Uden for Esbjerg ligger Ølgod, og i netop Ølgod Kommune ligger den lille by Tistrup, hvor den selvejende institution Møllehuset har haft til huse siden 1969. Her bliver omkring 70 børn passet hver dag, imens de travle forældre tager på arbejde i de omkringliggende større byer.

Ideelt set er der et personale på 15 til at sørge for at legen kan gå sin gang. Men sidste år holdt stressen sit indtog i den vestjyske børnehave.

- Det har været udefrakommende faktorer, der har gjort, at vi har været helt nede at vende. I 2005 blev der indført lønsumsstyring her i kommunen, og ifølge den skulle vi selv ind og dække alt, hvad der havde at gøre med langtidssygemeldinger. Det var jeg jo stor modstander af, for med et par langtidssygemeldinger kunne vi hurtigt blive ruineret. Og det var også det, der skete, siger lederen af Møllehuset siden 1988, Bente H. Sørensen.

Læs også: Sådan hjælper du din stressede kollega

Helt præcist startede 2005 med ikke færre end 4 langtidssygemeldinger. De var ikke arbejdsrelaterede, men kom til gengæld til at betyde meget for arbejdspladsen. På grund af udgiften så budgettet nemlig hurtig rigtig ærgerligt ud.

Av min arm

- I starten stressede det mig ikke, for jeg tænkte, at det ikke var min skyld. Jeg er jo ikke herre over sygdom. Men som året gik, kunne jeg godt se, at der skulle gøres noget. Personalet måtte afspadsere i stedet for at få udbetalt deres overarbejdstimer. Det betød tårnhøje afspadseringskonti og stressen begyndte, for resten af personalet måtte løbe hurtigere. Sidste år manglede vi af og til syv-otte ud af 15 medarbejdere på en dag, fortæller børnehavelederen.

Bente selv løb også hurtigere og fik dårlige vaner som at tjekke e-mails i spisepauserne, eller helt droppe pauserne. Medarbejderne lærte af de dårlige vaner, og holdt selv kortere pauser. Og når de voksne stressede, så gjorde børnene det også. De blev uregerlige og endnu mere opmærksomhedskrævende.

- Jeg havde svært ved at sove. Og så gjorde det ondt i min arm. Jeg er brystopereret, og når jeg er presset eller stresset i længere tid, så får jeg ondt i min venstre arm. Det havde jeg meget sidste år.

Bente H. Sørensen kan altså godt se, at den er helt gal, og derfor kontakter hun kommunen. Økonomien kan der ikke gøres meget ved, men måske kan institutionen til gengæld lære at håndtere presset.
Ølgod Kommune er lydhør, og beslutter sig for at kontakte WorkLife Partners i Varde - det gamle BST. De rykker ud med et stresshåndteringskursus, som Bente og tre fra personalet deltager i. Bentes kursus er på lederniveau, med ledere fra alle mulige forskellige brancher i området.

Pas på dig selv

- Det var rigtig godt, for det viste sig jo, at vi alle sammen sad og fedtede rundt med de samme ting. Vore skriveborde, som var fyldt til randen, alt det vi ikke kunne nå, og fornemmelsen af ikke at slå til. Med den slags er det jo ligegyldigt, om du er leder i en børnehave eller i en privat virksomhed, konstaterer Bente H. Sørensen.

Kurset var ikke en værktøjskasse i at nå det dobbelte på den halve tid. I stedet handlede det om, hvordan den enkelte kunne blive bedre til at passe på sig selv. Det var så stor en åbenbaring, at Bente søgte kommunen om penge til at få kurset ud i børnehaven, så alle kunne få gavn af det.

- Jeg fik bevilget pengene til det, og her først på året havde vi dem ude en weekend. Og der var der faktisk fem af mit personale, der brød grædende sammen. Det var det der med at få det ud i det åbne. For hvad er det, der gør, at man føler, man ikke slår til?

Læs også: Forandringer kan ikke ties ihjel

Det er for eksempel, når man kommer hjem, og pludselig kommer i tanker om alle de børn, man ikke fik snakket med. Stress over, at man er en dygtig pædagog, men ikke kan nå at vise det i dagligdagen.

Selv har Bente fået lært sig at holde fast i sine pauser, sætte tid af til at slappe af over frokost med børnene, og ikke mindst bruge et rullegardin til at vise, når hun ikke vil forstyrres. Kommunen er samtidig gået ind med en supervisor, der coacher i forhold til for eksempel afspadseringspuklen. Og selv om alting ikke er løst af den grund, så hjælper det alt sammen.

- Jeg har faktisk ikke haft ondt i armen siden jeg deltog på det stresshåndteringskuLogo for samarbejdet om stress i kommuner og regionerrsus.