Hvordan kan det være, at forældrene ikke synes, at vi er fagligt dygtige, når vi selv synes, at vi gør et godt stykke arbejde? Hvad er det for en viden, vi ikke får delt?

Det var denne undren, der startede det hele i Børnehuset Hyldespjældet i Albertslund Kommune, en lille institution for godt 40 vuggestue- og børnehavebørn i et boligområde i den nordlige del af kommunen.

Børnehuset Hyldespjældet havde fået lavet en brugertilfredshedsundersøgelse, der viste, at forældrenes tilfredshed med det pædagogiske arbejde lå lidt lavt sammenlignet med andre institutioner i kommunen.

Bl.a. havde forældrene svært ved at se, at der var struktur på arbejdet, når børnene ikke var organiseret i faste stuer, men blev opdelt på tværs i spisehold, fordybelsesgrupper og andre grupper. Samtidig mente mange forældre, at personalet ikke håndterede konflikter mellem børn, når der ikke var nogen, der skældte ud og sagde: ”Kan I så holde op”.

- Det var ikke fordi, vi ikke så konflikten eller ikke havde en struktur. Vi håndterede det bare på en anden måde, som vi ikke formåede at formidle til forældrene, siger Puk Borup, der er pædagog i Børnehuset Hyldespjældet.

Pædagoger handler intuitivt

Det blev startskuddet til en proces om faglig identitet og pædagogik, hvor der blev delt og diskuteret i mindre teams: Hvorfor gør vi, som vi gør? Hvilken viden får vi ikke formidlet? Hvorfor opleves institutionen som kaotisk?

- Som pædagoger bruger vi meget vores intuition og følelser. Så når folk spørger: Hvorfor gør I det, må man lige stoppe op og tænke. Ja, hvorfor gør vi det. Vi havde brug for at få sprogliggjort vores viden og sætte ord på vores faglighed, siger Puk Borup.

For leder Judithe Nielsen blev forældreundersøgelsen den brændende platform, der ruskede op i gamle vaner og bevidstgjorde ledere og medarbejdere om, hvad det egentlig er, de bruger deres tid på.

- Vi holdt mange møder, hvor vi snakkede om pædagogik og stillede hinanden det grundlæggende spørgsmål: Er vi ikke fagligt dygtige, eller handler det om noget andet? Vi mente selv, det handlede om, at vi ikke var tydelige nok. Derfor begyndte vi at bombardere forældrene med dokumentation både på opslagstavler, i bøger og på vores hjemmeside for at vise, at vi er faglige. Det kunne være, at vi skrev på tavlen, at vi var på legepladsen men vi skrev også, hvad vi lavede på legepladsen, og hvad det gavner, siger hun.  

Små fremskridt skal dokumenteres

I løbet af processen har personalet fået en tydeligere pædagogisk retning og er blevet meget opmærksom på, hvilken rolle dokumentation spiller – og hvad det er, der er vigtigt at dokumentere. F.eks. vil institutionen gerne vise de små fremskridt, børnene gør og oplever i hverdagen.

- Det kan være, at Ida nu kan lyne jakken, eller at Peter kan kravle op ad bakken, hvilket han ikke kunne i sidste uge, siger Puk Borup.

Efter en periode, hvor forældrene med lederens ord er blevet ”bombarderet” med dokumentation, er niveauet nu faldet til et mere passende leje. For det kan være svært at være nærværende, når man samtidig hele tiden skal tage billeder eller på anden vis dokumentere sin indsats. 

Og så er man begyndt at tage nye virksomme midler i brug i Børnehuset Hyldespjældet bl.a. video, der f.eks. er godt til at dokumentere over for forældre, at et barn leger godt med andre børn og ikke er så isoleret, som mor eller far tror.

- Vi har også brugt video til intern læring på en Pædagogisk Lørdag til at snakke om børns sprogudvikling. Jeg blev selv overrasket over at se en video, hvor jeg snakker med et børnehavebarn. Her blev jeg pludselig opmærksom på noget, jeg ikke havde været opmærksom på før, siger Judithe Nielsen.

Glade forældre

Blandt forældrene, især i forældrebestyrelsen, er der blevet lagt mærke til den nye bevidste dokumentationsstrategi. ”Hold da op. Det er utroligt, så meget I gør for vores børn,” lyder det blandt andet.

- Forældrene kommer og siger, at de er glade for, at deres børn går her på institutionen. Tidligere kom der forældre ind på kontoret og var sure over, at deres barns hue var blevet væk, eller at deres barn aldrig kom på tur. Det ser vi ikke mere. Jeg tror, at når forældrene kan mærke, at deres barn er glad for at gå her, og de selv er trygge ved den pædagogiske linje, så er de også ligeglade med, at huen er blevet væk, siger Judithe Nielsen.

Også nyansatte, vikarer og afløsere nyder godt af den nye synlige faglighed. Fra første dag gennemgår de en såkaldt onbording plan, der udover en række faste møder indebærer, at de kobles på en erfaren pædagog.

- På den måde lærer de hurtigt, hvad det er for en pædagogisk retning, vi har, siger Judithe Nielsen.

Ifølge Puk Borup er det pædagogiske personale blevet stærkere som gruppe ved at arbejde bevidst med at skulle dokumentere deres arbejde.

- Vi er blevet bedre til at italesætte vores faglighed over for hinanden. Og vi er blevet bedre til at vise andre, at vi er faglige. Ens arbejde skal gerne give mening, og det gør det kun, når man ved, hvorfor man gør, som man gør, siger hun.