklærer på Ørkildskolen.

- Vi har udvalgt nogle fagbegreber som formering, variation og udbredelse, som eleverne har arbejdet med. De blev udstyret med iPad, og vi havde lavet en hjemmeside, hvor de kunne gå ind og lægge billeder ind og beskrive dyret og fortælle om forskelle i forhold til andre dyr, fortæller han.

Ifølge Anders Stausholm Kühl er styrken ved at inddrage museet som læringsmiljø, at eleverne selv er med til at bestemme, hvordan deres læring foregår.

- De vælger selv, om de vil beskrive en fugl eller en fugleedderkop, og det er interessant at høre, hvad børnene vælger, og hvordan de breder fagbegreber ud, hvor vi som voksne godt kan være lidt låste i, hvad vi mener, at bestemte fagbegreber dækker over.

Undgå sodavandsbesøg

Pædagogisk konsulent ved Svendborg Kommune, Peter Faarup, fremhæver IT og digitale redskaber som den brobygger, der skaber sammenhæng i forløbet både før, under og efter selve museumsbesøget.

- Tidligere endte mange museumsbesøg som såkaldte sodavandsbesøg, hvor eleven fik en oplevelse men ikke nødvendigvis meget læring. Her er det digitale kommet ind i billedet. ”Eleverne bruger digitale logbøger og en læringsportal, så det bliver et mere sammenhængende læringsrum, siger han.

Peter Faarup er selv uddannet lærer og har skrevet masterafhandling om samarbejdet mellem skole og museum. Han mener, at styrken ved at bruge museet som læringsrum er, at viden og begreber lært i klassen bringes over i den ny kontekst på museet.

- Når viden bringes i spil på en ny måde opstår en aha-oplevelse og en spiralformel læringsudvikling. Samtidig inddrager man narrativer. På museet skaber man en fortælling omkring dyrenes udvikling, som man ikke har mulighed for på skolen. Samtidig er selve det at tage på museumsbesøg også en fortælling, siger han.

Natur og tekniklærer Anders Stausholm Kühl ser gerne mange flere museumsbesøg, hvis der vel at mærke sættes den fornødne tid af til forberedelse.

- For mig som lærer giver mødet med engagerede museumsfolk en faglig sparring, som jeg ellers ikke får, siger han.

Tager bedsteforældre med

Naturamas formidlingschef Mads Nielsen ser store perspektiver i projektet, bl.a. at man kommunalt eller nationalt laver aftaler for, hvordan man bruger de enkelte museer i lokalsamfundet.

- På den måde bliver det en del af skolerne årsplan med faste undervisningsforløb f.eks. i 3., 6. og 9. klasse. Det vil gøre, at vi som museum ved, hvad vi får af opgaver i løbet af året og kan opkvalificere os, siger han.

Faste skoleaftaler giver med andre ord flere ”kunder i butikken” Men det handler også om kulturopdragelse og almen dannelse.

- Når børnene kommer hjem fra museet og fortæller om besøget, oplever vi, at de ugen efter står med forældre eller bedsteforældre og gerne vil fortælle om det, siger Mads Nielsen.  

Edderkopper på Skansen

Næste skridt i samarbejdet mellem Naturama og Ørkildskolen er, at eleverne, der nu går i 4. klasse, skal ned på græsningsoverdrevet Skansen ved Svendborg og kigge nærmere på det sydfynske dyreliv bl.a. lokale arter som digesvalen, hasselmus, gul engmyre, klokkefrøen og tunneledderkopper.

Tunneledderkoppen siges ikke at have udviklet sig nævneværdigt i over 150 million år og være ældre end dinosauren.  

Anders Stausholm Kühl er begejstret for samarbejdet med Naturama.

- Jeg kunne ikke stå nede i natur- og tekniklokalet og folde evolution ud på den måde, som vi nu kan, og jeg kunne slet ikke få eleverne til at være så produktive, siger han.

Projekt ”Museet i den åbne skole” er perfekt timet i forhold til de nye læringskrav, som skolereformen stiller om at åbne skolen mere op for det omgivne samfund.

Forskere følger projektet

Projektet er forankret på HEART – Herning Museum of Contemporary Art, og finansieret af Kulturstyrelsen, A.P. Møller Fonden, HistorieLab, SkoletjenesteNetværk og Skoletjenesten på Sjælland.

Til projektet er tilknyttet en forskergruppe bestående af to forskere, der skal beskrive, analysere og formidle resultaterne af alle 15 projektet – dog med særlig fokus på fire af casene.

Projektet vil resultere i en praksismanual – en kogebog for hvordan man etablerer den slags læringsaktiviteter – samt en forskningsrapport.

Projektleder Marie Festersen Andersen fortæller, at de 15 projekter netop nu er ved at færdiggøre de læringsforløb, som de har været i gang med at udvikle.

- Og vi er fra centralt hold ved at samle op på de mange forskellige erfaringer. Det fulde overblik over resultaterne får vi i løbet af dette efterår, siger hun.

Eksempel på 3-klasse elevers observationer fra Naturama
Eksempel på 3-klasse elevers observationer fra Naturama
Gode råd fra projektet i Svendborg

Et godt læringsforløb for elever støttes af:

  • Sammenhæng i forløbet, både før, under og efter
  • Digitale hjælpemidler som logbog og hjemmeside
  • Godt samarbejde mellem lærer og museumsformidler
  • Sammenhæng i fagbegreber specielt i naturfag: Det er disse fem begreber, vi arbejder med
  • Tid til forberedelse. Kommune og skoleledelse skal prioritere samarbejdet
  • Et godt autentisk museumsmiljø, hvor museumsformidler har frie hænder og ikke tror, at han eller hun skal undervise, som det ville foregå på en skole.
  • Brug den narrative tankegang og byg museumsbesøget op som en fortælling om at tage ud, være et fremmed sted og kommer hjem.
Om "Museet i den åbne skole"
  • Projektet er et samarbejdsprojekt mellem museer, lokale skoler og kommuner landet over. 
  • Målet er at undersøge, hvad der sker med elevernes læring, når de tages ud af klasseværelset og ind på lokale museer og skabe nye eksemplariske læringsaktiviteter.
  • Museet i den åbne skole har udgangspunkt i HEART - Herning Museum of Contemporary Art - og løber frem til den 1. december 2016. 
  • Museer og skoler får 30.000 kroner hver som de kan bruge til materialer, transport eller til f.eks. at købe lærerne fri. 
  • De 15 delprojekter er lige så forskellige som behovene hos skoler, museer og ikke mindst kommuner, der er tredje part i samarbejdet.
  • I Ladby på Fyn er det f.eks. et vikingeskib, der bliver sat i spil. På Struer Museum gælder det om at finde B&O Ånden. I Morslands Historiske Museum er der skattejagt for indskolingselever, i Krydsfelt Skive lægger man op til matematik i en gammel købmandshandel og på HEART skal eleverne ud og opdage nye sider af området omkring kunstmuseet hjulpet digitalt på vej.