Når eleverne skal til tjek hos sundhedsplejersken på skolen skal forældrene give deres samtykke til, at det må ske. Det står i sundhedsloven. Men at samle 28 samtykker fra forældre i en klasse ind er ikke ligetil. Derfor prøvede Fredensborg Kommune et frikommuneforsøg af, hvor den fik forældrenes samtykke én gang, og så kunne sundhedsplejerskerne ellers bare hente børnene i klassen resten af skoletiden, når det drejede sig om sundhedsplejens generelle tilbud. Hvis et barn tilbydes ekstra samtale, skal der fortsat indhentes et samtykke til dette.

- Vi har meldt et serviceniveau ud på skolerne, der betyder, at vi tilbyder børnene undersøgelse og sundhedssamtale på forskellige årgange. Hver gang en sundhedsplejerske skulle ind og se en klasse, så skulle vi hente samtykke fra samtlige forældre, og det er jo rigtig tungt, siger Charlotte Westerlin Nielsen, der er leder af sundhedsplejen i Fredensborg Kommune, om baggrunden for at starte frikommuneforsøget.

Sparede ressourcer

Det forsøg blev en stor succes. Hverdagen er blevet nemmere for sundhedsplejerskerne, og forældrene har taget rigtig godt imod det. Faktisk er det svært at finde noget dårligt at sige om forsøget, hvis man spørger de involverede selv.

- Det er en kæmpe lettelse for os, og vi sparer en masse ressourcer på det. Men når jeg sidder over for forældrene, så synes de også, det er en lettelse, for i hverdagen kan de hurtigt glemme at give samtykket. Det er jo ikke, fordi de ikke vil, men så er mailen røget ned i bunken, og så glemmer de det, siger Line Zimsen Heerwagen, der er sundhedsplejerske i Fredensborg Kommune.

Hun prøvede før i tiden at henvende sig til forældrene over Skoleintra, hvor hun skrev til forældrene, at deres barn havde en papirseddel med hjem i tasken, som de skulle udfylde og sende med barnet tilbage til skolen, hvor læreren så ville indsamle dem.

- Tidligere skulle vi have alle de her papirsedler samlet sammen, og så skulle vi op på rådhuset med dem, og have dem scannet ind i journalerne og skrive et lille notat om, at der var givet samtykke. Så der var rigtig, rigtig meget administrativt arbejde omkring samtykker, siger Line Zimsen Heerwagen.

Alle børn bliver set

Tidligere var arbejdsgangene altså noget tungere, og hvis samtykket ikke var i orden, kunne børnene ikke blive set af sundhedsplejersken samme dag som alle klassekammeraterne.

- Hvis vi ikke fik samtykket, så kunne der jo godt stå nogle børn, som ikke blev set. Og de bliver kede af det, når de står tilbage, og resten af eleverne har været der, siger Line Zimsen Heerwagen.

Samtidig kan det også ramme børn, som måske i højere grad har brug for at komme til sundhedsplejerske.

- Nogle gange var dem, vi måtte sortere fra, børn med særlige behov, fordi de forældre måske heller ikke er de hurtigste til at få givet samtykke. De skal nogle gange have lidt mere hjælp til de administrative ting. Det er jo sørgeligt, hvis det er de børn, der har allermest behov for det, som vi ikke får set. Eller det er i hvert fald et kæmpe arbejde at få dem set, siger Charlotte Westerlin Nielsen.

Når samtykket først er givet, kan det godt slettes igen, og forældrene får også altid information om, hvornår og hvorfor børnene skal til sundhedsplejerske.

- Man kan altid trække det tilbage igen. Det er jo helt ok, hvis man vil det, eller man vil sætte det på pause , siger Line Zimsen Heerwagen.

Forsøget har ikke kørt så længe, at sundhedsplejerskerne endnu har nået at se, hvordan det fungerer på alle årgange.

- Vi har fået samtykket på børnene i børnehaveklassen, og så ser vi dem igen i 1. klasse, og der ser vi gevinsten første gang, siger Charlotte Westerlin Nielsen.

Blandt andre Fredericia og Gentofte kommuner har lavet samme frikommuneforsøg, det er nemlig sådan, at når først én kommune har fået lov til at sætte et forsøg i gang, kan de andre frikommuner også lave det samme forsøg. Forsøget kører indtil sommeren 2017, hvor det bliver afgjort, om det er et af de forsøg, der bliver gjort permanente, og om sundhedsplejerskerne i Fredensborg Kommune kan blive ved med at arbejde på den måde.