Udsyn i udskolingen

spredning

7 svar fra forskeren: Derfor giver forskningscirkler bedre spredning af viden

Er forskningscirkler vejen til bedre resultater? Hvilken forskel giver det at inddrage forskere? Og gør cirkelarbejdet det nemmere at bryde vaner? Forskningsfaglig leder Rie Thomsen giver svarene.

Af Irene Aya Schou 08/08/2017
Fremfærd

Hvad betyder forskningscirkler for spredningen af viden?

Organiseringsformen har betydning for spredningen af viden. Der er mange involveret, når man arbejder med forskningscirkler og stor fokus på videreformidling. Desuden er der i forskningscirklen en ambition om at generere ny viden.

Som forskere er vi desuden forpligtet til at formidle vores forskning. Når projektet er slut, er det stadig en del af min forskningsmæssige bagage, som jeg via min ansættelse på et universitet er forpligtet på at formidle både nationalt og internationalt. Det har en betydning for projektets levetid.

Undervejs i Udsyn i Udskolingen havde vi desuden løbende dialog med målgruppen. Vi holdt bl.a. en læringsdag, hvor de involverede skoler fik lov at invitere gæster med. Ved at få målgruppen til at problematisere det, man er i gang med, inden projektet er slut, har man mulighed for at tage højde for det i ens analyse. Måske stiller nogle fra målgruppen et spørgsmål, hvor man tænker: "Det er interessant. Når vi skal kigge på empirien, skal vi lige have den vinkel med." Det betyder, at man kan få en forskning, hvor man kan kommunikere resultaterne på en måde, der er relevant for modtageren, fordi dialogen allerede er indledt, inden resultaterne foreligger.

Hvordan er det gået med at sprede resultaterne fra projekt Udsyn i Udskolingen?

Spredningen er gået over al forventning. En stor del af formidlingen er nærmest sket af sig selv, fordi der har været meget stor interesse for at høre om projektet. Rigtig mange har kontaktet os og bedt os om at komme ud til dem på konferencer og personale- og udviklingsdage. Vi har faktisk ikke lavet nogen markedsføring udover publiceringen af rapporten og en efterfølgende bog og en afslutningskonference. Og så spiller det selvfølgelig ind, at projektet havde nogle gode resultater. Det er altafgørende.

LÆS OGSÅ Forskningscirkler baner vej for holdbare forandringsprocesser og spredning der virker

Hvad er forskellen på forskningscirkler og andre former for kompetenceudvikling?

Forskningscirkler forudsætter, at man samtænker forskning, kompetenceudvikling og udviklingsarbejde. Der er masser af projekter, der skaber udvikling og kompetenceudvikling til den enkelte medarbejder eller til organisationen, men som ikke har som formål at producere generel viden, der kan anvendes andre steder. Det er en udfordring og stiller store krav til forskningslederen - men også til deltagerne.

Hvad har arbejdet med forskningscirkler betydet for de gode resultater, der er kommet ud af projekt Udsyn i Udskolingen?

Jeg tror, det har haft stor betydning, men sammenhængen mellem forskningsform og udviklingsresultater er ikke undersøgt videnskabeligt, så mit svar må bero på en vurdering. Men det, jeg har iagttaget, er, at de fagprofessionelle - i dette tilfælde lærerne - i kraft af forskningscirklen får et rum til at reflektere over deres praksis samtidig med, at de er i gang med deres udviklingsarbejde.

De får adgang til forskningsmæssig viden og andres erfaringer og kan overveje, om de på baggrund af den viden vil justere deres egen praksis. På den måde accelererer og forankrer man udviklingsprocessen. Samtidig skal man huske, at projektet bygger på karrierelæringsteorier. Og det kan jo lige så vel være, at det overvejende er det perspektivskifte i forhold til valg og læring, der har bidraget til resultatet. Men noget af det, som deltagerne gentagne gange vender tilbage til, er, at de synes, at cirklerne har bidraget til en stærkere forandring af praksis og en mere langvarig implementering.

Man ved fra forskningen, at jo mere, deltagerne er involveret i processen, jo højere er deres udbytte. Og involvering er netop én af de ting, forskningscirklerne er gode til.

Er der brug for mere viden om sammenhængen mellem forskningsform og resultater?

Ja, i høj grad. Man bruger i Danmark mange ressourcer på forskning, udviklingsarbejde og kompetenceudvikling, og det kunne være spændende at undersøge, om man får en bedre udnyttelse af ressourcerne ved at tænke de processer samlet i stedet for at tænke dem som, at de foregår hver for sig.

Jeg synes, vi er lykkedes med at lave forskning af høj kvalitet i Udsyn i Udskolingen. Men måske kan man involvere deltagerne endnu mere f.eks. i analysearbejdet og i drøftelsen af resultaterne, før de publiceres. Det kunne jeg godt tænke mig at afprøve. De fagprofessionelle skal ikke ende som forskere, men jeg er sikker på, at det ville have givet dem en ekstra dimension i forhold til deres egen kompetenceudvikling f.eks. i forhold til at lave evalueringer, hvis de havde været inddraget yderligere.

Hvordan brugte i cirklerne til at bryde vaner og ændre adfærd?

For at ændre en vane, skal man først få øje på den og diskutere, om det er en god eller dårlig vane. I cirklerne brugte vi meget tid på at diskutere forskellen på valg og læring altså hele problemstillingen om at skifte perspektiv.

Hvad sker der, hvis vi ændrer på vanen med hele tiden at have fokus på elevernes valg frem for læring? Hvad sker der for lærerne? Hvad sker der for eleverne? Vi vidste ikke, hvad der ville ske. Det kunne være, at børnene blev endnu mere forvirrede. Det er svært at bryde vaner, for forandringer ligger i det, der sker i hverdagen, ikke i et nedskrevet papir. Så når vi taler om det, der sker i hverdagen, hvilket vi gør i cirklerne, får vi øje på, hvor vanen tager over igen. Dermed fastholder vi forandringen. Vi diskuterede bl.a., hvordan vi kommunikerede dette perspektivskifte til vores samarbejdspartnere f.eks. overlægen ude på sygehuset.

Hvilke resultater glæder du dig mest over i dette projekt?

Som forsker har det været spændende at undersøge: Hvad kommer der ud af dette perspektivskifte, både for lærerne og for eleverne? Kan vi få aktiviteterne i udskolingen til at give mening på en anden måde, når det ikke handler om valg, men om læring?

Tidligere var det nemt for en elev at sige: "Jeg skal i gymnasiet, så det er ikke relevant med et besøg på en erhvervsskole." Her er ét af de helt store resultater, at de elever, der har ændret deres syn på erhvervsuddannelserne, har ændret det til et mere positivt syn. Det viser, at aktiviteter har nogle lærings- og dannelsesmæssige potentialer i sig i forhold til at opnå viden om vores arbejdsmarked, vores uddannelsessystem og viden os sig selv. Det afgørende er ikke, om flere vælger en erhvervsuddannelse. Det bliver spændende på sigt at følge. Det afgørende i vores optik er, at flere har fået en positiv opfattelse af de uddannelsestilbud, de har.

Om Rie Thomsen
  • Ph.d. i karrierevejledning og lektor ved DPU, Aarhus Universitet
  • Forskningsfaglig leder på projekt Udsyn i Udskolingen
Om Projekt Udsyn i Udskolingen
  • Et forsøgs- og udviklingsprojekt i folkeskolens overbygning, 7. til 9. klasse. Det består af 13 konkrete projektet landet over.
  • Formålet er at give forældre og elever større viden om de mange uddannelsesmuligheder, der findes, og konkret indsigt i, hvad man laver på en erhvervsskole og i forskellige virksomheder, så de unge ikke automatisk vælger gymnasiet.

  • Fælles for alle projekter er fokus på gode samarbejdsrelationer mellem folkeskoler, UU-vejledere, erhvervsskoler og erhvervsliv. Desuden skal eleverne lære at reflektere over egne oplevelser.

  • Baggrunden for projektet er, at uddannelsesvejledning i dag primært er skolens og den enkelte familie ansvar, idet kun ca. 20 procent af de unge, der ikke vurderes uddannelsesparate, får vejledning gennem kommunens UU-vejledere.

  • Projektet er støttet af Fremfærd Børn og gennemføres i samarbejde mellem KL, Danmarks Lærerforening, Aarhus Universitet og University College (VIA).

  • Læs mere om projektet på siden Udsyn i Udskolingen