børnehave

Forskning: Kerneopgaven nedbringer sygefraværet

Fokus på kerneopgaven kan nedbringe sygefraværet. Til gengæld har organisatoriske ændringer med afsæt i kerneopgaven ingen effekt på jobtilfredsheden, viser ny ph.d.

Af Irene Aya Schou 07/11/2016

Kan højt sygefravær blandt pædagogisk personale i børnehaver og vuggestuer afhjælpes gennem et øget fokus på kerneopgaven?

Det var blandt de spørgsmål, post. doc ved NFA, Elisabeth Framke, satte sig for at undersøge i sit ph.d.-studie. Forskningen blev bl.a. gennemført i samarbejde med Københavns Kommune.

Ingen effekt på trivsel

Over 3000 medarbejdere fra 78 københavnske børneinstitutioner har deltaget i en intervention, det såkaldte Pionerprojekt, og svaret på spørgsmålet er et klart ja. Implementering af en psykosocial arbejdsmiljøintervention med fokus på kerneopgaven kan nedbringe sygefraværet.

- Der er en signifikant effekt på sygefraværet af interventionen i Pionerprojektet, både det korte sygefravær og det lange sygefravær, siger hun.

Til gengæld havde fokus på kerneopgaven ingen effekt på jobtilfredshed, udmattelse og søvnforstyrrelser, hvilket overraskede Elisabeth Framke, der er uddannet fysioterapeut og har en sundhedsvidenskabelig kandidatgrad fra Syddansk Universitet.

Trio som igangsætter

Af de 78 institutioner i undersøgelsen deltog 34 som kontrolinstitutioner, mens der på 44 institutioner blev foretaget en såkaldt intervention, der havde til formål at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø gennem fokus på kerneopgaven.

Det var trio - arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og pædagogisk leder - der stod i spidsen for at gennemføre interventionen.

Trioen fik tilknyttet en fast arbejdsmiljøkonsulent og blev uddannet i, hvordan man implementerer og evaluerer en arbejdsmiljøintervention. 

- Til min overraskelse gik de ikke direkte i gang med at sige: Hvad er kerneopgaven? Så forbedrer vi den. Det handlede mere om at ændre forhold i arbejdet, der stod i vejen for kerneopgaven, siger Elisabeth Framke.

Den forandring, trio skabte sammen med medarbejderne, handlede eksempelvis om at forbedre møde- og feedbackkultur, få bedre overblik over økonomien og omorganisere fysiske lokaliteter f.eks. garderoben og indrette særlige refleksion- og pauserum.

Behov for mere forskning

Elisabeth Framke erkender, at hendes forskning stiller lige så mange nye spørgsmål som den besvarer. For hvorfor falder sygefraværet, når trivsel ikke påvirkes?

Derfor vil hun gerne undersøge, om interventionen påvirker medarbejdernes helbred. Går medarbejdere, der har implementeret Pionerinterventionen, mindre til læge og bruger de mindre receptpligtig medicin sammenlignet med medarbejdere i kontrolgruppen?

- Kerneopgaven har vundet frem som begreb og som afsæt for konkrete forbedringer på arbejdspladserne. Det er imidlertid begrænset, hvad der findes af forskningsbaseret viden om, hvorvidt der er positive effekter forbundet med at fokusere på kerneopgaven.

Resultaterne fra ph.d.-projektet er et skridt på vejen og et godt grundlag for videre forskning, siger Elisabeth Framke.

Om Elisabeth Framkes ph.d.

Der er tre delprojekter i Elisabeth Framkes ph.d.-projektet.

  • Det ene delprojekt undersøger, hvordan kerneopgaven fremmer og hæmmer implementeringen af Pionerinterventionen.
  • Det andet delprojekt undersøger interventionens effekt på jobtilfredshed, udmattelse og søvnforstyrrelser.
  • Det tredje delprojekt undersøger interventionens effekt på sygefravær.

Pionerprojektet var et samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, Grontmij, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Aalborg Universitet (AAU).

Hensigten med Pionerprojektet var at gennemføre en intervention i pædagogiske daginstitutioner, som havde til formål at integrere det psykosociale arbejdsmiljøarbejde med kerneopgaven.

Interventionen varede 25 måneder. Den blev implementeret i samarbejde med professionelle arbejdsmiljøkonsulenter og var baseret på en høj grad af medarbejderinvolvering.