Hyltebro

Her giver oneliners godt arbejdsfællesskab

I daginstitutionen Hyltebro i København er arbejdsfællesskaber ikke et abstrakt begreb. Her arbejder man dagligt på at forbedre det professionelle fællesskab og følelsen af meningsfuldhed og tillid.

Af Irene Aya Schou 02/05/2018

Man ser det allerede, når man træder ind ad døren. De sorte skifterammer med en masse ord og sætninger i: 

  • Hold mest af mig, når jeg mindst fortjener det
  • Mave mod mave
  • One size does not fit all

De hænger sort på hvidt på væggen i fællesrummet, så alle - også forældrene - ikke kan undgå at lægge mærke til dem, når de kommer for at aflevere eller hente deres barn. De kaldes pædagogiske oneliners - formuleringer, der angiver, hvordan de voksne gerne vil være sammen med børnene og hvilken pædagogisk grundholdning, institutionen gerne vil kendes på. 

- Disse oneliners spiller en afgørende rolle for arbejdsfællesskabet. Det er en måde at udvikle pædagogik på og skabe retning, som er meget inddragende for medarbejderne, fortæller Kirsten Løth, der er leder af Hyltebro, en integreret daginstitution på Ydre Nørrebro.

- Hver måned diskuterer vi månedens oneliner på et personalemøde, hvor vi kommer med praksiseksempler – det vi kalder stjernestunder og snubletråde - på, hvordan den fungerer. Og om kort tid begynder vi at lægge små videoer på ForældreIntra, hvor pædagoger fortæller om, hvordan de bruger det på stuerne, siger Kirsten Løth.

Ny tilgang til kerneopgaven

Arbejdsfællesskaber er grundlæggende en måde at løse kerneopgaven på, der handler om bedre at forstå, hvordan ens egen del af arbejdet indgår i en større sammenhæng. Et stærkt arbejdsfællesskab er kendetegnet ved høj trivsel, godt arbejdsmiljø og lavt sygefravær, og arbejdsfællesskaber indgår som et vigtigt element i Københavns Kommunes nye sygefraværsstrategi.

For pædagog Martin Alexandersen er trivslen og arbejdsfællesskabet på Hyltebro bygget op omkring disse fælles formuleringer/oneliners - og ikke mindst en ærlig tone mellem kollegerne.

- Jeg synes, vi er nået langt, når man taler arbejdsfællesskaber. Nogle af de ting, man bokser med andre steder f.eks. det med at få brokken frem i lyset og få et faglig sprog for uenighed, det er vi ovre her i Hyltebro. Men det kræver daglig øvelse at sige ting ærligt og kærligt til hinanden, når man undrer sig over hinandens praksis, siger han.  

Professionel uenighedskultur

Et godt arbejdsfællesskab kommer ikke af sig selv. Det ved Kirsten Løth, der har arbejdet bevidst på at skabe en professionel uenighedskultur. Da Kirsten Løth startede som leder på Hyltebro for fire år siden, var forholdene mildt sagt kaotiske. Mange medarbejdere havde sagt op, sygefraværet var højt, og man gik fra tue til tue, som hun udtrykker det.

LÆS OGSÅ: Tillid og arbejdsfællesskaber skal bane vejen for lavere sygefravær i København

-  Jeg startede op med en ny personalegruppe. Der var intet fælles fodslag eller pædagogisk retning. Det var fra dag til dag: Hvem gør hvad hvornår og med hvem? Det eneste, jeg vidste var, at jeg ville skabe en kultur, hvor man kan forholde sig kritisk til hinandens praksis, uden at det bliver konfliktfyldt, siger hun.

Et andet vigtigt pejlemærke var at skabe fælles retning - og en fælles pædagogisk linje i forhold til, hvordan man gør tingene. Det kan handle om, hvordan man putter børnene, hvordan man spiser med børnene, og hvordan man trøster børnene.

"Vi kan ikke mere"

Ideen med oneliners opstod på et personalemøde, hvor snakken gik frem og tilbage omkring netop det at trøste et barn. På mødet blev alle enige om at arbejde videre med en grundsætning, der hedder: "Alle børn, der er utrygge og kede af det, skal trøstes."

Trods enighed om netop den sætning, var der dagen efter et barn, der var ked af det i 20 minutter og blev ignoreret af en voksen. Kirsten Løth var ikke på arbejde den dag, men da hun kom tilbage, opdagede hun straks, at episoden havde fremkaldt stærke reaktioner.

- Tre pædagoger kom til mig og sagde: "Nu er det slut. Vi kan ikke mere." De havde forsøgt at gribe ind, men var blevet afvist af deres kollega, fortæller Kirsten Løth.

Det blev startskuddet til at arbejde videre med at formulere korte sætninger og ord, der præcis beskriver den praksis, som alle er blevet enige om at arbejde efter. Blandt de første oneliners var "Stands gråden" og "Mave mod mave". Pt. har Hyltebro 18 oneliniers, men der kommer hele tiden flere til.

Gå planken ud

For Martin Alexandersen, der er tillidsrepræsentant og har været på Hyltebro i to år, er de pædagogiske oneliners en måde at tage sig selv og sine kolleger alvorligt på. 

- I går diskuterede vi en oneliner, der hedder "Gå planken ud". Den handlede oprindeligt om, at de voksne skal turde springe ud i at gøre fjollede og åndssvage ting. Men i går fik den en ekstra betydning, der handler om, at vi skal turde konfrontere vores kolleger med det, der er svært. Vi skal være modige. I et stærkt arbejdsfællesskab tager man selv ansvar og går ikke hele tiden til sin leder eller den tillidsvalgte for at få luft. Det er ikke fair, at der er en viden i huset, som den enkelte ikke har mulighed for at agere på, siger han.  

Et stærkt arbejdsfællesskab:

Kendetegnes ved høj trivsel, godt arbejdsmiljø og lavt sygefravær. Arbejdsfællesskaber er et paradigmeskift i måden at løse kerneopgaven på. Det handler grundlæggende om bedre at forstå, hvordan ens egen del af arbejdet indgår i en større sammenhæng. I tråd med tillidsdagsordenen skal løsninger på dårligt arbejdsmiljø findes ved fælles arbejdspladsfunderede initiativer. Derfor er det afgørende, at alle ledere og medarbejdere tager medansvar for hele arbejdspladsens arbejdsmiljø, trivsel og sygefravær med fokus på kerneopgaven, og lederne skal arbejde med at understøtte, vedligeholde og udvikle arbejdsfællesskaber.

Kilde: Sygefraværsstrategi 2020, Københavns Kommune

Han nævner som eksempel en irritation, han selv har haft over, at kolleger giver børnene frugt mellem måltiderne. Det er ikke godt for et stabilt blodsukker, var hans holdning. Da snakken kom op på et personalemøde sagde en kollega: "Martin, det her barn har grædt i tre kvarter. Så giver jeg altså barnet en skive banan".

- Så sagde jeg: "Det er ikke det, det handler om. I den situation havde jeg givet barnet frugt efter et kvarter. Men vi må finde nogle alternativer. Kan vi tilbyde en ostemad eller noget andet? Det kan virke som en lille ting, men vi ved, at faglige uenigheder, som ikke bliver håndteret i tide, risikerer at blive personlige konflikter, siger Martin Alexandersen.  

Her bliver ingen syge af jobbet

Et stærkt arbejdsfællesskab er godt for trivslen og fagligheden, og så er det godt for sygefraværet. Det tør Kirsten Løth godt at skrive under på.  

LÆS OGSÅ: Arbejdsfællesskaber og tillid nedbringer sygefraværet

- Når jeg kigger på sygefravær, så kigger jeg på, om mine medarbejdere bliver syge med noget, der er arbejdsrelateret. Og i øjeblikket kan jeg sige, at der er intet arbejdsrelateret sygefravær på Hyltebro, siger hun.

I forhold til nye medarbejdere giver det tryghed at vide, hvilke pædagogiske principper, der arbejdes efter. I forhold til gamle medarbejdere giver det tryghed at vide, at den pædagogiske linje ikke hele tiden er til diskussion.

- Én af de ting, der gør, at man ikke oplever sig selv som et fællesskab er, at ofte når der kommer en ny pædagog ind med nye ideer, så skal man starte forfra og diskutere de samme ting igen. Vi elsker nye ideer, men vi skal ikke starte forfra, hver gang vi ansætter en ny medarbejder, siger Kirsten Løth. 

Snubletråde som metode

En anden barriere for et stærkt fællesskab er fortællingen om, at nu kører det hele bare. Derfor indførte Kirsten Løth begrebet snubletråde. Det går ud på, at kolleger fortæller hinanden om, hvordan de snubler i forsøget på at efterleve et pædagogisk princip.

- Når jeg valgte, at det skulle være en skal-opgave for personalet, så er det, fordi jeg gerne vil have, at medarbejderne tør indrømme, at det er ikke er alt, der bare et fedt og godt. Det er et opgør med nul-fejlskulturen. Det skal være trygt at fejle, siger hun.

Efter en tid ændrede hun det til, at man også godt måtte fortælle om en stjernestund, hvor det hele lykkedes. Det er der også mange der gør. Men det at kunne dele en dårlig erfaring i trygge rammer har en stærk appel.

Som en medarbejder fornylig sagde. "Jeg vil faktisk hellere fortælle om en snubletråd."

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Arbejdsfællesskaber i praksis

SERIE PÅ VPT:

Københavns Kommune har udråbt arbejdsfællesskaber til det nye sort, der kan bane vejen for mindre sygefravær, større effektivitet og bedre trivsel. Men hvad er dette arbejdsfællesskab for en størrelse? Og hvornår går man fra at være en almindelig arbejdsplads til et arbejdsfællesskabVpt.dk sætter i denne serie fokus på, hvad et godt arbejdsfællesskab er i praksis, og hvordan man opbygger et fællesskab, hvor alle føler, at de bidrager til kerneopgave, trivsel og udvikling.

Gode råd til bedre arbejdsfællesskab:
  • Skab en kultur for professionel uenighed, hvor det er okay at blande sig i hinandens praksis
  • Skab fælles retning f.eks. gennem pædagogiske oneliners 
  • Tag ansvar for den viden, du ligger inde med og gå direkte til en kollega, hvis der er noget, du er utilfreds med eller undrer dig over
  • Skab tillid og antag, at hvis en medarbejder/kollega ikke handler, som du ønsker det, eller I har aftalt, er det ikke fordi, de ikke vil, men fordi det er svært
Eksempler på oneliners:

Mave mod mave: 

"Vi havde en medarbejder, der når hun skulle trøste et barn, satte barnet yderst på knæet med ryggen mod sig selv og vippede det lidt. Det fik ikke barnet til at holde op med at græde. Derfor snakkede vi om: Når børnene er kede af det, trøster vi dem ved at have børnene tætte på os, mave mod mave, fordi det vil de fleste børn gerne. Det betyder ikke, at vi tvinger børn til at sidde sådan, hvis de ikke har lyst til det. Men det er et pejlemærket."

Count me out:

"Når der kommer nye børn, så tæller man som voksen ikke med. Så siger man til sine kolleger 'Count me out.' Jeg har mit fokus på ét barn de næste 14 dage, fordi vi ved, at hvis jeg kan få skabt en tryg base for det her barn, så kan vi ret hurtigt vende tilbage til det normale."  

Leder Kirsten Løth 

Andre oneliners:

  • Kram og kærtegn
  • Smør tykt på
  • Stands gråden
  • Angst overvinder træthed
  • Trygge børn sover godt
  • Vi er den trygge base
  • Åbn bagdøren
  • Hold mest af mig, når jeg mindst fortjener det
  • One size does not fit all
  • Særlige behov - særlige rettigheder