børnegruppe. Foto: Colourbox

Inklusion: Her er fokus på fællesskabet frem for på det enkelte barn

Gentofte Kommune har lagt inklusionsindsatsen om i dagtilbuddene. Støtteindsatsen er nu organiseret ude på tre institutioner frem for på rådhuset, og fagligt fokuserer den på børnegruppen i stedet for på det enkelte barn.

Af Mette Voss 16/11/2016

I Gentofte Kommunes dagtilbud er hele tilgangen til inklusion lagt om. Et ændret fagligt syn og en ny organisering betyder, at fokus nu ikke længere er på det enkelte barn, men i stedet på pædagogisk organisering og børnegruppen. Omlægningen har givet en økonomisk besparelse, men pædagogerne er også glade for den nye støtte.

- Vi har forsøgt at vende udfordringen om i forhold til inklusionsindsatsen, siger Michael Andersen, der er pædagogisk leder i Gentofte kommune.

Hvor støttepædagogerne før sad på rådhuset og blev tildelt timer i forskellige institutioner efter behov, er der nu tre såkaldte kompetencecentre i kommunen. Det er institutioner, hvor pædagogerne alle har taget et diplommodul i inklusion, og hvor det nu er dem, der tager ud og hjælper andre institutioner med inklusionsvanskeligheder.  

Når en institution har behov for støtte, sender de ansøgningen til visitationsudvalget, der består af lederne fra de tre kompetencecentre og lederen af PPR i kommunen. 

- Det er opgaven, der sætter holdet. Hver gang, der kommer en opgave op i visitationsudvalget, så sætter den pågældende leder af institutionen, som tager opgaven, det hold, som de synes passer bedst, siger Michael Andersen.

Det enkelte barn ses ikke som problemet

Tidligere blev der givet støttetimer til enkelte børn, men nu søger institutionerne som udgangspunkt til en gruppe.

- Typisk var det barnet, der blev udpeget som problemet, og det var barnet, der skulle have hjælp til at opføre sig på en anden måde. Men vi tænkte så på, om det altid er barnet, der har ansvaret for ikke at fungere i fællesskabet? Eller kunne fællesskabet også have en interesse i, at blive dygtige til at rumme de børn?, siger Michael Andersen.

Maria Haupt Larsen er pædagog i Jægersborg Vuggestue og Børnehave, og hun er netop en af de pædagoger, der tager ud og hjælper andre institutioner, der oplever udfordringer. Hun peger også på, at det ikke er de enkelte børn, der bliver gjort til problemet, når hun er ude.

- Når vi starter med at kigge på gruppen og ikke det enkelte barn, så gavner det alle i fællesskabet, siger hun.

Hendes måde at arbejde på, er heller ikke, at det altid er i børnegruppen, der skal ske ændringer. Det kan lige så godt være i omgivelserne eller blandt de voksne.

- Når der er bestemte dynamikker i en børnegruppe, så kan vi se på, hvordan de voksne kan organisere det. Det kan også være de voksnes roller på stuen eller generelt strukturen på stuen, siger Maria Haupt Larsen.

Pædagog til pædagog

Når Maria Haupt Larsen kommer ud til andre institutioner trækker hun i høj grad på sine egne erfaringer fra hverdagen som pædagog i Jægersborg Børnehave.

- Mange af de eksempler, vi kommer med, er fra vores hverdag. Vi er også pædagoger og står også i de samme udfordringer, siger hun.

Det er noget af det, der gør samarbejdet med pædagogerne i de institutioner, hun besøger, vellykket.

- De tilbagemeldinger, vi har fået, er at det er godt at det er pædagog til pædagog. Vi kommer ud og siger, at de skal høre, hvordan vi tænker, men det skal give mening for dem. Vi kommer ikke og putter noget ned over hovedet på dem, og det kan de godt være nervøse for, siger Maria Haupt Larsen og kommer med et konkret eksempel.

- Jeg besøgte en institution, hvor de havde naturtema. De var meget ude, og de ville gerne bringe nogle af de ting ind på stuen. Vi skulle blandt andet snakke om nedbringelse af visuel støj, men vi skal stadig have respekt for, at de har det her tema, vi kommer ikke og siger, at de skal tage det hele ned, siger hun.

Michael Andersen peger også på, at pædagog til pædagog-tilgangen virker.

- Støttepædagogerne havde tidligere deres daglig gang på rådhuset og ikke blandt børnene. Vi ville gerne have, at de kom ud og fik en hverdagspraksis hos børnene og er en del af institutionen. Når de ikke har opgaver, så er de sammen med børnene i institutionen. Det bliver rost, for det er mere i øjenhøjde, siger han.

Det er ikke kun pædagoger i kompetencecentrene, der arbejder med inklusion. 300 pædagoger har allerede været igennem diplommodulet i inklusion, og der er endnu flere på vej. 

Find flere eksempler på innovation

Gentofte kommunes omlagte inklusionsindsats er et eksempel på en organisatorisk innovation, der har gjort indsatsen mere effektiv. Du kan læse mere om organisatorisk innovation og se flere eksempler hos Center for Offentlig Innovation. Gå på opdagelse i Innovationsbarometeret her