De digitale medier giver mange nye muligheder for at arbejde kreativt med børn, hvis man bruger medierne rigtigt, mener man i Vejle Kommune. Her har de haft fokus på emnet med projektet ”Digitalt – det er for børn”. I fællesskab med Videnscenter for Integration (VIFIN) og forskere støttet af BUPL’s udviklingspulje har kommunens dagtilbud udviklet en række metoder til at skabe leg og koncentration ved hjælp af digitale medier.

- Vi vil gerne vise, hvordan digitale medier kan bruges til andet end at sidde for sig selv og spille spil på en iPad, forklarer Jacob Knudsen, der er udviklingskonsulent i VIFIN.

LÆS OGSÅ: Her bliver dagtilbud til digitale laboratorier

Konkret har man i kommunen blandt andet lavet såkaldte ”sanserum”, hvor man bruger projektorer og fysiske elementer til at skabe et særligt rum. Man har benyttet ”familien Robot” til at give børnene succeshistorier, og man har brugt forskellige apps, der får børnene til at interagere med den fysiske verden. 

Sanserummet i Paddehatten

I den integrerede institution Paddehatten har de skabt et ganske simpelt ”sanserum”. Rummet består af en projektor samt noget chiffon-stof, som de har hængt op. Stoffet bruger de til at skabe en 3D-effekt. For eksempel ved at projektere fisk op på stoffet, så det ser ud som, at de er i forgrunden, mens vand bliver projekteret på væggen bagved. Stoffet bliver også brugt til, at børnene kan lægge sig ned i det som en slags puppe, så det virker som om, at de eksempelvis har fisk rundt om sig.

Sanserummet i Paddehatten

Chiffon-stoffet skaber en 3D-effekt i Paddehattens sanserum. 

- Sanserummet er med til at skabe ro blandt børnene, fordi de er optagede af sanseindtrykkene. Desuden er det også noget, som skaber fællesskab, fordi børnene får en fælles oplevelse, mener Malene Skjærris, souschef i Paddehatten.    

Pædagogerne finder løbende på nye måder at bruge sanserummet på. For eksempel har de fundet på en leg med en sommerfugl, hvor børnene starter i sanserummet med at forsøge at fange billedet af en sommerfugl, som pædagogerne projekterer med en håndholdt projektor. Sommerfuglen flyver i løbet af legen ud af sanserummet og rundt i resten af børnehaven, indtil de når en bestemt dør. Der åbner børnene en dør, så sommerfuglen kan slippe ud.

- Pædagogens rolle er at være en del af børnenes leg. Man skal være nysgerrig og turde slippe kontrollen lidt, fortæller Malene Skjærris.

Uden for sanserummet foregår den digitale leg også. For eksempel laver de i en leg, hvor børnene sidder på rækker og forestiller sig, at de kører i en bus. Så vælger de selv, hvor de vil ”køre hen”. For eksempel til Afrika – så finder pædagogen en video fra Afrika, som han eller hun viser med en projektor. Pædagogerne er derfor også en vigtig del af børnenes digitale leg, og den rolle kan Malene Skjærris godt lide:

- Det giver mig frihed til at være nærværende for børnene, og det ser jeg som kernen i mit arbejde, fortæller hun.

Busleg

Børnene sidder på række og forestiller sig, at de kører bus.

Hun oplever, at både forældre og pædagoger har taget godt imod det digitale. De var ellers bekymrede for, at forældrene ville være skeptiske over for det.

- Vi ønskede ikke, at forældrene skulle tro, at vi brugte de digitale medier som en slags barnepige for børnene. Den problemstilling løste vi ved at planlægge de digitale lege til ofte at ligge i ydertimerne, så forældrene kan se, hvad der foregår, når de henter børnene.

Paddehatten har desuden det dogme, at der altid skal være bevægelse som en del af det digitale, så det ikke bliver stillestående.

Digital inklusion i Mælkevejen

I børnehuset Mælkevejen har man også skabt et sanserum. Her bruger man det dog lidt anderledes end i Paddehatten. Blandt andet har de et stort fokus på, hvordan rummet kan komme de mere udsatte børn til gavn.

- Vores sanserum er indrettet meget simpelt med mørklægningsgardiner, en projektor og lamper, der kan spille musik. Vi sørger også for, at vi aldrig har mere end ti børn i rummet. Det gør det til et roligt og afslappende rum for børnene, forklarer pædagog i Mælkevejen Line Møller.

I den afslappede atmosfære får for eksempel børn, der er angst for berøring eller ikke bryder sig om at være i centrum, mulighed for at udvikle sig ifølge Line Møller.

Det kan ske ved, at man projekterer et billede at et bestemt barn rundt på børnene, der er iført hvide T-shirts. Så skal børnene fortælle lidt om det barn, som de har et billede af på T-shirten. På den måde er barnet på billedet ”i centrum” uden fysisk at være i centrum, hvilket kan gøre det nemmere for de børn, der normalt har det svært i sådan en situation.

Angst for berøring forsøger de at overvinde ved at lave ”børnemassage” i sanserummet. Så vender de langsomt børnene til at blive berørt, hvilket kunne være svært i større, mere hektiske rum ifølge Line Møller.

Metoder som disse har pædagogerne selv udviklet:

- For os pædagoger gælder det om at bruge fantasien. Vi deler vores erfaringer med hinanden gennem en bog, hvor vi skriver vores eksperimenter og tilgange ned, fortæller Line Møller.

Familien Robot i Søndermarkens Børnehus

Inklusionen er også et vigtig element i Søndermarkens Børnehus’ digitale indsats. Her har man dog et andet særligt redskab: en robotfamilie. Børnene skal blandt andet samarbejde om at tegne streger, som robotterne så automatisk kan følge.

I videoen nedenfor kan du se en musikalsk forklaring fra VIFIN på, hvordan robotterne fungerer. Artiklen fortsætter.

Lisbeth Møller Mortensen, pædagog i Søndermarkens Børnehus, fortæller, at man blandt andet bruger robotterne til at skabe succeshistorier for børnene.

- Vi lader nogle af de lidt ældre børn, som måske normalt ikke kommer så meget på banen, instruere de mindre børn i, hvordan man bruger robotterne. På den måde får de en succeshistorie – de oplever, at de lykkes med noget, forklarer hun.

De andre børn får ligeledes en succeshistorie gennem robotterne, fordi de oplever det som en sjov leg.

Robotter i Søndermarkens Børnehus

Børnene samarbejder om at få robotter til at følge stregerne. 

Lederen i Søndermarkens Børnehus, Britta Troelsen, fortæller desuden, at samarbejdet om at få robotterne til at gå på en bestemt måde er med til at give børnene en ny måde at tænke på:

- Det er et meget logisk og næsten matematisk samarbejde, som børnene får ved at bruge robotterne, fortæller hun.

Artiklens billeder er fra Paddehatten i Vejle og fra Søndermarkens Børnehus.