To og et halvt år før den fysiske sammenlægning startede to daginstitutioner i Holstebro sammenlægningsprocessen. De fik blandt andet fælles ledelse, lavede jobrotation og tog på internater. Alt sammen noget, der skulle forberede dem på sammenlægningen, der endelig skete da den nye fælles institution Filosoffen stod færdig i 2017.

Det kan lyde som en lang proces, men den grundige forberedelse har vist sig meget nyttig.

- Det har betydet meget, at vi startede sammenlægningsprocessen så tidligt. Det har været en fordel for os, at personalet kendte hinanden rigtig godt, siger Susanne Eg, der er leder i daginstitutionen Filosoffen.

- Vi var meget opmærksomme på også, at få dem mixet i forskellige konstellationer hver gang. Vi var også dybt nede i, hvordan vi sammensatte teams, der har været tænkt mange tanker om det, siger Jette Stenger Føhns, der er pædagogisk leder.

Hun og resten af ledelsen valgte blandt andet at hyre en konsulent tidligt i forløbet, der skulle klæde dem alle på til de mange forandringer, sammenlægningen ville give. Konsulenten arbejdede med medarbejderne af to omgange, hvor den ene gang handlede om, at de skulle arbejde med dem selv, og den anden gang handlede om den coachende samtale.

- Det, at ledelsen besluttede sig for at kaste nogle kroner i det og hyre en konsulent, har hjulpet os meget. Man kan ikke selv styre det, siger pædagog i Filosoffen Margitt Rosengreen Jensen og hendes kollega Karina Kristensen supplerer:

- Konsulenten var tovholder og har hjulpet os med at finde den røde tråd i det.

Alle forandringer starter med dig selv

I forberedelsen på forandringen arbejdede personalet meget med at ”finde sig selv”. Allerede på en pædagogisk lørdag et par måneder efter den første sammenlægning fandt de sammen frem til værdier, der var vigtige for dem i deres arbejde med børnene. Først skulle de individuelt finde frem til egne værdier, og bagefter skulle de blive enige om fem værdier i grupper.

- En sjov og god oplevelse var, at det stort set var de samme værdiord, der kom fra hver gruppe. De fem vi skulle plukke ud, var vi ret enige om, og ingen gik derfra og følte, at de ikke var blevet hørt. Måske skulle man give sig lidt på et punkt, men så fik man noget på et andet, siger Karina Kristensen.

På internaterne fik de også fokus på, hvad de hver især kunne byde ind med i det daglige arbejde. Det gav mange gode overvejelser for hver enkelt medarbejder, at de skulle finde ud af, hvad de egentlig selv står for.

- Den vigtigste ting, vi hver især har at byde ind med, er os selv og vores viden og vores kunnen. Så fra starten tog vi udgangspunkt i hver enkelt. Vi arbejdede med spørgsmål som ”hvem er jeg?” og ”hvad er jeg god til?” Siger Margitt Rosengreen Jensen.

Det gav dem alle en fornemmelse af, at de er vigtige for at skabe en god hverdag i Filosoffen.

- Vi fik et lille boost, hvor vi blev opprioriteret som de fagpersoner, vi er. Og det fik vi alle sammen. Det skete i mødet med mig selv, hvor jeg skulle forberede mig, og det var også i mødet med mine kolleger, hvor vi blev guidet ud i forskellige opgaver, siger Margitt Rosengreen Jensen.

En ting, medarbejderne lægger stor vægt på, at de fik ud af internaterne, er, at når der sker forandringer, er det enkelte individ nødt til at tage ansvar for, at forandringerne bliver så gode som mulige.

- Jeg har lært, at jeg skal tage udgangspunkt i mig selv, så jeg har tænkt, at jeg må finde en anden tilgang til det, der tidligere var svært eller til det nye, jeg møder, der er svært. Det giver en anden stemning. Jeg har ikke en forventning om, at kollegerne skal gøre noget andet. Det er mig, der skal gøre noget andet. Den tankegang tror jeg, er rigtig sund for et arbejdsfællesskab, siger Margitt Rosengreen Jensen.

Læs også: Daginstitution blev designet med hjælp fra medarbejderne

Medarbejderne i Filosoffen fik meget ud af forberedelserne til sammenlægningen og de forandringer, den medførte. Nu er dagligdagen ved at indfinde sig, men det betyder ikke, at udviklingen stopper. Med forandringen fulgte også nye kolleger og dermed andre måder at gøre tingene på.

De er nysgerrige på, hvordan kollegerne gør tingene, og det er med til at udvikle det daglige pædagogiske arbejde.

- Inden for de sidste år, er jeg er blevet forstyrret i min pædagogik, og det trives jeg godt med. For man kan grave sig lidt ned i, hvordan jeg og mine kolleger plejer at gøre. At der kommer en og står foran mig og bare gør det anderledes, det har været så fedt. Det får mig til at forholde mig til min egen praksis, og se på hvad jeg gør, og hvad jeg synes er godt og skidt. Jeg skal både argumentere for min praksis og lytte til deres, og den proces har været så god, så jeg vil ønske, at vores ledelse bliver ved med at forstyrre os i vores syn på børnene og i vores syn på pædagogikken. For det har vi brug for, siger Margitt Rosengreen Jensen.

Susanne Eg er enig og sammenligner det med håndværkere, der også låner værktøj af hinanden.

- Hvis der sidder en gruppe håndværkere, og en af dem kan se, at sidemanden sidder og saver med en sav, der er for lille, så har de ikke noget imod at sige: ”Jeg har en, der er større, vil du ikke lige låne den?” Det er ok. Men vi bruger jo os selv som værktøj, og vi skal også turde sige: Jeg har faktisk en sav, som jeg ved vil virke bedre lige præcis i den her situation, siger hun.

Lavpraktiske udfordringer

Selvom forandringerne er blevet forberedt så godt som overhovedet muligt, er det ikke alt, de har forudset.

- Det helt lavpraktiske, var et sted, vi kunne se forskellen på de to kulturer. Det var lige der, vi havde nogle spørgsmål til hinanden: Hvor skal frugtposerne ligge? Skal de ligge på børnenes pladser? Eller skal de bare ligge her i en bunk. Man tænkte, at det næsten var for fjollet, men det var de nye udfordringer, siger Karina Kristensen.

For ikke at have alt for mange af den slags lavpraktiske udfordringer og for at sørge for, at der er en ensretning i hele huset, har de udarbejdet et kompendium, hvor der blandt andet er beskrevet, hvad der skal ske til fødselsdage, til jul og i forbindelse med andre traditioner. Et andet tiltag er tre tavler i rød, gul og grøn, der skal gøre det nemmere at overskue, de ønsker, der kommer fra personalet.

- Hvis man har et ønske om for eksempel en hylde, så bliver ønsket skrevet op og sat på den røde tavle med dato og navn. Når vi i ledelsen har haft den i hænderne, bliver den flyttet over på den gule tavle, og vi skriver løsningsforslaget, for eksempel at der er bestilt tømrer. Når det er færdiggjort, så bliver den flyttet over på den grønne tavle, siger Jette Stenger Føhns.

Prioriteringer i hverdagen

De to tidligere daginstitutioner havde noget mindre kapacitet end den nuværende, hvor der er plads til 148 børn. Det betyder også, at der er flere medarbejdere, men opgaverne er også flere. De har lært at prioritere, så alle medarbejdere bedst bidrager til den fælles kerneopgave i huset.

- Der er nogle ting, vi betaler os fra, når vi er så mange mennesker. Vi har en julefrokost med alle børn og i gamle dage stod vi og svedte og stegte frikadeller, og det tog så lang tid. Nu får vi det fra slagteren, og det koster selvfølgelig noget, men pædagogerne kan koncentrere sig om børnene, siger Susanne Eg.

De har ansat en administrativ medarbejder i 30 timer om ugen, og de har en pedel på halv tid, der tager sig af alt med elektronik, legepladsen, kontakt til håndværkere og meget mere. Lige for tiden har de også en ansat til at tage sig af praktiske ting som for eksempel at rydde op efter måltiderne og skifte sengetøj i krybberne.

- Der er jo 148 børn, der skal ryddes op efter. Hvis pædagogerne skal bruge tid på det, så er det også 30 timer om ugen, så de hjælpetropper, skal man ikke undervurdere, siger Susanne Eg.

De har også taget et valg om, at de er nødt til at kigge på de muligheder, de har, i stedet for at se på, hvad der ikke kan lade sig gøre.

- Vi har tit det oppe, at vi har nogle vilkår, og så er det inden for de vilkår, at vores råderum er, så snakker vi om, hvor vi sætter barren i forhold til det, siger Jette Stenger Føhns, og Susanne Eg supplerer:

- Der er jo ikke nogen grund til, at vi snakker om at madordningen er noget bøvl. Den er her, nu skal den virke.

Alt i alt ser personalet tilbage på en god proces i sammenlægningen af de to institutioner. Det har været en proces, hvor de har lært rigtig meget.

- Vi har fundet hinanden og os selv i det. Det er klart at lige de første måneder er det hele nyt, og der skal findes rutiner, men vi er ved at være der, hvor der er kommet ro på både os selv og børnene. Vi får også noget feedback fra forældrene, der siger, at nu kan de mærke, at vi er ved at være der. Det, at vi selv er klædt så godt på, har også gjort, at vi har kunne guide børnene igennem forandringen så godt som muligt, siger Karina Kristensen.