Medarbejderne på biblioteket er blevet en form for værter

Medarbejderne skaber et levende bibliotek sammen med borgerne

Bibliotekaren har rejst sig fra skranken og går sammen med kollegerne en ny bruger i møde. Som måske slet ikke vil låne en bog, men gerne hjælpes til et opdateret cv, bygge en LEGO-robot eller strikke en ny trøje. Bibliotekernes kerneopgave er i udvikling – i tæt samspil med brugerne.

Af Fremfærd 20/01/2015

Brugerne er ikke så autoritetstro længere, de er bedre uddannede end tidligere og forventer, at biblioteket kommer dem i møde i øjenhøjde og med høj kvalitet i betjeningen. Vi har hele tiden været interesserede i dialogen med brugerne, og vores nye vagtform understøtter, at vi nu møder lånerne som en form for værter på biblioteket. Sådan siger Bo Fruergaard Sørensen, bibliotekar og TR på Tårnbys to biblioteker.

Derfor kan man her møde medarbejdere med et Spørg-mig-skilt om halsen, og den opfordring bliver fulgt; både når det gælder jagten på ”den nye Jussi”, tidspunktet for næste syng-medarrangement eller ledige pladser på computerholdet Coding Pirats.

– Vi vil gerne bære brugerne hele vejen igennem og møde dem på deres egne præmisser. Biblioteket skal være et helle, et fristed, hvor man kan hente hjælp, hvad enten man leder efter en bestemt cd eller et godt råd om jobsøgning i vores nye Jobcafé. Det er også en intern øvelse i forhold til faggrænser. Vi er gået fra det mere stive til det fleksible, hvor vi på en måde skal kunne ”alt”. Vores brugere skal ikke stå og vente på, at der kommer en, som kan åbne kasseapparatet, så de kan betale deres bøde, siger Bo Fruergaard Sørensen.

Også hans kollega Anne Petersen, der er TR for HK-gruppen, peger på, at de nye roller kræver øvelse.

– Vi har flyttet os langt fra lånerkort og pakning af bogvogne. I dag er det HK-gruppen her, der primært står for at undervise borgerne i it, og det handler i meget højere grad om at sætte sig selv i spil – også i det tværfaglige samarbejde, siger Anne Petersen.

LÆS OGSÅ: Forsker: Tre typiske misforståelser om kerneopgaven

Faglighed på nye betingelser

Bibliotekschef Jens Lauridsen formulerer det på denne måde:
– Vi har flere brugere, men færre udlån. De fysiske materialer betyder mindre; vi har fjernet især bøger og cd’er fra hylderne og opprioriteret det relationelle – både internt og med brugerne. Vi er gået fra ”sitting & waiting” til ”walking & talking”, for biblioteket skal være et levende sted, der skabes i samspil med borgerne, siger Jens Lauridsen, der er chef for de små 60 medarbejdere på bibliotekerne samt flere andre kommunale kultur- og fritidsaktiviteter som fx Kastrup Bio, Kastrupgårdsamlingen og Tårnby Naturskole.

Kommunen har valgt at bevare hoved- og ét filialbibliotek, men nedlagt sine øvrige mindre filialbiblioteker, og Jens Lauridsen kan ”helt sikkert godt finde medarbejdere, der mener, at deres faglighed er bragt i miskredit” af al tværfagligheden.

– Det er i implementeringsfasen, det gør ondt. Der hvor man bringer sin faglighed i spil på en ny måde. Men evner vi ikke at møde borgerne proaktivt, er det slut med biblioteket som en kvalificeret ramme om uddannelse, oplysning og kulturel aktivitet, siger Jens Lauridsen.

Han fremhæver samspillet mellem en stadigt mere mangfoldig skare af medarbejdere med forskellige fagligheder og kompetencer som givende. Bibliotekerne i Tårnby har udover de klassiske faggrupper, HK´ere og bibliotekarer, også kolleger med baggrund i IT-branchen, boghandlerbranchen, en cand.ling.merc., tre historikere m.fl.

– Det er en proces at få et bredere blik på sin egen faglighed, udvikle den i samspil med andre kompetencer og brugerne. Jeg oplever, at vi i Tårnby har stor opbakning til dette samarbejde. Det er ikke altid lydefrit, men når det lykkes, og det gør det for det meste, så er det en stor styrke for biblioteket. Og det er ikke bare en styrke, men en nødvendighed, hvis vi i et komplekst vidensamfund skal leve op til vores vision om ”at skabe kultur, viden og læring sammen med borgerne”, siger Jens Lauridsen.

Om Fremfærd og formål

Denne artikel er venligst udlånt af Fremfærd og stammer fra Magasinet Fremfærd.

Se og download hele magasinet her.

Læs også: Direktør: Der er brug for en selvtillidsreform

Fremfærd blev etableret som en del af overenskomstfornyelsen 1. april 2013. Samarbejdet fik arbejdstitlen Partssamarbejde om Udvikling af Kerneydelsen og blev senere omdøbt til Fremfærd.

Samarbejdet, der er aftalt mellem KL og KTO, har også deltagelse af Sundhedskartellet. 

Formål

Fremfærds erklærede formål er ”at fokusere samarbejdet om at udvikle de kommunale kerneopgaver og effektiv opgaveløsning ved bl.a. at arbejde med:

  • at styrke kvalitet og faglighed herunder strategisk kompetenceudvikling
  • at fremme tillid, trivsel og et godt 
psykisk arbejdsmiljø i arbejdet med 
kerneopgaven
  • at udvikle innovationskraft
  • måleredskaber og evalueringskulturer
  • at fremme godt lederskab
  • at sætte borgeren i centrum
  • at udvikle medarbejdernes indflydelse 
på eget arbejde.” 

Læs mere om Fremfærd på fremfaerd.dk