Man eksperimenterer til hverdag med nye måder at inddrage digitale medier i børns leg i Vejles dagtilbud. Det foregår ved, at børn og voksne afprøver og finder på nye lege med de digitale medier.  Eksperimenterne kommer, efter Videnscenter for Integration (VIFIN) og forskere støttet af BUPL’s udviklingspulje har hjulpet nogle af dagtilbuddene i gang med en arbejdsform kaldet ” det eksperimenterende fællesskab”, fortæller Jacob Knudsen, der er udviklingskonsulent i VIFIN.

Lektor ved Aarhus Universitet Klaus Thestrup er en af de forskere, som har været med til at introducere arbejdsformen i de danske dagtilbud. Han forklarer, at det eksperimenterende fællesskab handler om, at børn og voksne er sammen om at skabe gennem eksperimenter.

- De undersøger, hvordan man kan bruge teknologien på nye måder. De finder på lege, hvor det digitale indgår i et samspil med noget fysisk, forklarer han.

Eksempel på eksperiment

Her kan du se en af de lege, som man har eksperimenteret sig frem til i Paddehatten. Legen udvikler sig altid, fordi børnene sammen med pædagogen finder på nye steder at tage hen med "bussen".

Når VIFIN skal hjælpe dagtilbuddene i gang med at bruge digitale medier, kommer de derfor heller ikke med en færdig pakke for, hvordan de skal gøre. Det er pædagogerne og børnene, der løbende skal finde ud af, hvordan de vil bruge teknologien. Og det har nogle fordele ifølge Jacob Knudsen:

-  Dels er det digitale i dagtilbud et forholdsvist nyt område, og der er derfor brug for, at man udvikler nye tilgange til det. Dels giver det pædagogerne et ejerskab, at det er tilgange, som de selv har været med til at finde på, mener han.

LÆS OGSÅ: Værktøjer: Sådan arbejder tre dagtilbud med digitale medier

Hvis man spørger pædagogerne selv, kan de nikke genkende til, at de er glade for arbejdsmetoden:

- Det giver mig frihed til at være nærværende for børnene, og det ser jeg som kernen i mit arbejde, fortæller souschef Malene Skjærris i den integrerede institution Paddehatten, der har været en del af forskningsprojektet.

Ifølge Klaus Thestrup får børnene også et stort udbytte af at være med i det eksperimenterende fællesskab.

- Legen med det digitale er med til at gøre dem kreative i forhold til at bruge de digitale medier, en kompetence som de kan bruge, når de engang kommer ud på arbejdsmarkedet, mener han.

Fra alfevinger til sanserum

Paddehatten har i dag udviklet et sanserum og en række metoder til at bruge de digitale medier i børnenes leg gennem deres eksperimenter

Malene Skjærris husker blandt andet, hvordan de i starten eksperimenterede med at bruge projektorer.

- Det første vi fandt ud af med projektorerne var, at de var gode til at få børnene til at falde til ro, fordi projektorerne fascinererede dem, fortæller hun.

Den erfaring byggede de videre på ved hele tiden at finde nye tilgange til at bruge projektorerne. En dag opdagede de ved et tilfælde, at når lyset fra en projektor ramte nogle alfevinger, som et barn havde på, så opstod en sjov 3D-effekt.

- Det gav os den idé at hænge chiffon-stof op. Ved at projektere på stoffet kunne man skabe en lignende 3D effekt, som forstærkede projektorernes fascinerende effekt, erindrer Malene Skjærris.

Sanserummet i Paddehatten

Chiffon-stoffet skaber en 3D-effekt i Paddehattens sanserum. 

Roen, som projektorerne kunne skabe, blev yderligere styrket ved, at man i Paddehatten fandt på at lave et sanserum, hvor der var dæmpet belysning og ingen distraktioner udover projektorerne og chiffon-stoffet. På den måde havde de skabt et rum og et værktøj, hvor de kunne få børnene til at falde til ro.

Rummet fungerer samtidigt som et laboratorium, hvor pædagogerne sammen med børnene løbende finder på nye måder at lege med de digitale medier på. Malene Skjærris fandt for eksempel en dag sammen med børnene på en leg, der gik ud på, at de jagtede en sommerfugl, som hun projekterede op på væggen – først rundt i sanserummet og derefter i resten af institutionen.

Hjælp fra forskere

I dag er det Paddehatten, der selv står for eksperimenterne, men til at komme i gang fik de hjælp og sparring fra projektets forskere.

- Forskerne var med på gulvet. De kom med indspark, og vi havde et godt og ligeværdigt forhold, hvor vi kunne bruge hinanden, fortæller Malene Skjærris.

Blandt forskerne var Klaus Thestrup. Han fortæller, hvordan de som forskere var med i det eksperimenterende fællesskab:

- Vi havde et stærkt tillidsforhold til pædagogerne, hvor ingen af os havde en fasttømret rolle. Nogle gange var det pædagogerne, der var praktikerne og os der var teoretikerne, men det kunne lige så vel være omvendt, siger han.

Han erindrer for eksempel, hvordan han under ophængningen af chiffon-stoffet i ét øjeblik brugte sin teoretiske viden til at give råd til, hvordan stoffet kunne hænge, i et andet øjeblik var han med til at trøste et barn og havde i den situation en praktikker-rolle. Derved demonstrerede forskerne en pointe, der ifølge Klaus Thestrup er vigtig i forhold til det eksperimenterende fællesskab:

- Alle kan bidrage til legen: Ikke kun pædagoger og børn, men også for eksempel forældre eller forskere, fortæller han.

Videndeling

Idéen med et sanserum blev efterfølgende spredt af VIFIN. En del af VIFIN’s tilgang er nemlig, at de selv tager ud på daginstitutionerne og på den måde kan se, hvilke metoder og redskaber de har udviklet. De metoder kan VIFIN så give videre, når de besøger andre institutioner.

Således har man også i børnehuset Mælkevejen et sanserum. Man har dog ikke bare uden videre overtaget Paddehattens tilgang. I Mælkevejen har de selv udviklet nye måder at bruge sanserummet på, og de finder løbende på nye ifølge pædagog i mælkevejen Line Møller.

- Jeg har for eksempel fundet ud af, hvordan man kan aktivere flere af børnenes sanser på en gang. Hvis jeg fortæller en historie om skoven i sanserummet, så tager jeg måske nogle blade med, som børnene kan røre ved og bruger en blæser til at sprede duften af gran, fortæller hun.

Når hun gør sig sådanne opdagelser, skriver hun dem ned, så hendes kollegaer kan få gavn af dem og genbruge dem. Det samme gør kollegaerne, og på den måde får de delt deres viden internt, hvorefter VIFIN igen kan dele deres viden til andre institutioner i kommunen.

Når det kommer til stykket er det dog forholdsvis simpelt at komme i gang med en eksperimenterende tilgang til de digitale medier, understreger Klaus Thestrup. Det kræver ikke det store ressourcemæssigt at for eksempel lave et sanserum.

Mørklægningsgardiner eller noget sort plast, lidt stof og en projektor er alt, hvad man skal bruge. Det kræver heller ikke mere tid for pædagogerne at lave legene. Det kræver blot, at de har den rette tankegang, mener han.

- De skal tænke eksperimenterende og se rummet som et laboratorium, opsummerer han.

Fotografierne er fra Paddehatten.