Fyrværkeri

Ældre og sundhed: De 10 mest læste artikler i 2016

Det Tværfaglige Rehabiliteringsmøde og et nyt projekt fra Fremfærd ældre er blandt de emner, der hitter på årets top 10 liste over de mest læste artikler fra kategorien ældre og sundhed. Se listen, og rund året af med mere viden end før.

Af Mille Redanz 20/12/2016

Mangler du lige en opsummering fra året der gik? Vi giver dig den her. Læs eller genlæs årets mest populære artikler inden for ældre og sundhed, Så kan du bevare overblikket henover julen og gå det nye år i møde med fornyet inspiration.

1: Se videoen: Det Tværfaglige Rehabiliteringsmøde – en helhedsorienteret indsats

Kan du på 60 minutter koordinere 10 rehabiliteringsforløb på tværs af forskellige faggrupper? Se videoen, og få mere at vide om Det Tværfaglige Rehabiliteringsmøde, så du og din arbejdsplads kan skabe de rigtige betingelser for et effektivt møde.

2:  Download håndbog til Det Tværfaglige Rehabiliteringsmøde

I denne artikel kan du downloade håndbogen bag Det Tværfaglige Rehabiliteringsmøde. Håndbogen giver dig en opskrift på, hvordan du kan benytte arbejdsmetoden på på din arbejdsplads.

3: Nyt demensprojekt rækker hånden ud: Guldet ligger ude i hverdagspraksis

Læs mere om demensprojektet under Fremfærd Ældre. Her eksperimenterer fem kommunale plejecentre med forskellige læringsformer, der skal være med til at skabe et bedre liv for ældre demente. Artiklen giver dig giver dig et indblik i projektet, og i hvordan tillid og engagement fungerer som det bærende brændstof bag det.

4: Personalet bruger livshistorier i pleje af beboere med demens  

Hvordan skaber man livsglæde og indhold for ældre demente rundt omkring i de kommunale plejecentre? I denne artikel sætter Viden på Tværs fokus på Sandby plejecenter, der har haft succes ved at indarbejde de ældre dementes livshistorier i deres behandling og pleje. Få inspiration og lær af deres erfaringer i artiklen.

5: Her deler medarbejderne viden i en halv time om dagen

Gennem 30 minutters faglig sparring om dagen har Montebello Plejehjem i Helsingør formået at højne og effektivisere deres pleje betydeligt. Artiklen giver inspiration til, hvordan daglig vidensdeling kan gavne ældreplejen og arbejdsmiljøet.

6: Sådan digitaliserer man, så både medarbejdere og borgere er glade

Er digital genoptræning vejen frem? Ifølge Gentofte Kommune er svaret ja. Kommunen har forsøgt at implementere et projekt om digital genoptræning, og det har haft mange positive virkninger for både medarbejdere og borgere. Du kan i denne artikel læse mere om kommunens evaluering af værktøjet, og hvordan den nye teknologi kan levere et fleksibelt og motiverende forløb for borgerne.

7: I Middelfart har sygeplejerskerne skrevet rehabilitering ind i deres faglige fortælling

I Middelfart Kommune oplærer sygeplejerskerne borgerne i selv at håndtere deres medicin, og det frigiver ressourcer til andre sygeplejefaglige opgaver. Det er ideen om rehabilitering som arbejdsmetode, der står bag kommunens forsøg. I denne artikel kan du læse om Middelfart Kommunes erfaringer og blive inspireret af, hvordan rehabilitering kan være med til at løfte presset og frigive flere ressourcer.

8: Sygeplejerske om rehabilitering i medicinen: Det var en kæmpe overvindelse for os

Tør du at stille krav til borgeren? Læs om en sygeplejerske i Middelfart og hendes erfaringer med rehabiliterende arbejde, og hvordan hun oplever, at princippet bag hjælp til selvhjælp kan løfte det daglige pres og give hende mere tid til andre arbejdsopgaver.

9: Husk tandbørsten: Ældres tandsundhed skal opprioriteres

Mund og tænder er ikke kun til pynt. Det forsøger et nyt Fremfærd-projekt at slå fast ved at sætte fokus på tandsundhed. For personalet på de kommunale plejecentre skal oplæres, så de er bedre i stand til at sikre god tandpleje hos de ældre beboere. I artiklen kan du læse mere om projektet, og hvordan god mundhygiejne er afgørende for glæde og livskvalitet hos ældre.

10: Billedkort hjælper i dialogen med demente og hjerneskadede borgere

Hvordan kan du og din arbejdsplads bruge billedkort til at kommunikere med demente og hjerneskadede borgere? I denne artikel kan du læse om det nye værktøj, og få mere at vide om, hvordan Halsnæs og Helsingør Kommuner har haft succes med forsøget.