Udsyn i udskolingen

Folkemøde

Folkemøde: Hvordan får vi mere udsyn i udskolingen?

De gode erfaringer, der er skabt i forbindelse med Fremfærd-projektet "Udsyn i Udskolingen" skal ud i kommunerne og på de enkelte skoler, lød det fra KL og Danmarks Lærerforening under Folkemødet.

Af Irene Aya Schou 14/06/2017
DLF,
Fremfærd,
KL

Unges uddannelsesvalg var til debat på Folkemødet, da Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og Arne Eggert, udviklingsdirektør i KL, torsdag debatterede emnet.

Udgangspunktet for diskussionen er Fremfærd-projektet ”Udsyn i udskolingen” - et projekt, der handler om, hvordan elever i folkeskolens udskoling udvider deres perspektiver på uddannelse gennem personlig udforskning af job og uddannelse.

Under debatten sagde Anders Bondo Christensen bl.a., at projektet har været så stor en succes, at det nu er afgørende, at det bliver bredt ud til skoler over hele landet.

- Hvordan får vi det formidlet? Det er vi nødt til at diskutere med hinanden. Der er en enorm kamp om dagsordenen. Der er 10.000 projekter, der vælter ned over den danske folkeskole hvert eneste skoleår. Hvordan sikrer vi, at lige præcis dette projekt bliver en del af den ændring af praksis ude i dagligdagen i skolen? sagde han.

For Arne Eggert og KL er det vigtigt, at virksomhederne og Danmark som samfund i fremtiden kan få den arbejdskraft, der er behov for. 

- Vi kan se, at vi kommer til at mangle faglærte. Vi kan se, at frafaldet på erhvervsuddannelserne er enorm stort. Derfor er dette projekt vigtigt. Den viden, der er skabt, skal ud i kommunerne. Vi skal vise, at det er en god forretning at investere i det her, sagde han på Folkemødet.

Forsker: Perspektivskifte er nødvendigt

Også lektor ved VIA University College, Bo Klindt Poulsen, og UU-vejleder i Bornholms Regionskommune, Marie Anker Jackson, deltog i debatten.

Bo Klindt Poulsen er tilknyttet projekt "Udsyn i Udskolingen" som forsker og i gang med en ph.d., der ser nærmere på, hvordan skoleelever får det allerbedste grundlag for at vælge en ungdomsuddannelse.

Han pegede på, at projektet er med til at give en ny forståelse af karrierelæringsbegrebet, hvor fokus går fra valg til læring. 

- Der er brug for et perspektivskifte i måden, vi tænker aktiviteter på, aktiviteter der understøtter elevernes uddannelsesvalg. Et perspektivskifte, hvor fokus er på at sætte læringsfællesskaber op for eleverne, så de bedre forstår sig selv i verden og får indsigt i sig selv og det, der motiverer dem, sagde han.

Marie Anker Jackson, UU-vejleder i Bornholms Regionskommune og tovholder på den bornholmske del af projektet, er enig i nødvendigheden af dette perspektivskifte.

Hun mener, der skal afsættes tid og ressourcer på skolerne, hvis projektet skal videreføres.

- Og så skal UU have en koordinerende rolle. Det, der blev styrken på Bornholm, var, at vi i UU én gang om måneden holdt møder med lærerne, skolelederne, virksomhedsledere og Campus Bornholm. Denne kommunikation var utrolig vigtig, sagde hun.

De fire debattører er enige om, at projekt Udsyn i Udskoling bl.a. har bidraget til, at de unge har fået en mere positiv holdning til erhvervsskolerne. 

De seneste tal fra Bornholm viser, at over 33 procent af de unge, der afslutter 9. og 10 klasse i år har valgt en erhvervsuddannelse som første prioritet. Normalt ligger det tal på omkring 25 procent. 

Alligevel slog forsker Bo Klindt Poulsen fast, at hovedmålet med projektet ikke er at få flere unge på erhvervsskolerne.

- Det er et fint biprodukt, men vi skal gøre det, fordi det er godt for de unge og godt for vores skolesystem. Som en elev i 7. klasse sagde: 'Når jeg skal være advokat, er det godt at have været på en erhvervsskole, for jeg skal jo også forsvare folk, som f.eks er smede.'

Læs mere om "Udsyn i udskolingen her.