Fire kulturagenter har en mission i Børnehuset Nansensgade. De skal hverken bekæmpe skurke eller drikke Vodka Martini iført smoking. Derimod har agenterne en licens til at udvikle fagligheden og styrke fællesskabet blandt deres kollegaer.

Den licens har de fået, fordi Børnehuset Nansensgade ønsker at skabe refleksion og faglig inspiration blandt de ansatte.

- Det er spændende, når vi kan hente faglig inspiration fra hinanden, for så finder man ud af, at man kan gøre tingene på en anden måde, end man er vant til. Så man får en anden faglig vinkel på det enkelte problem.

Pædagog Mette Uhd

Børnehusets TRIOgruppe satte gang i indsatsen med kulturagenter med hjælp fra konsulenterne bag Pionerprojektet.

Mere videndeling på tværs af børnehuset

Børnehuset Nansensgade er en stor daginstitution på fire etager, der huser 178 børn og 42 ansatte. Men husets størrelse skabte et problem.

- Man kunne faktisk være på arbejde i flere uger uden at se dem fra de andre etager, siger Mette Kleberg, der er pædagogisk leder i Børnehuset Nansensgade.

Og når man til daglig kun taler sammen med dem, der arbejder på ens egen etage, begrænser man videndelingen og fællesskabet på tværs af etagerne.

Men det rusker kulturagenter op i.

Agenter i skarp træning

De fire kulturagenter arbejder til daglig som pædagoger i børnehuset. De har været igennem et forløb, hvor de er blevet trænet i at observere og give feedback.

Agenternes opgave er at bytte plads med en kollega på en anden stue. Her har agenten tre uger til at observere og give feedback på et fagligt tema. Agenterne kommer ikke på besøg hos den anden stue for at dømme, om kollegaerne gør et godt eller skidt stykke arbejde.

- Det handler om at der kommer nogle og ser på ens arbejde med friske øjne. Det er meget værdifuldt for organisationen, at man er åben og nysgerrig efter at få feedback på sit arbejde. Og så kan man senere vurdere, om man vil ændre nogle ting på baggrund af feedbacken, siger Mette Kleberg.

LÆS OGSÅ: Sådan bruger vi timeout til at få højere social kapital

Observerer og giver feedback

Kulturagent og pædagog Mette Uhd skulle ned på første etage for at give feedback på Rumpenisse-stuens arbejde med to-sprogede børn og deres sprogforståelse. Det tema havde stuen selv valgt.

I løbet af den første uge måtte hun kun give positiv feedback. I den anden og tredje uge begyndte hun at stille undrende spørgsmål og komme med idéer til kollegaernes praksis.

- Jeg sagde, at det var enormt vigtigt at være tydelig i sin måde at sige tingene på, siger Mette Uhd, der også tog noget med sig derfra:

- Det var enormt spændende at få et indblik i, hvordan tingene foregår på en anden stue.

Henter inspiration fra hinanden

Børnehuset Nansensgade har længe haft en kulturforandring i pipelinen. Men Pionerprojektet fik forandringen til at skylle ind over børnehuset.'

- Jeg håber, at vi på sigt kan bruge kulturagenterne som forgangsmænd og – kvinder, der kan træde til og give feedback på problemer, som stuerne bakser med.

Pædagogisk leder Mette Kleeberg

Ikke alene har indsatsen med kulturagenterne givet stof til eftertanke for de pædagoger, der har fået feedback. Når de arbejder sammen med andre kollegaer, end dem de er vant til, henter de inspiration fra hinanden.

Mette Uhd benytter sig af at synge, når hun vil have ro på stuen. For så begynder børnene at lytte. Det trick var nyt for en af medhjælperne på Rumpenissestuen, der også ville benytte sig af sang.

- Det er spændende, når vi kan hente faglig inspiration fra hinanden, for så finder man ud af, at man kan gøre tingene på en anden måde, end man er vant til. Så man får en anden faglig vinkel på det enkelte problem, siger Mette Uhd.

LÆS OGSÅ: I Vejle jobdater medarbejderne hinanden

Nye faglige fællesskaber

Indsatsen betyder også, at børnene og de ansatte nu går sammen om nogle fælles ting på tværs af etagerne.

- Da jeg talte med kollegaerne på de andre stuer hørte jeg, at de tager deres største børn med op i hopperummet hver onsdag. Det ville jeg gerne være med til, så jeg fik lov til at tage de største børn fra min stue med derop, siger Mette Uhd.

Balancegang mellem kollegial omsorg og faglighed

Det større fokus på fagligheden i Børnehuset Nansensgade betyder også, at de ansatte er ved at finde en bedre balancegang mellem kollegial omsorg og faglighed.

Pædagogerne i børnehuset har nemlig et stort omsorgsgen over for deres kollegaer. Omsorgen er en god ting, fordi den betyder, at kollegaerne har det godt med hinanden. Men den skal ikke tage for meget tid fra kerneopgaven, og derfor er udfordringen at finde den rette balancegang mellem omsorg og faglighed.

- Omsorgen for kollegaerne fylder for meget, når den tager fokus fra børnene. Børnene kan med det samme mærke, hvis man ikke er på, fordi man snakker med kollegaen, siger Mette Uhd.

Men børnehusets øgede fokus på faglighed betyder, at det er blevet mere legalt at vente til pausen med at tale om personlige ting.

Kulturforandring er sat i gang

De ansatte er nu blevet bedre til at være nysgerrige på hinandens praksis og lære af hinanden. Det betyder både noget for fagligheden og for arbejdsmiljøet, fordi kollegaerne fokuserer på noget positivt i form af videndeling.

- Forandringen er begyndt, men den er en del af en større kulturforandring, der nu skal holdes i kog, siger pædagogisk leder, Mette Kleberg.

Den kulturforandring skal blandt andet holdes i kog ved hjælp af kulturagenterne.

- Jeg håber, at vi på sigt kan bruge kulturagenterne som forgangsmænd og – kvinder, der kan træde til og give feedback på problemer, som stuerne bakser med, slutter hun.

Agenterne skal da også snart ud på en ny mission, hvor de i tre uger skal observere og give feedback på en ny stue.